
SPONSORERET indhold
Nem restemad: Pizzaboller a la Foccacia
Tag med tilItalien og få samtidig ryddet ud i køleskabet med disse lækre, hjemmebagte pizzaboller. Brug dine rester som topping på disse lækre pizzaboller, der med garanti vil gøre lykke både til aftensmad og i madpakken dagen efter.
8 pizzaboller
Ingredienser
Pizzaboller a la foccacia
Rester:
stegt chorizopølse, oksebøf eller kødsauce
kogte kartofler
bagte rodfrugter/grillede grønsager
Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid
Dej:
2½ dl vand
20 g gær
2 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
200 g durummel
ca. 175 g italiensk hvedemel
Fyld:
200 g mozzarellaost
4 friske tomater
100 g stegt chorizopølse, oksebøf eller kødsauce
4 kogte kartofler
100 g bagte rodfrugter/grillede grønsager
4 kviste frisk rosmarin/timian
1 tsk. tørret oregano
lidt olivenolie
salt og peber
Sådan laver du pizzaboller
- Hæld vand i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt og olie, og rør først durummel og dernæst hvedemel i dejen. Rør gerne længe i dejen.
- Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time.
- Slå dejen ned på et meldrysset bord. Del dejen i 8 lige store dele. Tril til boller. Tryk bollerne let flade med håndfladen, og fordel dem på to bageplader med bagepapir.
- Tryk forsigtigt fingrene ned i dejen, så der kommer små fordybninger. Top halvdelen af dejstykkerne med halvdelen af mozzarellaosten, tomater i både, pølse/kød i skiver og hakket rosmarin.
- Den anden halvdel toppes med resten af mozzarellaosten, kartofler i skiver, bagte rodfrugter eller grillede grønsager og oregano. Lad brødene hæve, mens ovnen bliver varm.
- Tænd ovnen på 220 grader.
- Dryp lidt olie over brødene, og krydr med salt og peber. Bag brødene i ca. 15 min., til de er gyldne.