Dilemma: Hjælp, min ven er sin kone utro!

Dilemma: Hjælp, min ven er sin kone utro!

Jeg har en god ven, som er gift på 10. år, og som har to børn med sin kone. De har altid været omgangskredsens glade par, dem, vi andre altid har kigget på, når vi blev i tvivl, om det er muligt at ha´ børn og familie og stadig elske hinanden højt.

Nu har min ven betroet mig, at han vil forlade sin familie til fordel for en kvinde, som er 10 år yngre, og som ikke har nogle børn endnu. Det er kun et par måneder siden, han mødte hende.

Men han er meget forelsket og sikker på, at hun er hans livs kærlighed. Jeg vil gerne sige det rigtige til ham. Og jeg tvivler på, at han ikke fortryder det senere. På den anden side vil jeg ikke være en dårlig ven.

Han har spurgt mig, hvad jeg synes, han skal gøre. Hvad skal jeg svare?

Peter Aalbæk Jensen:Spark ham ud – for fa’en!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Emilia van Hauen:Som nyforelsket er man altid sindssyg og handler sjældent rationelt, så uanset om følelser holder eller ej, vil det være fornuftigt for ham at finde en professionel samtalepartner (læs: psykoterapeut eller psykolog), der kan hjælpe ham til at finde ud af, hvem han er, og hvad han gerne vil, og hvad de motiver og bevæggrunde, der ligger bag hans handlinger, er.

Hvis ikke han gør dette, kan han meget nemt risikere at gøre noget, han bagefter fortryder, fordi omkostningerne er så store, når man forlader kone og børn. Han er sikkert splittet mellem jubel over sin nye forelskelse og sorg og skam over det, hans handlinger betyder for hans familie, så det kan ikke være nemt at være ham. Under alle omstændigheder skal han i hvert fald ikke handle, før han er 1000 procent sikker på, hvad han vil – og indtil da, skal han ikke sige noget til sin kone; så må han selv bære byrden med utroskab.

Og så er det i øvrigt en gængs misforståelse, at følelser er Gud, og at man derfor altid skal følge dem for at være tro mod sig selv; nogle gange må man også lægge låg på nogle umiddelbart meget forførende følelser, hvor ens egne behov for at blive set som ny, lækker og interessant pludselig bliver fuldstændig opfyldt, fordi man jo også har sagt ja til et liv med en anden og de børn, der kom ud af det forhold. Har man derimod et elendigt ægteskab, så skal man da bare videre…

Natasja Crone

I den situation er der ikke særligt meget at sige. Det handler mest om at lytte. Og det store spørgsmål om, hvad han skal gøre, kan du umuligt svare på.

Den bedste ven i den situation lytter og forsøger at forstå, selv om det kan virke meget uforståeligt. Og selvfølgelig er det umiddelbart uforståeligt i forhold til alt det, du skriver. Men selv ikke de bedste råd og de mest indtrængende appeller virker, hvis han har besluttet sig selv. At han så muligvis fortryder senere hen, er en helt anden sag…

Få flere svar på næste side …

Anne-Grethe Bjarup Riis:

Det er jo en klassiker. Men jeg synes, at det er underligt, at din ven overhovedet spørger dig, hvad han skal gøre. For det kan du da overhovedet ikke svare på! Han har mødt en yngre model, og så må han bare hoppe ud i det. Når han kan blive så forelsket, som han giver udtryk for, så har han jo været på vej væk fra sit forhold længe, og så skal han da gå fra konen under alle omstændigheder, forelsket eller ej.

Det lyder som om, det der perfekte forhold har været “stille før storm.” For hvor er konflikterne ellers henne, som jo er i et forhold? Og så kan jeg i øvrigt ikke holde det der ud med, at man lader en bagdør stå åben. Man skal beslutte sig for at blive eller gå, og det er enten eller. Og så synes jeg, at man altid skal vælge kærligheden. Og det er uanset, om man har børn eller ej, og om vennerne bliver kede af det, fordi de ellers syntes, det var sådan nogle hyggelige parmiddage…

Karen-Marie Lillelund:Jeg synes jo, det er én af de situationer, hvor man ikke kan give gode råd. Her gælder det altså om at slå ørerne ud og være en god ven, der lytter. Beslutningen om at gå eller blive kan kun tages af ham. Og det er jo også ham, der må forholde sig til konsekvenserne for de to børn og så videre.

Anne-Mette Rasmussen:

Man er ikke en dårlig ven, hvis man siger sin mening – tværtimod. Historien lyder til at være en forelskelse i forelskelsen. Efter et par måneders forelskelse kan man vel ikke sætte et tilsyneladende godt ægteskab over styr. Og tænk lige på børnene! Hvis det var min ven, ville jeg prøve at få ham til at tænke sig om en ekstra gang.

Troels Mylenberg:Din ven har kun kendt hende et par måneder, så sig til ham, at han skal prøve at gøre alt, hvad han kan for, at det går over. Når han er færdig med det, og det ikke kunne lade sig gøre – så skal han prøve en gang til. Hvis det stadig ikke er ovre, så er der jo nok noget om det. Og så må han forlade sin kone.

Men det gør man jo ikke bare lige, fordi man har mødt en anden i et par måneder. Kloge folk har fortalt mig, at det plejer at gå over efter et par måneder. Først dér kan man for alvor se klart, om man virkelig får et bedre liv ud af det.

Brian Mikkelsen:Jeg synes i hvert fald, at du som god ven skal fortælle ham, at du har en fornemmelse af, at han kommer til at fortryde, og forklare ham, hvorfor du har den fornemmelse. Derudover kan du nok ikke gøre andet end at lytte til hans overvejelser og stille de spørgsmål til ham, som får ham til at overveje konsekvenserne af en eventuel skilsmisse grundigere.

Står du midt i et dilemma, så kontakt panelet@junior.dk