Grønkålssuppe med linser og chorizopølser
Foto: Martin Dyrløv Lækker og fyldig suppe.

Grønkålssuppe med linser og chorizopølser

Sæt en fyldig og krydret suppe på bordet til familien. Suppen er ganske nem at lave, og kan også laves vegetarisk uden de krydrede chorizopølser. Tilsæt evt. flere grøntsager efter smag.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 30 minutter
cooking Arbejdstid: 45 minutter
totaltime Total: en time, 15 minutter
plate 4 personer

  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 400 g skrællet knoldselleri
  • 1 tsk. paprika (røget eller sød)
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander v
  • ½ citron (øko)
  • 200 g grønne linser (puy)
  • 100 g røde linser
  • 2 liter grøntsagsbouillon
  • 300 g chorizo stegepølser
  • 250 g snittet grønkål

Tilbehør:

  • brød
  • cremefraiche
  • evt. paprika

Sådan gør du:

  1. Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Steg dem bløde og blanke i en gryde med olivenolie.
  2. Skær knoldsellerien i terninger (1x1 cm). Rør dem i gryden, og tilsæt krydderier og fintrevet citronskal.
  3. Skyl de to slags linser grundigt i koldt vand, og rør dem i gryden. Tilsæt bouillon, og lad suppen simre i 20 min.
  4. Brun chorizo-pølserne på en slip let-pande, og læg dem i suppen de sidste 10 min. af kogetiden.
  5. Skyl, og afdryp grønkålen, og kog den i suppen de sidste 5 min.
  6. 6. Smag til med citronsaft, salt og peber, og server med brød og en skefuld cremefraiche på toppen og evt. lidt ekstra paprika.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tip:

Pølserne krydrer også suppen; brug evt. danske kålpølser, hvis du ønsker en mildere smag.

Se, hvad vi ellers skriver om: Suppe, Aftensmad, Chorizo, Linser og Hovedret