-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
-
Modtager du tegn fra den åndelige verden? Sådan tolker du farver, dyr, tal og tarotkort
-
Julehoroskop 2025: Hvordan bliver julen for dit stjernetegn?
-
Slip af med fysiske og mentale problemer – her er 12 former for healing
-
Forsøger en afdød at kontakte dig i dine drømme? Sådan kan du være helt sikker
Hjemme hos Katrine er alt fra adventskrans til bordpynt lavet af perler: Bliv inspireret her
Blomster i perler er Katrine Rougs hjertebarn, og hendes jul er fuld af de smukke evighedsblomster, som hun har lavet både adventskrans, mistelten og bordpynt af.
Jeg elsker blomster. Om sommeren særligt de friske fra haven, men resten af året har jeg perle blomster til at pynte rundt omkring. Til jul er det blandt andet juleroser lavet af perler og selvfølgelig en evighedmistelten af grønne og hvide perler, der giver ekstra mange kys hele december.
Jeg har også en evighedsadventskrans af perler, som jeg lavede for nogle år siden. Den er fremme hvert år, og i år pynter den på julebordet.
Perleblomster kan noget særligt, og det er derfor jeg kastet min kærlighed på dem. Jeg faldt en dag over en vintage perleblomst og kan stadig huske fornemmelsen i kroppen af at finde noget så unikt.
Jeg syntes, det kunne være sjovt at føre det gamle håndværk videre og kreere nye evighedsblomster. Jeg startede ud med et lille udvalg af blomster, og siden er der kommet mange forskellige slags til, samt andre produkter som bl.a. en lille tøjkollektion, lampeskærme af håndbroderede vintagetekstiler, puder og håndstrik. Jeg får hele tiden nye ideer, der kan passe ind i mit blomsterunivers.
På mit julebord i år har jeg valgt en markant blomstret vintagedug for at sætte stemningen. Men prikken over i'et i borddækningen er en lille blomst på hver kuvert. Gerne en forskellig til hver gæst. Jeg undgår for det meste store buketter på bordet til jul, selv om det er flot, men der er simpelthen for meget mad og for mange arme ind over bordet, til at det fungerer.
Så hellere drysse lidt ud over dugen. Og selvfølgelig lavet i perler, så de kan bruges igen og igen. Udover perleblomster er små old school chokolader som orangegrene, åkander og kringler det eneste, der er helt sikkert på bordet hvert år. De er til minde om min mormor, der arbejdede i mange år på Toms Chokoladefabrik, så de skal med hvert år.