Mysliboller
SPONSORERET indhold

Mysliboller bagt som muffins

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

De små fuldkornsboller bages i silikoneforme, som giver brødene den flotte form og sprøde skorpe.

Foto: Columbus Leth
21. feb. 2020 | Opskrift | BoligLiv
16 stk.

Ingredienser

Tid: ca. 20 min. plus hæve- og bagetid

15 g gær
6 dl vand
1 spsk. salt
1 spsk. honning
200 g havregryn
100 g fuldkornsflakes
50 g rosiner
50 g nødder, f.eks. valnødder, mandler eller hasselnødder, hakket
ca. 400 g hvedemel
1 æg til pensling

Mysliboller bagt som muffins - sådan gør du:

DAG 1:

  1. Smuldr gæren i en skål, og hæld vandet heri. Rør, til gæren er opløst.
  2. Tilsæt salt og honning, og rør havregryn, fuldkornsflakes, rosiner og hakkede nødder i væsken.
  3. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og rør, til dejen er tyk som en tung grød. Dejen skal være våd og må endelig ikke blive for tør.
  4. Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.

DAG 2:

  1. Tag dejen ud af køleskabet. Lad den stå ca. 30 min. på køkkenbordet for at vågne. Fordel dejen med en ske i 16 muffinforme af silikone. Lad brødene hæve ca. 30 min.
  2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft (225 grader almindelig).
  3. Pensl brødene med sammenpisket æg, og bag dem i ovnen i ca. 15 min., til de er gyldne.

    TIP: Hvis du ikke har forme, så del dejen skødesløst i 16 stykker. Læg dem på en bageplade til hævning, og følg ellers fremgangsmåden.