Yoga i børnehøjde

– Man skal slå på den dér, lyder et barnesvar prompte, og Deena nikker:

– Ja, man skal dinge på syngeskålen, svarer hun og griber den tibetanske messingskål, der står på gulvet.

– Og så lukker I øjnene, og når I ikke kan høre lyden mere, rækker I hånden op.

Hun går forsigtigt rundt mellem de fem liggende børn, der alle liiige skal møffe lidt rundt på måtterne, før de finder sig helt til rette.

– Jeg kan stadigvæk høre den, bliver der halvhvisket fra et hjørne af lokalet, inden det er tid til at gå i gang med de opvarmningsøvelser, som undervisningen trofast starter med hver gang.

Guidet af Deena tager børnene hænderne op til hjertet og gnider dem ivrigt mod hinanden ‘så det slår gnister’, hvorefter de sætter sig i foroverbøjet skrædderstilling og leger ‘den sure ged’, som bliver glad og rank, da de alle trykker på yogaknappen – deres næsetip.

LÆS OGSÅ: 8 situationer, der kan være ubehagelige for dit barn

Sidste del af opvarmningsritualet går ud på at ‘klappe lim’ på sin måtte med hænderne, ‘så den bliver helt flad’, og da Deena har tjekket, at alle måtterne er klappet godt og grundigt flade, er de nået frem til den såkaldte yoga-ed. En lille, højtidelig erklæring, som giver børnene mulighed for at fortælle sig selv, hvad de kan, og hvad der kommer til at ske i yogatimen.

– Jeg tror på mig selv. Jeg elsker og ærer min krop. Jeg lover at lytte til Deena og gøre, hvad hun siger. Jeg siger altid, at jeg kan. Hvis jeg tror, jeg kan, så kan jeg, siger Deena, hvorefter de fem piger gentager ordene, én sætning ad gangen.

Giraffen Gerda

Børneyogatimerne er altid bygget op omkring et tema og en historie. Ikke fordi de små nødvendigvis skal huske fortællingen, men fordi den er med til at fange og fastholde deres opmærksomhed. Denne dag handler det om stofgiraffen Gerda, som Deena har med i en pose, og som trods sin generthed kommer ud, da pigerne smilende spørger, om hun ikke nok vil.

LÆS OGSÅ: Fortryder du dit barns navn?

Gerda har en afrikansk fætter, som bor i regnskoven, og hun vil meget gerne have børnene med ud på en rejse til det varme kontinent. De fem er ikke i tvivl – det vil de gerne være med til!

– Inden vi rejser, skal vi strække kroppen og gøre den helt klar til yoga, forklarer Deena og viser pigerne, hvordan de laver sure tæer der krummer, glade tæer der stritter, kyssetæer der rør hinanden, og fjolletæer der drøner rundt.

– Vi skal også huske at gøre åndedrættet klar til yoga, siger hun, hvilket får Sne til at bede om et svar på, hvad det nu lige er, åndedrættet er for noget. Imens de andre har lavet tåøvelser, har Carla ligget og kigget stille fra sin måtte, arm i arm med den hvide tøjkanin, hun har med sig. Og det er helt i orden. Ungerne skal nemlig kun deltage i det omfang, de selv har lyst og altid i deres eget tempo. Da åndedrætskuglen – en farverig plastikkugle med et skelet, der kan udvides, når man trækker i det – kommer frem, vil Carla nu alligevel gerne være med.

De starter med slangeåndedrættet, som går ud på at tage stooore indåndinger gennem næsen og lave hvislende udåndinger gennem munden. Samtidig med at hvert barn i takt med vejrtrækningen trækker og skubber i et hjørne af åndedrætskuglen. Også da det bagefter gælder det langsomme skildpadde-
åndedræt og museåndedrættet, hvor de skal trække vejret kort og hurtigt.

LÆS OGSÅ: Må børn være på kur?

– Sejt, godt gået. Skal vi så ikke se at komme af sted til Afrika? Og lige se, om flyvemaskinen kan flyve?, siger Deena.

Alle pigerne rejser sig og rækker armene ud til siden. De ‘flyver’ rundt i lokalet, strækker sig op mod loftet og ned mod gulvet, drejer skarpt og ender i nogle tilfælde med at vælte omkuld på en måtte.

– Se, jeg laver en sandwich, lyder det fra Filipa, og Deena griber anledningen til at lave ‘sandwich’ til rejsemadpakkerne på alle fem piger.

En for en bliver de ved hjælp af klap med hænderne ‘belagt’ med alt det, de selv drømmer om at putte på det imaginære brød – lige fra cremefraiche og is til laks og pizza – og til sidst ‘lukker’ Deena hver enkelt sandwich ved at folde pigernes ben og arme ind mod kroppen.

Skal vi snart have ­yogasøvn?

En yogarejse til den afrikanske regnskov betyder naturligvis mødet med en masse spændende væsener, og inden pigerne dukkede op til undervisningen, har Deena lagt et lille udklip med billedet af et eksotisk dyr under hver enkelt måtte. De fem bliver bedt om at løfte ‘limen’ under deres måtte og se på deres dyr, hvorefter de på skift skal slå med en stor, blød terning, der afgør, hvor mange gange de sammen skal imitere hvert enkelt dyr.– Op at stå, lyder det fra Deena.– Carla, hvilket dyr har du?– En abe, udbryder Carla, og da hun har slået en 4’er med terningen, bliver der hoppet fire gange rundt, på livet løs, imens alle siger som en abe.Isabel har et billede af en kolibri, og Deena viser, hvor lynhurtigt fuglen bevæger vingerne. Safina finder sit papir med en kamæleon, og de taler om, hvor sej den er til at ændre farve. Filipa har en frø, der kan stikke tungen laaangt frem og fange biller og myrer, og Snes billede forestiller en slange, der hvisler og snor sig. Til sidst forklarer Deena, hvordan regnskoven også er fyldt med alverdens insekter, og de lægger sig alle ned og laver brumbassen – med ben og arme, der ryster og spjætter, inden kroppen falder helt til ro på måtten.– Skal vi ikke snart have yogasøvn?, spørger Isabel, og det er lige nøjagtigt det, de skal.Yogasøvnen er noget, de kender, og uden videre forklaring lægger børnene sig roligt på deres måtte, imens Deena placerer en syngeskål på deres maver. En bemærkning falder om, at Carlas tøjkanin nok også er lidt træt og kan trænge til en lille lur.– Du starter med at slappe helt af i dine fødder og i dine underben og dine lår. Og du kan mærke syngeskålen på din mave. Du slapper af i dine arme og hænder, og hvis du ligger helt stille, kommer jeg forbi og dinger på syngeskålen. Måske du også lukker øjnene?Der bliver grinet lavt på en af måtterne, og det er ikke helt nemt for alle barnekroppe at blive liggende stille med skålen på maven.– Måske kan du mærke syngeskålen, og at den ryster en lille smule?, spørger Deena og går rundt blandt pigerne og dinger på syngeskålen en sidste gang.

Sammen er vi et

De tre kvarters undervisning er ved at nå vejs ende, og som en af de sidste øvelser skal børnene lægge sig på maven ‘som den glade krokodille’, med albuerne i gulvet og hænderne under hovedet, mens de sammen kigger på et timeglas, hvor sandet løber langsomt igennem. De ligger helt tæt i en rundkreds – så tæt, at de rører hinandens albuer.

– Imens sandet løber igennem, tænker du på, hvilket dyr der var det sejeste fra regnskoven i dag. Er du klar? lyder det fra Deena.

Der lyder et fælles, bekræftende ‘mmmm’, og Sne kan ikke dy sig:

– Den er fin, siger hun med øjne på timeglasset. Min morfar har også sådan en, bare i lille.

– Jeg synes, det ligner et pindsvin, tilføjer Isabel.

– Det synes jeg også, istemmer Filipa.

– Nu må I gerne prøve at vende glasset en efter en, men I skal være helt stille, siger Deena.

Yogatimen slutter i samme stil, som den begyndte, så børnene kan mærke genkendelsens ro og føle sig trygge. ‘Den sure ged’ krummer sin ryg og strækker sig med trykket på yogaknappen – og de samler hænderne foran hjertet.

– Dybt i mit hjerte er der et lys. Dybt i dit hjerte er der et lys. Og sammen er vi et. Namasté, siger Deena, imens pigerne gentager.

– Hvad betyder Namasté egentlig?, spørger Sne.

– Det betyder alt det, vi lige har sagt sammen, når Deena akkurat at svare, før Safina endeligt markerer, at yogatimen er forbi:

– Hvornår kommer min mor?

LÆS OGSÅ: Fuld fart frem: Derfor løber børn i stedet for at gå

LÆS OGSÅ: Redaktionen: Det havde vi aldrig troet…

LÆS OGSÅ: Så meget må du træne som gravid