Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Krydrede muffins med dadler, squash og nødder

Krydrede muffins med dadler

Krydrede muffins med dadler, squash og nødder

Kagerne kan holde sig svampede i flere dage. Opbevar dem i en lufttæt boks uden for køleskabet.

Print

12 stk.

3 æg
200 g brun farin eller muscovadosukker
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
¼ tsk stødt nellike
1 tsk stødt kardemomme
2 tsk frisk revet ingefær
1 tsk vaniljesukker
125 g dadler, uden sten, hakket
½ dl vindruekerneolie
50 g valnødder, hakket
50 g hasselnødder, hakket
150 g squash, revet
1½ spsk finthakket syltet
appelsin eller pomeransskal

Topping:
ricotta eller mascapone
honning.

Sådan gør du

Pisk æg og sukker sammen, til det bliver lyst og luftigt. Bland mel sammen med bagepulver, krydderier, friskrevet ingefær og vaniljesukker. Sigt melblandingen i æggemassen, og vend det godt sammen. Rør vindruekerneolie i dejen. Dernæst dadler, valnødder og revet squash.

Klip 12 firkanter af bagepapir. Kom papirstykkerne i en metal-muffinform eller brug almindelige papirmuffinforme. Fyld dejen heri, og bag kagerne 12-15 min. ved 175 grader. Lad kagerne afkøle en smule. Rør lidt ricotta sammen med honning, og kom en lille teskefuld på hver af kagerne. Drys med lidt stødt kanel.

PRØV OGSÅ: Julesnegle med tranebær og appelsin

Se, hvad vi ellers skriver om: Muffins og Dadler