Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

10 nemme tip til dit (lille) uderum

Du behøver ikke eje en kæmpe have for at få glæden af selv at dyrke blomster og grøntsager. Eller bare nyde solen. Her får du nemme ideer til at grønne glæder på få kvadratmeter – lige til at kopiere til din altan eller i en minihave.

Udnyt hjørnerne

1. Udnyt hjørnerne

Har du som her et lille uudnyttet hjørne, så få bygget en sofa, der passer perfekt. Sådan udnytter du pladsen bedst. Som bonus kan du opbevare krukker eller ekstra tæpper under sædet. Her er bygget af forskallingsbrædder fra Silvan. Hynde på mål fra f.eks. Skumhuset.dk.

Forny med maling

2. Forny med maling

Havemøbler kan være en dyr fornøjelse, men du kan let forny de gamle møbler eller nogen, du har fundet på loppemarked, med maling. Her er brugt abrikos, cremehvid og orange fra Dyrup. Sådan gør du: Marker dine striber med malertape. "Luk" først kanterne på tapen med den farve maling, som møblerne har (her sort). Så får du helt skarpe linjer. Når den sorte maling er tør, kan du male med de ønskede farver. Tip: Find eller sy puder der matcher dine nymalede møbler.

Mini-drivhus

3. Mini-drivhus

Har du plads til et minidrivhus, kan du få bygget en kasse med et gammelt vindue som låg. Så sætter du fut i dine planters vækst. Gamle vinduer fås blandt andet hos Genbyg.dk. Planter, der trives bedst i drivhus: Agurk, ananaskirsebær, aubergine, chili, melon, peberfrugt og tomater

Alternative vaser

4. Alternative vaser

Brug fine flasker med riller fra saft eller lignende og søde glas til uhøjtidelige vaser både ude og inde.

Grønt hegn

5. Grønt hegn

Slå to fluer med et smæk ved at skærme for indkig til din altan med en masse grønne planter. TIP: Læg gulvtæpper i plast for at få hygge udenfor.

Udnyt højden

6. Udnyt højden

På en lille altan er det alfa og omega at bruge højden som her, hvor tomatplanterne står i læ og pynter mere end en trist murstensvæg. Den lille plantehylde er god til små krydderurter, så de får masser af lys.

Væghave

7. Væghave

Skræddersy en væghave til lige den plads, du har til rådighed. Her kan du hænge krydderurter og små planter. Denne holder er syet af kraftigt nylonstof og grosgainbånd. Se den præcise syvejledning i bogen "Byhaven. Kål, kartofler og kærlighed".

Praktisk plantebord

8. Praktisk plantebord

Til den lille have er det super smart med et plantebord, hvor du kan binde buketter, plante om og rense potter. Brug naturens materialer til at bygge med som her.

Højbed

9. Højbed

Til dig, der har plads, er et højbed en genial måde at dyrke spiselige afgrøder som kartofler, krydderurter, ærter, gulerødder mm. Køb pallerammer i f.eks. Silvan, beklæd dem med ukrudtsdug på indersiden, inden du fylder jord i og fylder med planter. Du kan evt. afslutte med at male pallerammerne sorte eller grå.

Krydderkasser i temaer

10. Krydderkasser i temaer

For at gøre det nemt kan du dele dine krydderurter op i kasser, der er inddelt i temaer. Den nordiske indeholder krydderurter, der er gode til fisk, supper og saucer. Det kan være kørvel, kommen og bronzefennikel. Middelhavskassen indeholder krydderurter, der går til pizza, lam og ovnretter med grøntsager. Her har du rosmarin, salvie og timian. I dessertkassen har du de søde urter som mynte, stevia og kumquat.

10 nemme idéer til dit uderum

5 tip til succes i det lille uderum

  • Vælg møbler med plads til opbevaring eller møbler, der kan klappes sammen.
  • Lad uderummet matche dit inde rum, så brug de samme farver på altanen, som du har i det tilstødende rum indenfor.
  • Vælg planter efter forholdene. Tomater kræver f.eks. meget sol og læ, og de dør, hvis de står i skygge og blæst.
  • Udnyt væggene og gelænderet til at hænge planter på og møbler, når de ikke er i brug.
  • Brug højden og vælg f.eks. en høj reol til opbevaring.
Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Interiør, Planter, Have og Terrasse