"Vores stil er kendetegnet af en kombination af designikoner og loppefund, hvilket jeg synes gør vores hjem personligt"

Mathilde og Nicholas har skabt lys og albuerum i en klassisk Vesterbro-lejlighed ved at vælte en væg, male gulvene i en lys farve og ved at indrette med klassikere, loppefund og nøje udvalgt kunst. Resultatet er farvemæssig harmoni i både kølige og varme nuancer.

Der er mange møbelklassikere i Mathilde Engelund og Nicholas Larsens hjem. Børge Mogensens Spanske Stol, som Mathilde sparede sammen til i lang tid på SU, har plads i et hjørne af køkkenalrummet, og omkring Egon Eiermann-spisebordet står Wegners klassiske Y-stole. Alligevel er boligen langt fra klassisk eller kedelig, for blandt alle klassikerne sniger der sig masser af genbrugsguld og finurlige detaljer ind.

"Jeg vil sige, at vores stil er kendetegnet af en kombination af designikoner og loppefund, hvilket jeg synes gør vores hjem personligt. Jeg er stor fan af danske designikoner, og jeg drømmer om at bo med mange flere, men samtidig elsker jeg at gå på jagt efter gode genbrugsfund med en fin historie bag", fortæller Mathilde, der er så heldig, at hun ofte får lov at nuppe gode fund, før vi andre kan få fingrene i dem.

Da alrummet både skal fungere som opholdsrum, stue og spisestue har parret valgt at afgrænse spiseområdet med et flettæppe fra Ikea. Der er samtidig valgt et lille spisebord, så det ikke optager for meget af gulvpladsen i rummet. Omkring Egon Eiermannbordet er der lige akkurat plads til den lille familie. Stolene omkring er en blanding af Wegners klassiske Y-stol og Arne Jacobsens 7’er med og uden armlæn.

"Nicholas’ farmor er frivillig i en stor genbrugshal, hvor jeg indimellem får lov til at tage med ud og rode hele hallen igennem for fine sager, inden andre kunder får fingrene i dem … Der er virkelig guld at finde derude", fortæller hun med et smil på læben.

Faktisk er samtlige af hendes vaser fundet i genbrugshallen, den brune patinerede puf i stuen er også et fund derfra, og også mange af keramikkopperne er farmors fortjeneste. Og ofte er det keramikken, som Mathildes øje falder på, når hun tager på loppejagt.

"Keramik kan både tjene til praktisk brug, men det kan virkelig også noget æstetisk. Jeg har en forkærlighed for keramik. Jeg kan ikke gå forbi en butik eller et loppemarked uden lige at finkæmme stedet for fine vaser eller smukke keramikkopper. Jeg kan godt lide, at der er en historie bag mine keramikkøb, og derfor køber jeg altid keramik med hjem fra de rejser, jeg er på. For to år siden var vi på Bali, hvor det endte med, at jeg måtte købe en ekstra håndbagagekuffert med hjem, fordi jeg havde købt så meget keramik. Jeg har dog en regel om, at jeg ikke skal købe to ens stykker keramik, så al min keramik er forskellig i både farver og former", fortæller hun.

Den lille altan er familiens uundværlige, hyggelige frirum og minihave med plads til, at de i sommerhalvåret kan spise de fleste måltider her. De har indrettet altanen med en hyggekrog for enden, hvor man kan sidde og nyde formiddagssolen og en kop kaffe i weekenderne. I den anden ende står der et lille bord og to stole. Derudover har Mathilde skabt en hyggelig stemning med masser af planter og tekstiler. Sofaen i bambus er fra North by North, og plaid og puder er fra Ikea. Krukken med kornblomster er fra farmors genbrug ligesom jernkasserne, der er fyldt op med duftende krydderurter

Oprindeligt bestod Mathilde og Nicholas Vesterbro-lejlighed af fire forholdsvis små rum, men et stort alrum var altafgørende for børnefamilien, der ønskede et åbent rum, hvor hele familien kunne være sammen. De så potentialet i at ændre lidt på planløsningen, så de kunne få det alrum, som de altid havde drømt om.

"Vores tema for renoveringen af lejligheden var ”lys og rummelighed”. Vi har fokuseret på at få rummene til at virke større. Jeg oplever ofte, at lejligheder i København er forholdsvis mørke, da de ligger meget tæt, men også fordi der typisk er altaner på ejendommen, der skygger for lysindfaldet. Derfor forsøgte vi at skabe et lyst hjem, selvom lysindfaldet var knapt", siger Mathilde.

To rum blev til ét for at opfylde ønsket om lys og rummelighed. Parret ville hellere give afkald på et af værelserne og inddrage det i ét stort rum end at have køkkenet i et rum og et lille, mørkt værelse ved siden af.

I den ene ende af altanen er der blevet plads til et lille bord og to stole. Den er indrettet med meget træ, flet og de siv, der skærmer mod vind og blikke. Cafésættet er fra Ikea.
I den ene ende af altanen er der blevet plads til et lille bord og to stole. Den er indrettet med meget træ, flet og de siv, der skærmer mod vind og blikke. Cafésættet er fra Ikea.

"For at skabe sammenhæng mellem rummene har vi lagt nyt gulv og givet det en omgang hvid maling i hele lejligheden. Det er også for at få rummene til at virke større", fortæller Mathilde.

Tilbage efter ombygningen står en søjle midt i rummet, som de fleste nok ville hade, men ikke Mathilde. Faktisk er det en af hendes yndlingsdetaljer. Hun er vild med, at den bærende søjle bryder det nu store rum, og indimellem giver hun den en klat maling, der ændrer udtrykket totalt i rummet. Selvom drømmen altid har været et stort og luftigt alrum, kom det faktisk bag på Mathilde, hvor svært det var at indrette rummet, da det kom til stykket.

"Det var faktisk forholdsvis svært at indrette både spisestue, stue og køkken i ét rum. I begyndelsen følte jeg, at jeg manglede vægge at indrette op ad, men efter at have flyttet sofa og spisebord frem og tilbage en hulens masse gange, synes jeg egentlig, at det alligevel fungerer. Jeg tænker en del i rene linjer og stationer i min indretning. Det var vigtigt for mig, at det ikke så rodet ud med så mange funktioner i ét og samme rum. Jeg forsøgte derfor at skabe små rum i rummet."

En blanding af Musselmalet og Blå Blomst fra Royal Copenhagen og rustik keramik. Mathilde er særligt glad for keramik med en ”uperfekt” form som koppen med kaffe i, der er fra Den Lille Keramiker og som har en ujævn kant. Magien opstår i kombinationen med det fine og detaljerede, royale stel.
Hverken Mathilde eller Nicholas er til spritnye og minimalistiske hjem, og derfor var det vigtigt for dem at finde en lejlighed i en gammel, fin ejendom. Allerhelst så de også, at køkkenet ikke var renoveret, så de kunne sætte deres eget præg på det. Men de endte med at falde for en lejlighed med et nyt og på ingen måde slidt køkken. Det har Mathilde i stedet givet et personligt præg med store figentræer og keramik, der får lov at stå fremme.
Mathildes yndlingsrum er utvivlsomt familiens køkkenalrum, som er der, hvor Hugo leger, og hvor
de samles med familie og venner. Lamperne er fra Ferm Living, mens barstolene er af Adam Stool for Frama.
På endevæggen er der lavet en gallerivæg, der består af en blanding af kunstplakater fra Galerie Maeght, Louisiana, genbrugsfund og et portræt af Mathildes mor. Den brune, bløde sofa i fløjl er fra BoConept, og det spinkle, sorte sofabord er fra By Lassen. Parret har valgt en sofa uden chaiselong og et lille sofabord for at undgå et rodet og sammenpresset udtryk.
I lejlighedens entre gemmes familiens overtøj og sko væk i et malet karlekammerskab, der er et af mange DBA-fund. Tasken er fra Zara, og jakken er fra Ganni.
Der er blevet plads til et lille læsehjørne med Mathildes yndlingsstol, Den Spanske Stol af Børge Mogensen. Hun drømte længe om netop den stol og endte med at spare op til den af sin SU. Planen er, at den skal være i hendes hænder for evigt og få en smuk patinering.
I soveværelset er der leget med kontraster. Kolde nuancer møder varme på møblerne, som rummet er indrettet med. De varme toner kommer både fra bogkassen, fletkurven i bambus og ikke mindst det lækre snedkerskab i træ, der er et fund fra DBA.
I lejligheden står mange møbler og tilbehør, som typisk bliver hængt op på væggen, i stedet på gulvet, og det tilfører indretningen et afslappet touch. Spejlet med træramme er fra Ikea.
Der er en særlig rolig stemning i soveværelset,som især skyldes den changerende kalkmaling fra Kabe, der har farvekoden Pale Beach. Natlampen er Arne Jacobsens ikoniske AJ-standerlampe.
En blanding af Musselmalet og Blå Blomst fra Royal Copenhagen og rustik keramik. Mathilde er særligt glad for keramik med en ”uperfekt” form som koppen med kaffe i, der er fra Den Lille Keramiker og som har en ujævn kant. Magien opstår i kombinationen med det fine og detaljerede, royale stel.
Hverken Mathilde eller Nicholas er til spritnye og minimalistiske hjem, og derfor var det vigtigt for dem at finde en lejlighed i en gammel, fin ejendom. Allerhelst så de også, at køkkenet ikke var renoveret, så de kunne sætte deres eget præg på det. Men de endte med at falde for en lejlighed med et nyt og på ingen måde slidt køkken. Det har Mathilde i stedet givet et personligt præg med store figentræer og keramik, der får lov at stå fremme.
Mathildes yndlingsrum er utvivlsomt familiens køkkenalrum, som er der, hvor Hugo leger, og hvor de samles med familie og venner. Lamperne er fra Ferm Living, mens barstolene er af Adam Stool for Frama.
På endevæggen er der lavet en gallerivæg, der består af en blanding af kunstplakater fra Galerie Maeght, Louisiana, genbrugsfund og et portræt af Mathildes mor. Den brune, bløde sofa i fløjl er fra BoConept, og det spinkle, sorte sofabord er fra By Lassen. Parret har valgt en sofa uden chaiselong og et lille sofabord for at undgå et rodet og sammenpresset udtryk.
I lejlighedens entre gemmes familiens overtøj og sko væk i et malet karlekammerskab, der er et af mange DBA-fund. Tasken er fra Zara, og jakken er fra Ganni.
Der er blevet plads til et lille læsehjørne med Mathildes yndlingsstol, Den Spanske Stol af Børge Mogensen. Hun drømte længe om netop den stol og endte med at spare op til den af sin SU. Planen er, at den skal være i hendes hænder for evigt og få en smuk patinering.
I soveværelset er der leget med kontraster. Kolde nuancer møder varme på møblerne, som rummet er indrettet med. De varme toner kommer både fra bogkassen, fletkurven i bambus og ikke mindst det lækre snedkerskab i træ, der er et fund fra DBA.
I lejligheden står mange møbler og tilbehør, som typisk bliver hængt op på væggen, i stedet på gulvet, og det tilfører indretningen et afslappet touch. Spejlet med træramme er fra Ikea.
Der er en særlig rolig stemning i soveværelset, som især skyldes den changerende kalkmaling fra Kabe, der har farvekoden Pale Beach. Natlampen er Arne Jacobsens ikoniske AJ-standerlampe.

3 tips til stilen

  • Mal gulvene i en lys farve for at få rummene til at syne større og for at fremhæve møblerne
  • Tænk kopper, glas og tallerkener ind i indretningen ved at lade dem være synlige
  • Miks gammelt og nyt, klassikere og loppefund

Hvem & hvad?

  • Hvem:Mathilde Engelund, 27 år, jurastuderende, Nicholas Larsen, 30 år, brand manager for YouBet, og sønnen Hugo på 1 år.
  • Hvad:Lejlighed på 84 kvm på Vesterbro i København.

Mere inspiration: Se flere billeder fra Mathilde og Nicholas' hjem på Instagram på @hjemv.