Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Christel Winther
Foto: Privat og PR Model Christel Winther bruger kun sjældent makeup, når hun har fri.

Christel Winther: Her er mine skønhedsfavoritter

Christel Winther om sin favoritcreme til ansigtet: "Den er sindssygt god for min hud"

Model Christel Winther, 29, foretrækker ­budgetvenlige produkter uden en alenlang ingrediensliste. Det fungerer bedst, har hun opdaget, og så drømmer hun om at prøve en særlig ansigtsbehandling igen.

1. Yndlingscremen

Ansigtscremen Egyptian Magic er sindssygt god for min hud. Jeg har fået den anbefalet af en makeupartist, og den minder mere om en salve end en creme. Den er et miks af olivenolie, bivoks og honning, og jeg bruger den både morgen og aften.

Egyptian Magic hos Hollygolightly.dk, 175 kr.

2. Efter arbejde

Rensevandet fra Karmameju fjerner al makeup lynhurtigt, og den jeg bruger altid efter et job. Til daglig bruger jeg ikke makeup og renser derfor kun ansigtet med vand. Min hud reagerer voldsomt, hvis jeg bruger for mange forskellige produkter.

Star ­Micellar ­Water 02, ­Karmameju hos Nicehair.dk (sponsoreret), 149 kr.

3. Farve i kinderne

Den cremede makeuppalet fra Tom Ford efterlader ikke den der tunge fornemmelse, som noget makeup kan gøre men blender bare naturligt ind i huden og giver fin glød.

Shade & Illuminate Cheeks, Tom Ford, 540 kr.

LÆS OGSÅ: Sara Frost: "Den dækker alt, uden at det ser unaturligt ud"

4. Dyb duft

Det er helt sindssygt, så godt den her nye duft fra RAAW dufter. Den er tung og træagtig og dufter forskelligt alt efter, hvem der bærer den. Den tanke kan jeg godt lide. Den er virkelig lækker.

Blackened Santal, edp 60 ml, Raaw by Trice, 750 kr.

5. Anti-frizz til lokkerne

Jeg har et tykt hår, som hurtigt bliver kruset og nemt udvikler sig til "dreadlocks", men med balsammen fra Matas Natur-serien bliver det blødt og nemt at rede ud. Jeg vasker håret ca. hver tredje dag.

Balsam, Matas Natur, 45 kr.

6. Livredder

Noget, jeg altid bruger, er Locobase-håndcremen fra apoteket. Alle andre håndcremer svier, men Locobasen, der er tyk og fed, tager jeg på én gang, og så er mine hænder er bløde igen.

Fedtcreme, Locobase hos webapoteket.dk, 58 kr.

7. Min næste skønhedsinvestering

En skræddersyet ansigtsbehandling hos Nui, hvor vi sammen finder ud af, hvad jeg har brug for af alt fra akupunktur og zoneterapi til massage med jaderuller og Gua Sha. Sidst jeg var der, fik jeg den fineste glød, og det var, som om min hud fik "luft".

Skræddersyet ansigtsbehandling, 60 min. hos Nui Cph, 850 kr. Se mere på Nuicph.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Skønhed og Hudpleje