Privatskole? Du skal vælge NU!

PRIVATSKOLE: Boglig, kreativ eller musisk?

Det er en god idé at finde ud af, hvad der er vigtigt for jer, hvis I vil have jeres barn i privatskole.

“Det kan lette overvejelserne omkring skolevalg, hvis I tager udgangspunkt i jer selv,” siger Leif Laursen, der er skoleleder på privatskolen Forældreskolen i Århus, hvor mødre og fædre kommer nærmest direkte fra hospitalets fødeafsnit for at skrive baby op til en plads.

“Hvis du lægger vægt på det musiske i dit barns barndom, skal du eksempelvis ikke vælge Forældreskolen, som er mere bogligt orienteret,” forklarer han.

“Jeg sammenligner det med at vælge sportsgren: Hvis du ikke er enig i reglerne eller spilsystemet, så vælg noget andet. Her på skolen har vi en række regler og ting, vi står for. De værdier skal I være enige i, for at det giver mening, at jeres barn går her,” siger Leif Laursen.

Forældreskolen optager hvert år 40 elever i børnehaveklassen. Mere end halvdelen af dem er søskende til børn, der allerede går på skolen, og har derfor førsteret.

FRISKOLE: Aktive, engagerede forældre

Hvis arbejde og familieliv er en stor nok mundfuld for jer, skal I ikke vælge en friskskole. Her forventes det nemlig, at I tager et stort ansvar.

“I skal være indstillede på at deltage aktivt i friskolelivet. Skolen forventer, at I engagerer jer i hele skolen og ikke kun i jeres barns klasse,” forklarer Ebbe Lilliendal, landsformand i Dansk Friskoleforening.

Han råder til, at I undersøger alle muligheder i lokalområdet, før I vælger skole.

“Friskolen skal være noget, I vælger til, fordi skolens værdier stemmer overens med jeres. Der skal være samklang mellem skole og hjem, ellers kommer barnets liv ikke til at hænge sammen,” siger han og opfordrer jer til at snakke med forældre, som har børn i de skoler, I overvejer.

På mange friskoler i København og de større byer bliver børn typisk skrevet op, når de er mellem et og tre år, mens de fleste friskoler uden for hovedstaden har knap så lange ventelister.

FOLKESKOLE: Et kulturelt samlingsstedNår din baby en gang har tabt fortænderne og er blevet skoleklar, kan det være rart at sende krudtuglen af sted sammen med kammeraterne fra kvarteret. Derfor mener Thomas Damkjær Petersen, som er landsformand for foreningen Skole og Samfund, at I altid bør besøge den lokale folkeskole, før I leder efter alternativer.

“Snak med inspektøren, få en rundvisning i skoletiden, hør om skolens undervisningsprincipper og forventningerne til jeres deltagelse. Lyt ikke til rygter – de kan være 10 år gamle og helt forkerte,” fastslår han og råder jer til at bruge mavefornemmelsen.

Han synes, det okay at vælge en fri grundskole, hvis den har et værdisæt, I synes rigtig godt om.

“Det er sundt for samfundet, at vi har flere muligheder. Det vigtigste er at gøre op med jer selv, hvad I vil,” siger han, men fremhæver en række fordele ved folkeskolen:

“Den lokale skole hænger tæt sammen med barnets hverdag; jeres barn vil møde de samme børn i SFO’en, i sportsklubben og hjemme på vejen. Folkeskolen er samtidig et kulturelt samlingssted, hvor alle typer mennesker mødes, i modsætning til en fri grundskole, hvor man typisk møder børn af samme slags.”

FORSKELLEN PÅ FRISKOLER OG PRIVATSKOLER

• En friskole, herunder en lilleskole, er ofte oprettet på initiativ af en gruppe forældre. Underviserne behøver ikke at være læreruddannede, og folkeskolens afgangsprøve er ikke et krav (de fleste friskoler bruger den dog). Halvdelen af skolerne er grundtvig-koldske, en del er Rudolf Steiner eller muslimsk funderede, og resten har ikke en defineret ideologi, men kan være for eksempel boglige eller kreative. De seneste 15 år er der opstået omkring 50 nye friskoler som en videreførelse af folkeskoler i landdistrikterne, som ellers skulle lukkes.

• En privatskole specialiserer sig ofte i en særlig retning, og skolerne rummer mange forskellige pædagogiske og religiøse holdninger. De fleste har mindst én klasse pr. årgang. Privatskolerne tilbyder en fagligt orienteret undervisning, og størstedelen af lærerne er seminarieuddannede eller har en anden videregående uddannelse. Alle privatskoler bruger folkeskolens afgangsprøve.

Læs på næste side, hvad forældrene mener om de skolevalg de har foretaget:

MERE FORÆLDREINDFLYDELSEDet er vigtigt for børns trivsel og fremtid, at de går på en god skole. Derfor fik vi skrevet begge vores børn op til en privatskole, da de var mindre end et halvt år. Der er en høj faglighed og mere forældreindflydelse på en privatskole, men det dækker også over en bekymring over folkeskolen.

Blandt andet er det vigtigt for os, at vores børn går i en dansk skole – at de fleste børn har dansk baggrund. Men faktisk er vores datter lige begyndt i den lokale folkeskole. Det var en svær beslutning, men skolen er god, og det betyder meget, at hun kan følges med sine kammerater fra børnehaven. Vores søn er stadig skrevet op, ogr først når skolestarten nærmer sig, beslutter vi endeligt, hvor han skal gå.

Jesper, far til Signe, 6 år, og Sigurd, 2 årDE KREATIVE SIDER SKAL STYRKES

Vi havde kun været hjemme fra hospitalet i en uge, da vi holdt et møde med Kaptajn Johnsens Skole på Frederiksberg og skrev Svea op til en plads.

Det er surrealistisk at tage stilling til skolevalg, når man sidder med et spædbarn, man slet ikke kender endnu, men vi vil jo gøre alt for vores datter, og privatskole er en helgardering.

Jeg har altid selv været meget kreativ, og hvis Svea har arvet det, vil jeg gerne styrke de sider ved at vælge en skole, hvor hun får flere muligheder for at udvikle det musiske og kunstneriske.

Egentlig er det ikke med min gode vilje, at vi har valgt folkeskolen fra; begge mine forældre er folkeskolelærere, og jeg har som udgangspunkt den holdning, at alle børn skal kunne trives i folkeskolen. Men når man selv får et barn, føles det anderledes.

Trine, mor til Svea, 2 årSKAL IKKE SNYDES FOR MANGFOLDIGHEDEN

Vi har flere gange overvejet at skrive Gustav op til en privatskole. Men hver gang er vi kommet frem til, at vi ville snyde ham for den mangfoldighed, der findes i folkeskolen. Folkeskolen er det ideelle sted at opleve, at verden består af andre typer mennesker end en selv.

De fleste af vores venner har grundlæggende de samme værdier som os, og i fritiden vil vores søn ikke komme til at opleve specielt mange andre måder at leve på. Det vil han til gengæld i folkeskolen, fordi vi bor et sted, hvor børnene i klassen er en blandet skare. Det tror vi er sundt for ham.

Havde vi et decideret belastet sted, som vi gjorde tidligere, nemlig på indre Nørrebro, kan det godt tænkes, at vi havde valgt en privatskole.

Louise, mor til Gustav, 1 år

VI HAR FORTRUDT

Da Filippa var lille, overvejede vi meget, om vi skulle skrive hende op til en privatskole, men blev enige om, at vi gerne ville bakke op om den lokale folkeskole. Derfor er vores yngste børn heller ikke skrevet op, men det har vi fortrudt.

Vi skal flytte, og det er gået op for os, hvor stavnsbundet man er: Vi skal blive boende i skoledistriktet, der hører til den skole, Filippa lige er begyndt på. Hun kan godt få lov til at blive i klassen, selv om vi flytter, men hendes søskende kan ikke være sikre på at få plads på samme skole.

Det er både synd for børnene og noget logistisk rod. Havde vi skrevet alle børnene op til den samme privatskole, kunne vi koncentrere os om at finde et godt sted at bo i stedet for først og fremmest at vælge lejlighed ud fra skoledistrikt.

Rikke, mor til Filippa, 6 år, Ida Sofia, 4 år, og Villads, 2 år