Halloween ideer
SPONSORERET indhold

Nem pynt til halloween: Popcorn-spøgelser, "afhuggede hænder" og 6 andre sjove DIY-ideer

Det er den hyggeligste uhyggelige tid på året, og uanset om du har tænkt dig at gøre et stort nummer ud af det eller bare tænde en enkelt græskarlygte, får du vores bedste idéer til halloween-pynt her.

Af: Nadja Wehlitz Foto: Pernille Enoch
19. sep. 2022 | Bolig | BoligLiv

Servietholder.jpg

1) Makaber servietholder

Rul en rød serviet sammen og brug et Dracula-gebis som servietring. Dæk op med en mørk dug, gerne med mørkt service, og pynt så bordet med visne grene og blade, kunstige edderkopper, og måske en enkelt gren med røde bær. Tallerkenerne er fra Royal Copenhagen.

Graeskarlygte.jpg

2) (U)hyggelig græskar-lygte

Skær først toppen af græskarret med en skarp kniv. Skær gerne i zigzag, og husk at skære lidt på skrå, så toppen ikke ryger ned i græskarret, når den begynder at skrumpe lidt efter et par dage. Udhul græskarret med en ske, og gem græskarkernerne til en lækker snack. Tegn så det ansigt, du vil skære, op med en tynd tusch. Skær ansigtet med en lille skarp kniv, og husk at jo mindre detaljerne er, jo sværere er det at skære. Brug f.eks. spidse tandstikker i en den udhulede mund, hvis du vil undgå at skære tænder ud.

 

Kager med blodglasur

3) Kager med blodglasur

Køb havrekiks eller lignende småkager og pynt dem først med almindelig hvid glasur. Lad glasuren tørre, og dryp derefter rød glasur over kagerne. Arranger kagerne på en bakke eller et fad med edderkopper og anden uhyggelig pynt. Den røde frugtfarve er fra Panduro Hobby og bakken er fra Munk collective.

Afhuggede hænder

4) Afhuggede hænder

Pust latexhandsker let op og bind en snor i toppen. Mal blod på handskerne med rød maling, og lad det tørre. Hæng handskerne op i et træ eller i en busk.

Spøgelseslys

5) Spøgelseslys

Lim øjne på et hvidt bloklys, så de ligner små spøgelser. Stil flere lys sammen og læg lidt sort spindelvæv ved.

Mumiejuice

6) Mumiejuice

Vikl hvidt crepepapir i baner om juicebrikker, og tegn krydser og streger som øjne og mund. Skift evt. sugerørene ud med sort-hvide papsugerør. Pynt til sidst med sort spindelvæv og et par kunstige edderkopper.

Popcorn-mumier

7) Popcorn-spøgelser

Tegn øjne og mund på mindre cellofanposer med sort sprittusch. Fyld poserne med popcorn og luk til med et stykke snor.

Kirkegårdsstemning under glasklokken

8) Kirkegårdsstemning under glasklokken

Saml dele af et skelet under en stor glasklokke og lad det stå i et stilleben med andre uhyggelige ting. Sæt f.eks. visne grene i en vase, og kom sort spindelvæv og kunstige edderkopper på grenene. Glasklokken og den sorte fugl er fra Notre Dame, skeletdelene og fugleskelettet er fra Panduro Hobby.

Find mere skøn inspiration til halloween i ALT.dks store "Halloween-univers" her.

Denne artikel er oprindeligt fra 2020 og opdateret i 2022.

Anbefalet til dig