
SPONSORERET indhold
Bag de bedste gulerodskage-cookies
Sådan bager du lækre cookies, der smager lige så skønt som en gulerodskage. Skal det være ekstra lækkert, topper du de lækre cookies med en flødeostglasur - præcis lige som en gulerodskage. Her får du opskriften på de lækreste cookies, der smager som gulerodskage. Sådan bager du gulerods(kage)cookies:
Ca. 24 stk.
Ingredienser
Arbejdstid: 25 min.
Bagetid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
200 g hvedemel
½ tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
¼ tsk salt
125 g blødt smør
75 g farin
50 g sukker
1 æg str. L
½ tsk vaniljesukker
2 gulerødder (revne)
75 g valnødder (hakkede)
75 g rosiner
Flødeostglasur:
25 g blødt smør
100 g flødeost naturel
150 g sigtet flormelis
Kornene af en ½ stang vanilje eller ½ tsk vaniljesukker.
Sådan bager du cookies a la gulerodskage:
- Varm ovnen op til 160 grader varmluft (180 grader alm. ovnvarme). Sigt mel, bagepulver og krydderier sammen.
- Pisk smørret cremet med farin og sukker og pisk æg og vaniljesukker i. Tilsæt gulerødder, valnødder og rosiner og rør melet i.
- Sæt dejen med dessertskeer på to bageplader med bagepapir – og tryk dem let flade med en gaffel.
- Bag kagerne 12-15 min. og lad dem stå på pladerne et par minutter, før de flyttes over på en rist til afkøling. Opbevar kagerne i en kagedåse.
- Server evt. kagerne med flødeostglasur: Rør 25 g blødt smør med 100 g flødeost naturel, 150 g sigtet flormelis og kornene af en ½ stang vanilje eller ½ tsk vaniljesukker.