Strik en flot trøje med hulmønster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik en flot trøje med hulmønster

Strik i sommerens skønneste materiale. Det store åbne hulmønster gør den ellers kraftige trøje, let at se på og bære.

Af: Käthe Fog Foto: Jacqueline Fluri
05. jul. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

***  TRØJE MED HULMØNSTER

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 89 (96) 104 (111) cm (+ forkanter).
Hel længde: 56 (58) 60 (62) cm.
Garn: Linen, 14 (15) 16 (17) ngl mellemblå (fv 957) fra Marks & Kattens.
Kvalitet: 100 % hør. 50 g = 125 meter.
Pinde: Nr. 4, 4½ og 5.
Strikkefasthed: 16 m og 23 p i mønsterstrik efter diagrammet på p nr. 5 med to tråde = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 5 knapper, diameter 23 mm.
 

Kantmasker: Alle m er indtegnet i diagrammet undtagen kantmasken MF på forstykkerne, som strikkes r på alle p.

 

Udtagning: Strikkes ved at sl o p. Drej omslaget yderligere 2 gange, før det strikkes som 1 m på den flg. p.

  

Overtrækningsindtagning (o-indt): 1 r løs af, 1 r, træk den løst aftagne m over. 2 dr vr sm: Løft begge m løse af over på højre p, og sæt dem tilbage (en m ad gangen), så maskernes åbning vender mod højre. Strik m vr sm, ved at stikke ind bag i begge m samtidigt.

  

Knaphul: Strikkes ved at lukke 2 m af uden at strikke dem først (løft bare m over) og samtidig slå 2 nye m op, inden der strikkes videre. Drej de nye m yderligere 1 gang, før de strikkes på næste p. Bemærk: Hele modellen strikkes med 2 tråde. Diagrammet viser alle m og p, og første p er vr-siden af arb. Når der strikkes mønster efter diagrammet, læses det fra venstre mod højre på p fra vr-siden af arb og fra højre mod venstre på p fra r-siden af arb. Vær desuden opmærksom på m-antallet ved aflukningerne til halsudskæring: Der skal være lige mange indt og udt/omslag på p, for at m-antallet ikke ændres.

Ryg: På p nr. 4½ slås 72 (78) 84 (90) m op med to tråde. Strik 7 cm retstrik, slut med en p fra r-siden af arb (1. p er vr-siden af arb). Skift til p nr. 5, og fortsæt i mønster efter diagrammet. Når hele ryggen måler ca. 34 (35) 36 (37) cm, lukkes af til ærmegab. Sæt et mærke midt på ryggen, og luk i hver side på hver 2. p for 3, 2, 1, 1, 1, 1 (3, 2, 2, 1, 1, 1) 4, 3, 2, 1, 1, 1 (4, 3, 2, 1, 1, 1, 1) m (= 54 (58) 60 (64) m på p), strik derefter lige op. Når ærmegabet måler 20 (21) 22 (23) cm fra mærket, lukkes de midterste 12 (14) 14 (16) m af, og hver side strikkes færdig for sig. Luk i begyndelsen af de næste 2 p fra halssiden for yderligere 3, 2 m, idet der samtidig lukkes af til skulderskråning i begyndelsen af hver p fra ærmegabssiden for 5, 5, 6 (5, 6, 6) 6, 6, 6 (6, 6, 7) m.

Højre forstykke: På p nr. 4½ slås 37 (40) 43 (46) m op med to tråde. Strik kant som på ryggen. Skift til p nr. 5, og fortsæt i mønster efter diagrammet. Når arb måler ca. 34 (35) 36 (37) cm, lukkes af til ærmegab som på ryggen (= 28 (30) 31 (33) m på p). Når der mangler 10 cm før hel længde op til de sidst aflukkede m til skulderskråning på ryggen, lukkes af til halsrunding. Luk i begyndelsen af hver p fra halssiden for 5, 3, 2, 1, 1 (5, 3, 2, 1, 1, 1) 5, 3, 2, 1, 1, 1 (5, 3, 2, 2, 1, 1) m. Når der er strikket op til 1. skulderafl ukning på ryggen, lukkes skulderen af på samme måde som på ryggen.
 

Venstre forstykke: Strikkes som højre forstykke, blot spejlvendt.

Ærmer: På p nr. 4½ slås 38 (40) 44 (46) m op med to tråde. Strik den nederste kant som på ryggen. Skift til p nr. 5, og fortsæt i mønster efter diagrammet. Når hele ærmet måler ca. 8 cm, tages 1 m ud i hver side indenfor den yderste m (se Udtagning), gent udt på hver 10. p, til der er 48 (52) 56 (60) m på p – de udtagne m strikkes med i mønsteret efterhånden (se Bemærk). Når hele ærmet måler ca. 49 (50) 51 (51) cm, lukkes af til ærmekuppel i hver side for 2, 2 m på hver 2. p, og strik derefter indt således (fra r-siden af arb): 1 kantm, 1 o-indt (se Overtrækningsindtagning), strik mønster, til der er 3 m tilbage på p, 2 r sm, 1 kantm. Gent denne indt på hver 4. p 3 gange, og derefter på hver 2. p. Når der er 24 (26) 26 (28) m tilbage, lukkes i hver side på hver 2. p for 2, 2, 3 m. Luk til sidst de resterende 10 (12) 12 (14) m af. Montering, kanter og krave: Sy skuldersømmene med en fast søm, der ikke kan strækkes. Sy side- og ærmesømmene. Sy ærmerne i ærmegabene, sørg for at holde den øverste del af ærmekuplen til, så der ikke dannes folder.

Knapkant: Med p nr. 4 strikkes m op fra r-siden af arb. Beg øverst på venstre forstykke, og strik 1 m op for hver p, men spring hver 5. p over. Slut i opslagningskanten nederst. Strik retstrik, til kanten måler ca. 3 cm, luk af.

Knaphulskant: Strikkes som knapkanten, men over højre forstykke og med 5 knaphuller – det øverste ca. 1½ cm fra den øverste kant, det nederste ca. 5 cm fra den nederste kant, de øvrige jævnt fordelt derimellem. Der strikkes knaphuller, når kanten måler 1 cm (se Knaphul).

  

Krave: Med p nr. 4½ strikkes m op rundt langs hele halsudskæringen således: Beg midt på forkanten på højre forstykke, og strik i alt ca. 96 (102) 108 (116) m op hele vejen over til midt på venstre forkant. Strik retstrik, og tag samtidig 1 m ud i hver side inden for de 2 yderste m på hver 4. p. Når kraven måler ca. 12 cm, lukkes løst af. Sy knapper i.

Se diagrammet til trøje med hulmønster her

Hendes Verden uge 27/2013

► SE OGSÅ: Strik selv: Forårsgrøn trøje med snoninger

► SE OGSÅ: Klassisk håndarbejde: Flot retstrikket trøje

► SE OGSÅ: Strik en flot Voldborg sweater