SPONSORERET indhold
Laks med græsk citronkål
Lækker laks med spændende tilbehør - her serverer vi ovnbagt laks med lækker spidskål til.
4 personer
Ingredienser
Laks med græsk citronkål
4 stykker laksefilet med skind a ca. 125 g stk.
1 spsk. olivenolie
1 spsk. flydende honning
salt, peber
Græsk citronkål:
300 g fintsnittet spidskål
½ agurk
1 lille rødløg
Dressing:
4 spsk. citronsaft
1 tsk. usprøjtet reven citronskal
2 spsk. olivenolie
1-2 tsk. tørret oregano
salt, peber
Desuden:
100 g feta eller salatost
Tilbehør:
godt brød og sorte oliven
- Fordel laksestykkerne i et smurt ovnfast fad. Smør honning over. Krydr med salt og peber. Stil fadet på midterste ovnribbe ved 225 gr. i ca. 15 min.
- Kom kålen i en skål. Skær agurken i tern. Halver løget, og skær det i tynde både. Vend agurk og løg i kålen.
- Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i kålen. Fordel feta i mindre stykker over. Server kålen til fisken.