Markus og Anjas læsehjørne fra Sommerdrømme 2022.
SPONSORERET indhold

12 ting, du gerne vil vide om TV 2s Sommerdrømme

Hvad sker der med ’taber-husene’ i Sommerdrømme? Og hvad er prisen, hvis du vil overtage Belinda og Mathildes uderum med den fine båd eller Markus og Anjas hyggelige læsehjørne? Vi har spurgt Søren Rowlandson Milo fra Skanlux, der er firmaet bag sommerhusene i Sommerdrømme.

Af: Kristina Fjeldgren Beyer Foto: Skanlux Byggefirma A/S
11. maj. 2022 | Bolig | ALT.dk

Dommerne i Sommerdrømme var ikke altid lige begejstrede for flisearbejdet og finishen, når de kom på besøg i de fire sommerhuse i Sommerdrømme – men ville du være OK med at overtage et badeværelse bygget af de glade amatører Bashar og Haider eller en terrasse lagt af Louise og Nicolaj?

Her kan du blive klogere på hvad der sker med husene i Sommerdrømme, når programmet er slut.

1. Hvad sker der med de huse, der ikke har vundet?

De bliver alle solgt.

2. Piller I alt ud af ’taber’-husene inden de skal sælges?

Kunderne kan købe husene med alt indhold og beholde tingene som de er, eller vi kan rette op på de ting der bør laves om. Generelt er standen ret god.

3. Hvis I ikke piller alt ud, bliver de så gennemgået for sjusket håndværk?

Deltagerne er jo ikke ligefrem faglærte håndværkere. Alle huse bliver gennemgået og rettet op i forhold til de forskrifter der findes, og derudover er der naturligvis vores 10 års garanti på væsentlige skjulte fejl og mangler.

4. Hvad koster husene, når de efterfølgende sættes til salg?

Salgsprisen inkl. grund og alt inventar er ca. 2,3 mio, og husene er alle blevet solgt her i pinsen.

5. Har deltagerne forkøbsret til eget hus, selvom de ikke har vundet?

Deltagerne har været velkomne til at købe husene, men der er ingen der vist interesse, og det hænger nok også sammen med, at de tre af parrene bor så langt væk fra Marielyst, som de gør.

6. Hvad sker der med alt det nips og loppefund deltagerne har købt undervejs?

De nye ejere af husene overtager husene med alt inventar.

7. Er det sværere eller nemmere at sælge de resterende huse, som har været med i konkurrencen og ikke har vundet?

Det har denne gang vist sig at være nemt og det er vi meget glade for. Hvis tiden havde været en anden, kunne det have set anderledes ud.

8. Bliver man beskattet af de to mio. som huset har i værdi, når man vinder?

Ja det gør man.

9. Må man sælge huset efterfølgende, eller er der en klausul om det?

Man må gerne sælge huset men skal naturligvis så være opmærksom på eventuel skat, hvis man sælger det for hurtigt efter man har vundet det.

10. Skal man godkendes økonomisk for at være med i konkurrencen?

Ja, det skal man. De medvirkende skal have et ok fra banken, ellers kan de ikke komme i betragtning.

11. Hvor kommer tingene i skuret fra, når deltagerne shopper?

Hvem har udvalgt dem? Produktionsselskabet Strong har hyret en stylist, som har stået for at fylde skuret med alle de lækre ting.

12. Hvordan finder I de 100 personer til at afgive stemmer?

Dem finder vi i lokalområdet på den gode gammeldags opsøgende facon. Det er en blanding af folk, som de medvirkende møder i løbet af programmet, eksempelvis dommere fra sommerdysterne, men derudover ganske almindelige mennesker fra området.

Du kan se alle afsnit af Sommerdrømme på TV2 PLAY.