11 fine danske sommerfugle, du kan spotte i haven
I Danmark har vi 76 forskellige dagsommerfugle. Her kan du hilse på nogle af dem, du har størst mulighed for at møde i haven. Røde, gule, blå og lilla...
Herhjemme begynder sommerfuglesæsonen som regel allerede i marts, når citronsommerfuglen går på vingerne igen, og den varer til langt ind i efteråret. Er vinteren mild, kan enkelte overvintrende sommerfugle dog godt vove sig ud på en lille flyvetur – eller vågne i en garage eller lun kælder.
Admiral
Admiral er i takvingefamilien og en af de flotteste danske sommerfugle. Den kendes især på sine tydelige røde bånd tværs over forvingerne og bagerst på bagvingerne. Den overvintrer ikke i Danmark, men trækker om efteråret sydpå – af og til helt til Syditalien, hvor den lægger sine æg. Hen på foråret og sommeren kommer de nye generationer af admiraler så til Danmark. Admiralen lever af nektar og ses ofte på dommerfuglebuske.
Aurora
Aurorahannen er hvid med orange forvingespidser, mens hunnens forvingespidser er gråsorte. Begge har de sorte pletter på forvingen og undersiden af vingerne er hvide med et mosgrønt, mosaikagtigt mønster.
Den er almindelig og udbredt i det meste af Danmark, hvor den lever i fugtige og blomsterrige områder som marker og skovbryn, men kan også ses i haver. Aurora suger nektar i vilde blomster, især kornblomster som engkarse.
LÆS OGSÅ: Spot fugle i haven: Her er de 11 mest almindelige
Almindelig blåfugl
Almindelig blåfugl er en af de mest udbredte og almindelige sommerfugle i Danmark. Den lever typisk på markskrænter, ved kysterne, i skovlysninger og i haver. Hannen er på oversiden blå med en smal sort sømkant og hvide frynser. Hunnen varierer en del på oversiden og kan være helt brun, men har normalt et blåt rodfelt og rød-orange pletter på oversiden. Sommerfuglen suger nektar fra forskellige planter.
Hvad spiser sommerfugle?
Sommerfugle lever udelukkende af væske – især nektar. Særligt nektar fra blomster, nedfalden frugt, der gærer og harpiks fra birk, fyr og andre træer er blandt de ting, som sommerfuglene holder rigtigt meget af. Det varierer lidt, hvilke blomster de forskellige sommerfugle foretrækker, men purpursolhat, blåhat, tidsler, gyldenris, djævelsbid og hjortetrøst er blandt de planter, der tiltrækker de største og smukkeste sommerfugle. Hansommerfugle kan dog ikke udelukkende leve af det sukker, der findes i nektar – de har også brug for mineraler. Derfor suger de ind i mellem vand fra mudder, der er rigt på blandt andet mineraler og salte.
Citronsommerfugl
Citronsommerfuglen ses ofte meget tidligt om foråret. Hannen er let at genkende på sin kraftige gule farve, mens hunnen er mere hvidgul og kan minde om en kålsommerfugl. Både hannen og hunnen har en orange plet midt på vingerne.
Citronsommerfuglen suger nektar fra mange forskellige blomster. Om foråret foretrækker den de gule blomster, fx mælkebøtter, mens den om efteråret især foretrækker violette blomster.
Dagpåfugleøje
Denne sommerfugl er meget almindelig herhjemme og kan ikke forveksles med andre sommerfugle. Den kendes på de blå og gule øjepletter på de rødbrune vinger. Når den gnider forvingerne mod bagvingerne opstår en høj skrattende lyd, der skræmmer rovdyr væk. Den voksne sommerfugl lever især af nektar, men suger også saft fra træer og frugt.
Græsrandøje
Denne brune sommerfugl er almindelig og meget talrig herhjemme og lever på bl.a. marker, enge, heder og haver med højt græs. Hannen er helt mørkebrun med sort-hvid øjeplet på forvingen. Hunnen er også brun, men har i stedet en sort-hvid øjeplet, der er omgivet af et orange felt på forvingen. Både hunnen og hannen kan have små øjepletter på bagvingerne. Græsrandøje suger nektar i blomster, og larven æder græs.
Lille kålsommerfugl
Er en af de mest almindelige i Danmark. Hannen er hvid på oversiden med en grålig farve på forvingespidsen. Hunnen har tydeligere tegninger end hannen og kan være gullig i stedet for hvid. Lille kålsommerfugl lever ofte langs kyster og i skove og kan forekomme i store mængder og optræde som skadedyr i haven, hvor de lever på alle former for kålplanter.
Stregbredpande
Denne lille sommerfugl er kendetegnet ved at have en meget lang sugesnabel og desuden okkerfarvede eller gulbrune vinger, mørk krop og sorte følehornsspidser. Hannen har en tynd, sort streg på forvingerne. Stegbredpander kan med deres lange sugesnabel suge nektar i blomster med dybe kronrør som fx blåhat, oksetunge og tidsler.
Tidselsommerfugl
Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl og kan bl.a. ses på enge, i grøftekanter og i haver med mange blomster. Det er en stor brun sommerfugl med orange eller okkerbrun overside med sorte pletter langs bagvingens kant og et sort felt med hvide pletter på forvingespidsen. Undersiden er lysebrun og marmoreret med fem små øjepletter på hver bagvinge. Tidselsommerfuglen suger nektar fra forskellige blomster.
Nældens takvinge
Denne sommerfugl er udnævnt som Danmarks nationalsommerfugl og er en af de sommerfugle, som vi oftest ser rundt omkring i Danmark. Den kendes nemt på sine rødbrune vinger med gule og sorte pletter samt på de blå pletter langs vingekanterne. Hannen og hunnen er ens, og de begynderallerede at flyve omkring i marts, når de første blomster kommer frem. Nældens takvinge lever af nektar fra forskellige planter.
Lille ildsommerfugl
Den lille indsomerfugl er meget almindelig og udbredt herhjemme. Den lever på marker, heder og i haver, og har gyldne, orangerøde forvinger med små sorte pletter og grålig kant. Bagvingerne er sortbrune eller grålige med orangegyldne bånd og små pletter. Undersiden af bagvingerne er lysegrå med sorte pletter. Sommerfuglen lever af nektar fra forskellige planter og blomster.
Vidste du at…
- Der findes over 24.000 sommerfuglearter i hele verden
- Størrelsen på en sommerfugl kan variere fra ca. 3 mm. til over 30 cm
- En sommerfugls topfart er 20 km/t
- Sydpolen er det eneste kontinent, hvor man aldrig har fundet sommerfugle
- De fleste sommerfuglearter lever i ca. 2-4 uger. Nogle af de mindste arter lever kun i få dage.
- Citronsommerfuglen har den længste levetid af alle sommerfuglearter
- Sommerfuglenes mange mønstre og farver advarer rovdyr om, at de er giftige – selvom de normalt ikke er det
Kilder: naturporten.dk, idenyt.dk, danarige.dk