Crepes med skinke & champignon
Foto: Thomas Hergaard

Crepes med skinke & champignon - opskrift fra Hjemmet

Crepes med skinke & champignon

Lækre madpandekager med skinke- og champignonfyld.

printer Print
plate 2 personer

Dej til pandekager/crepes:
1 æg
1 dl mælk
50 g hvedemel
1⁄4 tsk salt (+ evt. 1⁄2 tsk sukker)
15 g smeltet smør
Fyld:
250 g champignoner
15 smør
1 1⁄2 dl Karolines mælkesauce 4%
150 g kogt skinke i strimler eller tern
evt. 125 g grønne ærter
2 forårsløg
dijonsennep
salt og peber

  1. Blend æg, mælk, mel og salt (til søde pandekager tilsættes også sukker) sammen til en glat dej og lad den hvile i køleskabet mindst 30 min. Tilsæt smeltet smør og bag dejen på en varm pande til ca. 4 pandekager. Beregn ca. 1⁄2 dl dej pr. pandekage.
  2. Rens svampene og skær dem i kvarte. Rist dem på en pande med smør og tilsæt sovsen. Giv det et opkog og tilsæt skinke, ærter og fintsnittede forårsløg.
  3. Smag til med sennep, salt og peber og server i varme crepes.
Se, hvad vi ellers skriver om: Pandekager og Hovedret