Helsematilde skønhedstips
SPONSORERET indhold

”Jeg har prøvet alt for at fjerne urenheder i tidernes løb, men denne olie virker hver gang”

Tre skønhedstip fra Helsematilde – og de er endda på budget.

Af:: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Privat
03. maj. 2017 | Mode | Eurowoman

Matilde Trobeck skriver til dagligt om træning, kost og livet sådan helt generelt under aliasset Helsematilde. Her er det dog hverken gode råd om squats eller sunde tips, hun deler. ALT.dk har udfrittet den populære blogger om hendes bedste skønhedstips på budget.

- Mit første favoritprodukt er tea tree oil, som jeg bruger, når jeg er ved at få en bums. Jeg har prøvet alt for at fjerne urenheder i tidernes løb, men tea tree oil virker hver gang. Jeg smører området godt, inden jeg går i seng, og næste dag er min hud fin igen. Det er dog vigtigt at smøre inden, det bliver til en bums, mens urenheden stadig ligger lige under huden. Har jeg en dag, hvor jeg ikke skal uden for en dør, så smører jeg ofte for at få bugt med urenheden hurtigst muligt. Du kan godt bruge produktet direkte på en bums, som så vil tørre hurtigere ud, men selvfølgelig ikke forsvinder, når den først er "i udbrud".

Spot Stick fra Australian Bodycare, 59 kr. hos Helsebixen.dk

LÆS OGSÅ: Hudterapeut: Har du irriteret hud, bumser eller appelsinhud er dette din hjælper

- Jeg er også vældig glad for at bruge olivenolie, som jeg bruger til alt fra at fjerne øjenmakeup til håndcreme, til fødderne efter et fodbad, og hvis jeg har tørre albuer. Jeg går i bad en til to gange om dagen, fordi jeg næsten træner dagligt, og min hud har i den grad brug for fugt. Der er olivenolie effektivt og billigt. Jeg bruger en økologisk og er glad for den fra Urtekram.

Olivenolie fra Urtekram, 105 kr. hos Nemlig.com

- Jeg cykler hver eneste dag hele året rundt. Det er hårdt for min hud og mine læber. De bliver simpelthen så tørre, hvis jeg ikke sørger for at smøre dem godt. Jeg har prøvet alt fra vaseline til dyre mærker, men jeg er blevet mest glad for læbepomaden fra Carmex, som jeg også bruger under næsen, hvis jeg er tør eller er forkølet.

Læbepomade fra Carmex, 42 kr. hos Matas.dk

Matildes bedste skønhedstip på budget:

- Mit allerbedste skønhedstip er at svede. Det er lige meget, hvordan du får pulsen op, og hvordan du får sveden til at hagle, men jeg føler mig allersundest, når jeg sveder. Det er sundt for alt! Det er godt for din krop og dit indre, og det er rart for hovedet. Hvis det sker sammen med andre, så er det endnu bedre i min verden. Når jeg har svedt vildt, været i et dejligt langt bad og drikker en kop kaffe - dér føler jeg mig sund og glad helt nede i maven. Det er skønhed for mig.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

LÆS OGSÅ: Her er cremen, makeupartisterne sværger til – og den koster sølle 75 kroner

LÆS OGSÅ: Hudterapeutens tip til ren hud: Derfor burde alle kvinder spise dette kosttilskud