Julepatchwork: Lav en flot hjerteløber fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Julepatchwork: Lav en flot hjerteløber

Her er tænkt over tingene, og blokken med de mange små dele danner de sødeste hjerter, hvor der også er plads til nogle håndquiltede af slagsen.

Af: Ruth Møller Foto: Jacqueline Fluri
20. nov. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Hjerteløber i patchwork

 

Færdigt mål: Ca. 36 x 125 cm.


Materialer: Ternet patchworkkarton til optegning af blokkene • 20 x 115 cm lyst bundstof til de små quiltede hjerter • 50 x 115 cm bundstof til midterblokke og trekanter • Ca. 16 x 18 cm til hver af de mønstrede hjerter i blok A • 2 strimler på hver 6 x 150 cm til yderkanterne • 40 x 130 cm stof til bagsiden • 40 x 130 cm tynd volumenvlies til mellemlag • Lidt rødt broderigarn. Alle materialer er fra Hobbygården.


Vejledning: Overfør 14 x patchworkblokke til ternet patchworkkarton (herefter nævnt som pap). Klip delene fra hinanden, hæft dem fast på bagsiden af de ønskede stoffer, tillæg 1 cm’s sømrum hele vejen rundt, og klip delene ud. Ri sømrummet om til bagsiden, og sy herefter delene sammen til blokke med små kastesting. Overfør 5 x midterblokke på 12,5 x 12,5 cm til pap, tillæg 1 cm’s sømrum, og klip ud og ri. Overfør 10 x trekanter (midterblok skåret på tværs) til pap, tillæg sømrum, klip ud og ri. Bemærk: Vær opmærksom på trådretningen. Læg alle dele op efter tegningen, og kast blokkene sammen i skrå rækker. Pres løberen grundigt, pil papstykkerne ud overalt, og bøj den yderste kant ud hele vejen rundt = sømrummet.

Se mønstret til hjerteløberen her


Montering: Læg det pressede bagstykke på et bord med bagsiden opad, herpå volumenvlies og øverst patchworktoppen med retsiden opad. Hæft, og ri med store sting de 3 lag sammen over hele fladen. Overfør det lille quiltede hjerte til et stykke karton, tegn forsigtigt med en alm. blyant hjerter på alle A-blokkene. Sy med små quiltesting/risting rundt i opstregningen med 2 tråde brodergarn. Skær kanten “ren” hele vejen rundt gennem alle lag, så der er præcis 1 cm’s sømrum under hjertespidserne. Pres de 2 lange bånd, så de måler 3 cm i bredden, hæft, og ri dem fast fra retsiden, således at trevlekanterne følges med løberens trevlekanter, de 4 hjørner på siderne rundes lidt. Sy delene sammen 1 cm inde, således at spidserne på de store hjerter står skarpt. Pres arb, og klip sømrummet ned til ¾ cm, læg folden om på bagsiden, og sy den til i hånden, idet de 2 sidste spidser foldes 1 cm ind, inden de sys til.

Hendes Verden nr. 37/2010

►SE OGSÅ: Julebolig - hygge med vintagepynt

► SE OGSÅ: Flot klokkestreng syet efter stampteknik

► SE OGSÅ:  Perlesyning: Sød nissepige og nissedreng