Opskrift på grøntsagssalat med senneps-dressing og croutoner
SPONSORERET indhold

Grøntsagssalat med senneps-dressing og croutoner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Spis denne skønne salat alene eller sammen med fisk eller kylling.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
04. maj. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

2 gulerødder
1 fennikel
1 agurk
½ spidskål

3 skiver brød med sej krumme
olivenolie til stegning
1 fed finthakket hvidløg
salt

1½ spsk dijonsennep
1 spsk flydende honning
1 spsk æbleddike eller hvidvinseddike
4 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber
en lille håndfuld estragonblade (evt. grofthakket)

Sådan laver du grønsagssalat

Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde, lange skiver på et mandolinjern eller med en tyndskræller. Halvér fenniklen, og skær også fennikel og agurk i tynde skiver på mandolinjernet eller andet instrument, der kan snitte meget fint. Snit spidskålen i tynde strimler og bland alle grøntsagerne i en salatskål.

Skær brødet i mindre tern og steg dem gyldne og sprøde på en pande med olivenolie. Skru lidt ned for varmen og tilsæt finthakket hvidløg det sidste minut af stegetiden. Krydr med salt

Rør dijonsennep sammen med honning og æbleeddike, og pisk olivenolie i dressingen. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber.

Vend grøntsagerne sammen med dressingen, brødcroutonerne og frisk estragon. 

Servér salaten sammen med kød og kartofler.


Se også opskrift på Nye kartofler med peberfrugt-salsa med chili.