Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Græske frikadeller og tzatziki
Foto: Mikkel Adsbø Lækre græske frikadeller med cremet tzatziki.

Græske frikadeller og tzatziki opskrift

Dejlige græske frikadeller og tzatziki

De smager af ferieminder, disse græske frikadeller med tzatziki.

50 minutter
Print
Græske frikadeller og tzatziki til 4 personer

400 g hakket lammekød eller kalve-og svinekød, maks. 10 % fedt
1 æg
1½ tsk. salt
peber
2 dl brødkrumme af franskbrød
2 dl mælk
2 spsk. revet løg
2 spsk. hakket persille
evt. ½ tsk. kanel
2 fed presset hvidløg
1 spsk. olivenolie

 

Tzatziki:
1 agurk
1 fed presset hvidløg
200 g græsk yoghurt
salt, peber

Tilbehør: 
Groft hvedebrød og evt. tomatsalat

Sådan laver du græske frikadeller med tzatziki

 
  1. Rør kødet med salt. Udblød brødet i mælken, og rør det i farsen sammen med de øvrige ingredienser.

  2. Lad farsen hvile i køleskabet ca. 30 min. Steg farsen til ikke for store frikadeller.

  3. Riv agurken på råkostjernet, og drys den med salt. Kom agurken i en sigte, og lad den trække 10 min. Pres væsken ud med bagsiden af en ske.

  4. Rør agurken i yoghurten sammen med hvidløg. Smag til med salt og peber.
 

 

Tip

Prøv også den lækre tzatziki til forskellige kødretter.

Se, hvad vi ellers skriver om: Frikadeller, Tzatziki, Lam, Græsk mad og Hovedret