-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
-
Guide: 10 ting, du skal vide om krystaller
Pølsehorn de luxe
Dejen minder om den, man bruger til croissanter, og er virkelig lækker til pølserne.
12 stk. pølsehorn
Ingredienser
- Pølsehorn de luxe
- 25 g gær
- 2½ dl lunkent vand
- 500 g hvedemel, gerne pizzamel
- 200 g smør
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. sukker
- 100 g smør til udrulning
- 12 brunchpølser af en god kvalitet
- 1 æg til pensling
- Pynt: 3-4 spsk. sesamfrø
Sådan laver du pølsehorn de luxe
- 1. Udrør gæren i vandet. Kom hvedemelet i en anden skål, og smuldr de 200 g smør heri. Tilsæt salt, sukker og gærblandingen. Ælt dejen sammen, ikke for længe, kun til den er ensartet. Stil dejen tildækket til hævning ca. 1 time.
- 2. Rul dejen ud til et rektangel på 20 x 40 cm. Skær køleskabskoldt smør i tynde skiver, brug f.eks. en ostehøvl. Læg smørskiverne på halvdelen af dejen. Fold den anden halvdel over. Udrul den til et rektangel på 20 x 40 cm. Fold den ene halvdel af dejen over den anden halvdel af dejen til 2 lag. Rul igen dejen ud, og fold. Gentag 2 gange mere. Rul nu dejen ud i et rektangel på 30 x 40 cm. Skær dejen i 6 firkanter, som så skæres til 12 trekanter.
- 3. Kom en pølse på hvert dejstykke, og rul sammen fra den brede ende. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Lad dem efterhæve 15 min. Pensl med sammenpisket æg, og drys med sesamfrø. Bag pølsehornene på midterste ovnribbe ved 225 gr. i ca. 18 min.