Her er de nye danske mærker, du skal kende
SPONSORERET indhold

Her er de nye danske mærker, du skal kende

Der sker ting og sager i de danske designstudier. Og det er godt. Glæd dig til fem nye mærker, der kan klæde dig på til en grå mandag og en festlig fredag.

Foto: Sascha Oda og PR
01. okt. 2015 | Mode | Eurowoman



Armoire Officielle
Det startede med herrelinjen Armoire d'Homme i 2013, men nu er det også blevet kvindernes tur til at klæde sig i det 'minus trend'-baserede mærke, hvor skjorter og T-shirts blander sig med minimalistiske skørter og bukser. Kvindelinjen hedder Armoire de Femme. Mærkets kreative direktør er nordmanden Kjetil Aas, der har arbejdet i den danske designverden i mange år. Og slår man Norge og Danmark sammen, får man altså det franskklingende Armoire Officielle, der passer ind i de fleste garderober, uanset hvad der hænger derinde i forvejen. Vær velkommen, allround-tøj.

Se mere, og shop på Armoireofficielle.com.

LÆS OGSÅ: Her er modebranchens 50 mest magtfulde



T.A.C.
Som var der sprunget en sofistikeret bordbombe. Så fint og farverigt er printet på T.A.C.s tøj. Det er beklædnings- og tekstildesigner Tatiana Andersen Camre, som er uddannet fra linjen fashion print på Central Saint Martins i London, der har designet tøjet, som, ud over at være præget af mønstre inspireret af japanske herrekimonoer, omfatter akvarellignende blomsterprint. Kollektionen består af enkle items: kjoler, bluser, nederdele og kimonofrakker. Miks'n'match en fredag aften, og lad bordbomberne springe.

Se mere, og shop på Tatiana-andersen-camre.com og hos Holly Golightly i København.



Skall Studio
Hvis Skall Studio var en forlænget weekend, ville turen gå til et dansk badehotel, og menuen ville stå på friskfanget fisk. Det er tydeligt, at de to søskende Julie og Marie, der står bag mærket, har rødder i Norden, og at tidløst design er højt prioriteret. Tøjet er enkelt, holdt i neutrale og lyse toner og praktisk, ikke kedeligt! Tøj, du bare kan hive ud af skabet, tage på og være velklædt i med god samvittighed. Skall Studio er nemlig bæredygtigt og benytter sig ikke af læder og pels.

Se mere, og shop på Skallstudio.com og hos River and Raven i København.



Norse Projects Women
Danske Norse Projects udvider herrelinjen med en linje til kvinder. Det er vi glade for. For vi vil gerne klæde os i no nonsense design, hvor gedigent basistøj som herrefrakker i uld, enkle skjorter og skulpturelle nederdele er i fokus. Kollektionen er holdt i klædelige grå, sorte og mørkeblå toner og er inspireret af den tysk-schweiziske maler Paul Klee.

Se mere, og shop på Norseprojects.com.



Label No. 2
En hel kollektion bygget op omkring jersey? "Hvorfor ikke?" spørger designer Nanna Søbirk, der også har skabt Kokoon, som siden 2009 har svøbt kvinder i silkekreationer, der falder blødt om kroppen. Med Label No. 2 tager Nanna fat i det sporty sweatmateriale, som er oplagt til basisgarderoben, og kreerer items som T-shirt-kjolen, shorts og klassiske sweatshirts i salt'n'pepper-toner, med broderede polkaprikker og grafiske mønstre. Perfekt til hverdagen, som vi mest af alt holder af.

Se mere, og shop på Kokoon.dk, hos Adélie og på Hennyandmy.dk.


LÆS OGSÅ: 11 typer: Det siger dine sneakers om dig

LÆS OGSÅ: "Jeg er 21 år og i gang med mit 3. sabbatår" 

LÆS OGSÅ: "Jeg er min kæreste utro 5 minutter hver dag"