Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Pecan tærte opskrift med chokolade
Foto: Line Thit Klein Chokolade-pecan-tærte

Opskrift på chokolade-pecan-tærte

Pie: Chokolade-pecan-tærte

50 minutter
Print
Chokolade-pecan-tærte til 6 personer

Chokolade-pecan-tærte

Mørdej
125 g koldt smør
250 g mel
100 g flormelis
2 æggeblommer

Fyld
200 g pecannødder (alternativt valnødder)
50 g smør
150 g chokolade
2 dl ahornsirup, almindelig lys sirup kan også bruges
4 æg
1 tsk. vaniljeekstrakt

Sådan laver du chokolade-pecan-tærte

Skær smørret i mindre firkanter, og smuldr det med mel og flormelis. Tilsæt æggeblommer og ælt hurtigt dejen sammen. Pak mørdejen ind i film, og læg den køligt i en halv times tid, inden du skal bruge den.

Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud på et meldrysset bord eller mellem to stykker bagepapir og bred den ud i en smurt tærteform. Prik bunden med en gaffel, og forbag bunden i ca. 15 minutter, til den er gylden i kanten. Lad den køle mens du laver fyldet. 

Bred nødderne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem ca. 6-8 minutter, til de er gyldne og begynder at dufte af nødder. Smelt smør og chokolade over vandbad eller ved meget svag varme, pisk æg, vanilje og sirup sammen, og bland det med chokolademassen. Læg nødderne på den for-bagte tærtebund, og hæld derefter fyldet over og bag tærten i 30 minutter. Tærten er færdig, når overfladen er fast. Servér med koldt flødeskum eller the american way: med en kugle vaniljeis.