Indretning
SPONSORERET indhold

Støvede farver og geometriske former inspireret af art deco er fundamentet for hele indretningen

Støvede farver og geometriske former inspireret af art deco er fundamentet for hele indretningen i Lena og Carstens lyse og luftige rækkehus i København.

Foto: Charlotte Schmidt Olsen
25. apr. 2016 | Bolig | BoligLiv

Tæt på Københavns pulserende liv, på ydre Østerbro, ligger Musikerbyen, en lille landsby af rækkehuse og smalle veje. I et af de smukke gulstenshuse bor Lena, Carsten og deres store søn Gustav. Lena er designer hos Place de Bleu, en systue, hvor udsatte indvandrerkvinder skaber det fineste tilbehør til boligen.

Hun har tidligere altid boet skæve steder, som f.eks. i store gamle erhvervslokaler, hvor hun havde plads til at udfolde sig med kreative projekter og kunst. Men da Lena og Carstens sidste bolig skulle rives ned for at gøre plads til en omfartsvej, faldt de for rækkehuset i Musikerbyen. De måtte dog lige sætte hele huset i stand, før det stod klar. Overalt er der specialbyggede indretningsløsninger og det hele lavet af Lena og Carsten selv med et dejligt personligt præg.

En helt personlig farve

Lena og Carsten er umiddelbart ligeglade med dyre designermøbler, men slet ikke med form og farver, som er det, de kigger efter, når de vælger ting til hjemmet.

– Et hjem skal have varme, personlighed og en historie med sig og være et sted, hvor jeg kan trække mig tilbage med alle mine og familiens behov, mener Lena, som mest bruger farver til at skabe en harmonisk indretning. Hun henter især inspiration i art deco-stilen, i særdeleshed de rolige støvede farver med en kontrast af sort. En særlig farve, der går igen gennem hele huset, er en sart grøn tone. Det er ikke en tilfældighed – det er nemlig Lenas farve.

– Denne farve stammer fra en keramikglasur, som min keramikerfar brugte meget i sit arbejde, så den har bare fulgt mig hele livet, fortæller Lena. Den grønne tone er lys, blid og let støvet, og den skaber en særlig ro og sammenhæng i hele hjemmet.

Lenas hjertebarn

Også de geometriske mønstre, som Lena bruger meget både privat og på arbejde, er kendetegn fra art deco.

– Jeg falder for de overraskende former, f.eks. små stofrester, der ligger tilbage på gulvet i systuen.  Formerne, der på forhånd er givet, bruger jeg på ny til små collager, fortæller Lena om sit arbejde.

Place de Bleu er Lenas hjertebarn, for det er et projekt, der ikke kun handler om forretning, men lige så meget om  smukt håndværk, integration og medmenneskelighed. På værkstedet på Blågårds Plads på Nørrebro sidder indvandrerkvinder og syr puder, tehætter og puffer. Mange af kvinderne kan ikke tale dansk, men når man som Lena er vokset op med døve forældre, er forskellige sprog ikke en hindring for at kunne kommunikere.

Terrasse.jpg

Lena og Carsten har indrettet det lille uderum midt i byen med deres helt eget særpræg. Carsten har lagt fliserne i et smukt mønster, og møblerne har fået nyt stof i den fine grønne tone, der går igen mange steder i hjemmet. Puderne er fra Place de Bleu.


Vaser.jpg
På spisebordet er bordpladen malet i en fin lys nuance af den grønne farve, som Lena elsker. Keramikken er fra Saxbo, hvor Lenas far var i lære som keramiker. Glasopsatsen og vaserne har Lena limet sammen af forskellige gamle glasasietter, skåle og keramik.

Koekken.jpg

Lyst, åbent og med plads til at arbejde. Selve køkkenet består af enkle hvide elementer, men ved at beholde det gamle ildsted og lave små unikke detaljer er køkkenet blevet personligt.

Idé

Er der lavt til loftet i dit køkken, så undlad overskabe og sæt fliser højt op på væggen – det får rummet til at virke dejlig højloftet.

Sofa.jpg

Sofaen fra Bolia har fået personligt præg med puder designet af Lena. Over sofaen hænger et smukt tæppe fra Bolivia købt hos Chola. Tæppet giver en dejlig varme til rummet og fin kontrast til lædersofaen.


Stedmoderblomster.jpg
Spisestue.jpg

Parret har selv malet det gamle spisebord med inspiration fra art deco-stilen. Stolene i forskellige farver af Eames og Ross Lovegrove har Carsten fundet på lauritz.com. Lamperne er fra Normann Copenhagen.

Idé

Vitrineskabet har Carsten lavet af gamle vinduer. Kig f.eks. hos Genbyg efter lignende.

Stol.jpg

Et kig ind i det hvide, lyse arbejdsværelse fra soveværelset. Den fine stol er et af Lenas gamle fund.

Krea.jpg

Lena arbejder med mange former, farver og materialer, inden hun når frem til det mønster, der skal blive til et patchworkmotiv i Place de Bleus produkter. Her et udpluk af arbejdsprocesser på hendes skrivebord.

Kommode.jpg

På den gamle kommode står flotte grafiske bogstaver og danner navnene Lil og Coco: navnene på parrets børnebørn.

Sovevaerelse.jpg

Lena har selv malet maleriet i soveværelset og designet puden fra Place de Bleu. På begge dele ses hendes fascination af geometriske former tydeligt.

Anbefalet til dig