Marie Louise Hansen bolig maloucph
SPONSORERET indhold

"Jeg har ikke noget i mit hjem, som jeg ikke på en eller anden måde drages af"

Modige løsninger som et mørkbejdset gulv og et sortmalet loft tilsat gyldne detaljer i messing får Maria Louise og Kristians lejlighed på Nørrebro til at emme af hyggelig hulestemning a la Aladdins.

Af:: Julie Wittrup & Mikkel Dahlstrøm/Another Studio Foto: Mikkel Dahlstrøm
19. jan. 2022 | Bolig | ALT for damerne

Vi er ikke på besøg hos Aladdin i Agrabah, men i midten af Nørrebro, hvor denne 75 kvadratmeter store lejlighed ligger i stueplan med direkte udgang til en gårdhave. Og det var lige netop dét, som Maria Louise og Kristian så muligheder i.

– Vi faldt for, at lejligheden havde egen privat udgang til gård, og at der var et dejligt stort vinduesparti sammen med trappenedgangen. Vi så, at den kunne gøres ret unik, og så ligger den på en meget rolig vej med udkig til træer på begge sider. Selve lejligheden og udtrykket heri var slet ikke noget, vi faldt for. Lejligheden så ganske almindelig ud med et hvidt Ikea-køkken, og så var der lukket af ud til vindue og trappe, så det var bare fungerede som en bagtrappe, som de fleste andre lejligheder har. Men vi så potentiale i lejlighedens rammer og har startet fra bunden med at gøre den helt til vores, fortæller Maria Louise.

Maria Louise har altid været draget af den skønhed og det udtryk, der er i krystaller. 
Maria Louise har altid været draget af den skønhed og det udtryk, der er i krystaller. Om man tror på det med deres særlige energier eller ej, er ikke så vigtigt for Maria Louise. I stedet synes hun, at det er sjovt med de energier og historier, der er tilknyttet hver type sten, for så kan de uanset hvad bruges som en påmindelse om de egenskaber, som stenen siges at bringe med sig.

Siden hen er der blevet blottet murstensvægge, og så har parret valgt at få lagt beton i køkkenalrummet. Trappen er ikke længere skjult som en bagtrappe, men er blevet en del af det lyse åbne køkkenrum, som parret har formået at skabe – små afgørende detaljer, der alle får lejligheden til at virke større. Køkkenet har også fået ny placering, hvor det før stod foran vinduet i alrummet, og så har Maria Louise og Kristian også gjort døråbningen mindre mellem soveværelset og stuen og skiftet døren ud med en skydedør. Skulle Maria Louise vælge et yndlingsrum eller spot i lejligheden ville det være nærmest umuligt.

I renoveringsprocessen har de fokuseret på at skabe en rød tråd rummene imellem og udnytte hvert rums potentiale, således at de har formået at skabe gode spots overalt. I køkkenet er det skønt at sidde på bænken og kigge ud på efterårsvejret, om sommeren er der ikke noget bedre end at åbne dørene til gårdhaven og nyde morgenkaffen lige dér på trappen, og i sofahjørnet er der et magisk lys, hvor man samtidig kan holde øje med bylivet udenfor.

På det lille vitrineskab i stuen mikses nyt, dyrt, loppe- og rejsefund i et personligt samsurium.
På det lille vitrineskab i stuen mikses nyt, dyrt, loppe- og rejsefund i et personligt samsurium. Lampen er fra Muuto, elefanten på gulvet er hentet med hjem fra en rejse, spejlet er fundet på DBA, og krukken er købt hos Klüver Dehli, der specialiserer sig inden for antikke møbler og interiør fra blandt andet Kina og Indien.

– Vi opholder os dog meget i køkkenet, men når jeg tænker over det – ligeså meget i stuen. Når jeg giver kropsterapi på min briks i stuen, synes jeg, at der er en fantastisk energi, og dermed har jeg fået et nyt formål med at opholde mig der. Det sorte loft er samtidig utrolig behageligt at ligge og kigge op i, fortæller Maria Louise.

Da væggen røg, blev rummet pludselig meget større, og lejligheden i stueplan blev langt mere attraktiv.
Da væggen røg, blev rummet pludselig meget større, og lejligheden i stueplan blev langt mere attraktiv.

Krystaller, sten og buddhafigurer

I hele renoveringsprocessen har parret fokuseret på at finde løsninger, som kunne skabe en rød tråd i hele lejligheden. De har valgt at fokusere på naturlige elementer som for eksempel at fremhæve mursten, anvende træ og beton. Farvepaletten holdes også til de naturlige farver blandet med hvid og sort som base.

– Jeg er meget fascineret af materialer såsom træ, messing, kobber, krystaller, sten, glas og spejle i kombination med naturlige farver som beige, gråbrun, sort og hvid som base. Man kan måske kalde kærligheden til materialerne for et udtryk for en stil a la nordisk boheme, hvor inspirationen kommer fra naturens elementer i kombination med det orientalske. Mange vil nok synes at et sort oliebejdset gulv er en modig løsning, men for os var det også den løsning, der gav den smukkeste effekt, hvor træets årer virkelig blev synlige igennem, fortæller Maria Louise. Til sammen skaber de mange valg en rolig base, og det er særligt vigtigt for Maria Louise, der sætter pris på, at der i sit hjem gerne skal herske en stemning af at være i ro i egne rammer, hvor man kan føle sig hjemme, lade op og være tryg. Derfor omringer hun sig blandt andet af krystaller, sten og buddhafigurer, der bidrager til den orientalske stemning, som hun elsker.

Trappen er ikke længere skjult som bagtrappe, og der er nu direkte udgang til den lille lukkede baggård.
Trappen er ikke længere skjult som bagtrappe, og der er nu direkte udgang til den lille lukkede baggård.

– Jeg har ikke noget i mit hjem, som jeg ikke på en eller anden måde drages af. Jeg har også med tiden fundet ud af, at det bedre kan svare sig at spare op til det, jeg virkelig vil have fremfor at købe noget, der er billigere og minder om. Det har tidligere resulteret i mange fejlkøb, jeg nu helst undgår.

Også på billedvæggen i stuen mødes de sorte detaljer med det gyldne messing.
Også på billedvæggen i stuen mødes de sorte detaljer med det gyldne messing. Al kunsten er valgt i samme farvetone og biddrager til den rolige og afbalancerede stemning, der er gennemgående i hjemmet. De store plakat af Jacob Aue Sobol er fra Plakatfabrikken i Istedgade, resten er fundet rundt omkring, blandt andet på Finders Keepers, DBA og Livink.
De fleste kender til den klassiske, hvide stol designet af Charles Eames, men Maria Louise og Kristian er gået med modellen i trådnet. Hertil mikses Magis Chair One, der også har nogle smukke linjer.
De fleste kender til den klassiske, hvide stol designet af Charles Eames, men Maria Louise og Kristian er gået med modellen i trådnet. Hertil mikses Magis Chair One, der også har nogle smukke linjer.
I køkkenet dominerer de skulpturelle former. Petite Fritures Vertigo-lampe hænger over spisebordet, som Maria Louise selv har designet ved at påsætte læderfliser på et stel fra Kvindesmedjen på Christiania.
I køkkenet dominerer de skulpturelle former. Petite Fritures Vertigo-lampe hænger over spisebordet, som Maria Louise selv har designet ved at påsætte læderfliser på et stel fra Kvindesmedjen på Christiania. Det mørke køkken fra Invita får varme og personlighed med den indsatte kobberplade, som parret har erhvervet sig hos en VVS’er.
En af parrets katte, der ligesom Maria Louise og Kristian også elsker sofahjørnet.
En af parrets katte, der ligesom Maria Louise og Kristian også elsker sofahjørnet.
Der er en hyggelig og fortættet stemning i køkkenet, da parret har fået lavet en integreret bænk og radiatorskjuler, der indbyder til hyggelige tunder omkring køkkenets spiseplads.
Der er en hyggelig og fortættet stemning i køkkenet, da parret har fået lavet en integreret bænk og radiatorskjuler, der indbyder til hyggelige tunder omkring køkkenets spiseplads.
For at udnytte og aktivere hele væggen har parret selv lavet skabsvæggen for at sikre, at få et skab, der kunne gå fra væg til væg og fra gulv til loft.
For at udnytte og aktivere hele væggen har parret selv lavet skabsvæggen for at sikre, at få et skab, der kunne gå fra væg til væg og fra gulv til loft. Det bidrager igen til den rolige og gennemførte stemning, da den hjemmelavede løsning således bliver skræddersyet til rummet, og man undgår luft mellem skab og væg. Vasketøjskurven er købt i en afrikansk butik ved Nørreport.
De sorte lofter og de mørke gulve bevæger sig med ind i soveværelset, og det er helt bevidst, at samme trygge og omsluttende følelse også skal være til stede herinde.
De sorte lofter og de mørke gulve bevæger sig med ind i soveværelset, og det er helt bevidst, at samme trygge og omsluttende følelse også skal være til stede herinde.
Indretningen i lejligheden er meget personlig, da parret omgiver sig med arvestykker og loppe- og rejsefund. Den smukke loftslampe i soveværelset er fundet på et loppemarked i Slagelse for mange år siden.
Indretningen i lejligheden er meget personlig, da parret omgiver sig med arvestykker og loppe- og rejsefund. Den smukke loftslampe i soveværelset er fundet på et loppemarked i Slagelse for mange år siden.

Anbefalet til dig