Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

gulerodslagkage med mascarpone
Foto: Colombus Leth En skøn gulerodslagkage med mascarpone.

Lækker gulerodslagkage med mascarpone

Lækker gulerodslagkage med mascarpone

En af vores evige favoritter er gulerodskagen, som her lægges sammen med mascarponecreme. Uh, det er godt!

GULERODSLAGKAGE MED MASCARPONECREME

Ca. 12 stykker, Tid: ca. 20 min. plus bagetid

250 g sukker
3 æg
2 dl vindruekerneolie
200 g hvedemel
2 tsk. kanel
½ tsk. salt
1 lille tsk. natron
250 g revne gulerødder
30 g hakkede valnødder
30 g rosiner (kan udelades)

Mascarponecreme:
250 g mascarpone
50 g blødt smør
200-250 g flormelis
mørk chokolade til pynt

1. Tænd ovnen på 175 grader.

2. Pisk sukker og æg skummende. Tilsæt olien.

3. Bland hvedemel med kanel, salt og natron, og sigt i dejen. Vend revne gulerødder, valnødder og rosiner i.

4. Fordel dejen i smurt rugbrødsform på ca. 1½ liter. Bag kagen i ca. 1 time. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages den lidt længere tid. Afkøl kagen.

5. Pisk mascarpone med smør og flormelis til en tyk ostecreme.

6. Flæk kagen på langs, så du har tre nogenlunde lige tykke stykker. Læg kagen sammen med af mascarponecremen. Top kagen med resten af cremen, og pynt med revet chokolade.




Se, hvad vi ellers skriver om: Gulerodskage, Lagkage og Mascarpone