Åben strikket trøje i flet gul
SPONSORERET indhold

Perfekt til de varme sommernætter: Strik selv denne smukke trøje i fletmønster

Spring ud i lækker strik og glade, klare farver som sommer.

Af: Design: Lana Grossa Foto: Yannick Schütte
03. jul. 2024 | Håndarbejde | Hendes Verden

Str.: 36 – 40 (42 – 46 og 48/50). Tallene vedrørende str. 42-46 og 48/50 er angivet i parentes, adskilt af bindestreg. Er der kun oplyst ét tal, gælder dette alle størrelser.

Garn: Fourseason, ca. 600(650-700) g gul (fv 8) fra Lana Grossa.

Kvalitet: 45 % ren ny uld (ekstrafin merino), 40 % (bio) bomuld, 15 % (rec.) cashmere. 50 g = ca. 105 m.

Læs også

Pinde: nr. 4 og 4½, rundp nr. 4 (80 cm).

Tilbehør: 10 perlemorsknapper i natur, 18 mm Ø.

Knudekant (km): Den første m på alle pinde tages ret løs af og den sidste m strikkes ret. Alle kantmasker strikkes som knudekanter.

Rib: Skiftevis 2 ret og 2 vrang.

Rib A og ribstrukturmønster B (ryg): Strikkes efter diagram A/B. Tallene i højre side viser retsidepindene. På vrangsiden strikkes m som de viser. I bredden begyndes med m før den 1. pil, gentag rapporten på 4 m mellem pilene og slut med m efter den 2. pil. Der er indtegnet 2 rapporter i diagrammet. I højden strikkes ribben efter diagram A. Strik 1. – 4. p 1 gang, derefter gentages 3. og 4. p. Ribstrukturmønsteret strikkes efter diagram B. Gentag de 4 pinde.

Rib C og ribstrukturmønster D (venstre forstykke): Strikkes efter diagram C/D. Tallene i højre side viser retsidepindene. På vrangsiden strikkes m som de viser. I bredden begyndes med m før den 1. pil, gentag rapporten på 4 m mellem pilene og slut med m efter den 2. pil. Der er indtegnet 2 rapporter i diagrammet. I højden strikkes ribben efter diagram C. Strik 1. – 4. p 1 gang, derefter gentages 3. og 4. p. Ribstrukturmønsteret strikkes efter diagram D. Gentag de 4 pinde.

Rib E og ribstrukturmønster F (ærmer): Strikkes efter diagram E/F. Tallene i højre side viser retsidepindene. På vrangsiden strikkes m som de viser. I bredden begyndes med m før den 1. pil, gentag rapporten på 4 m mellem pilene og slut med m efter den 2. pil. Der er indtegnet 2 rapporter i diagrammet. I højden strikkes ribben efter diagram E. Strik 1. – 4. p 1 gang, derefter gentages 3. og 4. p. Ribstrukturmønsteret strikkes efter diagram F. Gentag de 4 pinde. Glat: Ret på retsiden, vrang på vrangsiden.

Glat vrang: Vrang på retsiden, ret på vrangsiden.

Udtagninger: I højre side: Strik 1 km, strik 1 drejet ret eller drejet vrang i lænken mellem maskerne. I venstre side: Strik 1 drejet ret eller drejet vrang i lænken mellem maskerne, slut med 1 km.

Strikkefasthed: 20 m og 27 p i ribstrukturmønster på p nr. 4½ = 10 x 10 cm.

Opskrift

Ryg: Slå 116(124-132) m op på p nr. 4 og strik en kant af 1½ cm = 4 p rib A. Skift til p nr. 4½ og fortsæt i ribstrukturmønster B. Når der er strikket 39(37-35) cm = 106(100-94) p efter ribkanten, lukkes til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 5 x 2 m = 96(104-112) m. Fortsæt lige op, til ærmegabene måler 21(23-25) cm = 56(62-68) p og luk alle m af. Sæt et mærke på hver side af de midterste 34 m til halsudskæring. De øvrige 31(35-39) m på hver side er disse, er skuldermasker.

Læs også

Venstre forstykke: Der begyndes med lommeposen: Slå 24 m op på p nr. 4½ og strik 13 cm = 36 p lige op i glat. Læg arb til side. Til forstykket slås 58(62-66) m op på p nr. 4. Strik en kant af 1½ cm = 4 p rib C. Skift til p nr. 4½ og fortsæt i ribstrukturmønster D. Når der er strikket 13 cm = 36 p efter ribkanten, strikkes lommekant: Efter den 19.(23.-27.) m på pinden lukkes de følgende 24 m. Sæt de 24 m i lommeposen ind i stedet og strik de resterende 15 m på p. Fra den følgende vrangsidepind strikkes videre over alle m i ribstrukturmønster som før. Luk til ærmegab i højre side i samme højde og på samme måde som på ryggen = 48(52-56) m. Samtidig, når ærmegabet måler 13(15-17) cm = 34(40- 46) p, lukkes til halsudskæring i venstre side på hver 2. p for 1 x 4 m, 1 x 3 m, 3 x 2 m og 4 x 1 m. Luk de resterende 31(35-39) m til skulder i samme højde som på ryggen.

Højre forstykke: Strikkes mage til det venstre, blot spejlvendt – også ribben og ribstrukturmønsteret spejlvendes.

Ærmer: Slå 54(62-70) m op på p nr. 4 og strik en kant af 6 cm = 16 p rib E. Skift til p nr. 4½ og fortsæt i ribstrukturmønster F, idet der på den 7. p tages 1 m ud i begge sider (strik ”udtagninger”). Gentag disse udtagninger på hver 6. p endnu 14 gange = 84(92-100) m. Strik de nye m med i mønsteret efterhånden. Når der er strikket 39 cm = 106 p efter ribkanten, lukkes til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p for 5 x 2 m, 1 x 12 m og 1 x 13 m. Luk de resterende 14(22-30) m. Strik det andet ærme mage til.

Montering: Spænd arb ud efter målene, fugt det let og lad det tørre. Sy lommeposerne fast på indersiden af forstykkerne. Med rundp nr. 4 strikkes 116 m op langs forkanten på venstre forstykke. Strik frem og tilbage i rib, idet der begyndes på vr-siden med 1 km, 2 vrang og sluttes med 2 vrang, 1 km. Når kanten måler 2½ cm = 6 p, lukkes m af i rib. Strik en kant mage til langs højre forstykke, blot med 10 knaphuller. På vr-siden strikkes på den 3. p: 1 km, strik 2 m, luk 2 m, *strik 10 m, luk 2 m, gentag fra * 8 gange, strik 2 m og slut med 1 km. På den følgende p slås 2 nye m op over hvert knaphul og der fortsættes i rib som før, til der er strikket i alt 2½ cm = 6 p. Med rundp nr. 4 strikkes 98 m op langs halsudskæringen inkl. toppen af forkanterne. Strik 1½ cm = 4 p i glat vrang og luk m - ikke for løst – af. Halskanten må ikke flane. Sy ærmerne i. Sy knapperne i.

dia mål trøje i flet.jpg

Anbefalet til dig