Personlig træner
1. gang: Første gang jeg møder Charlotte Ferløv, spørger hun ind til, hvad jeg gerne vil have ud af mine ti lektioner med hende. Sammen finder vi ud af, at jeg skal have et program, der giver en effektiv træning i kort tid og maksimum et par gange om ugen i centret, hvor jeg kan supplere med øvelser hjemme.
Jeg begynder med en opvarmning, der hurtigt skal få min puls i vejret – nærmere bestemt fem minutter på løbebåndet, hvor jeg skal løbe en kilometer (12 km/t). Det virker! Især når man, som jeg, er vant til at løbe langsommere. Jeg kan hurtigt mærke, at jeg er alt for dårlig til at presse mig selv, for havde jeg ikke haft Charlottes øjne på mig, ville jeg helt sikkert have sat tempoet ned. Men det gør jeg ikke. Jeg skal nemlig vise hende, skal jeg. Charlotte roser mig og siger, at jeg godt kan lege med at sætte tempoet lidt op næste gang – evt. til 13 km/t. Uden pause går vi straks i gang med resten af øvelserne. Det er nemlig godt at træne, mens pulsen er oppe, for at øge forbrændingen. Først møder jeg bolden. En 65 cm høj, blød bold, som kommer til at være omdrejningspunkt for mange af mine øvelser. Vi lægger ud med maveøvelser, hvor jeg ligger og balancerer oven på bolden, mens jeg tager mavebøjninger. Først sidelæns, så forlæns, så skråt, så rygbøjninger. Alle øvelserne tager virkelig ved, og Charlotte sætter straks et par fingre imod den muskelgruppe, jeg træner, så hun kan mærke, om jeg gør det rigtigt. Som hun rigtigt nok forklarer, får jeg jo ikke noget ud af at ligge og vippe op og ned 200 gange uden at spænde i musklerne. Og hvorfor ikke gøre det ordentligt, hvis jeg så kan nøjes med at tage 16.
Charlotte finder håndvægtene frem. Jeg lægger ud med to tre- og to fire-kilos vægte, og så skal der trænes arme, bryst og skuldre. Nogle øvelser er stående, og andre er liggende på bolden, imens jeg skubber vægtene op og ned og ud til siden. Det giver rigtig godt, og det er virkelig rart, at Charlotte står klar til at tage imod vægtene efter hver øvelse. Hun er super god til lige at presse mig, så jeg også får de sidste to øvelser med, selv om jeg ikke føler, at jeg kan.
Jeg skal hurtigt videre til de næste øvelser. Jeg veksler mellem et par maskiner, løse vægte og bolden. Jeg kan ikke lade være med at smile over, at jeg står her og træner med løse vægte foran spejlet. Det har jeg altid syntes var sådan lidt bodybuilder-agtigt. Men det er vigtigt at stå foran spejlet, så jeg kan se, om jeg laver øvelserne korrekt.
Jeg føler mig presset til det yderste, selv om Charlotte mener, vi lægger blidt ud. Imens jeg træner, kan jeg smage tunsalaten fra frokosten – flere gange – og Charlotte spørger, om jeg har brug for en pause. Selvfølgelig har jeg ikke det!
Og så tager vi lige en omgang mere – af det hele.
Til slut strækker Charlotte mig ud – ahhh.
2. gang: Der er gået tre dage, siden jeg trænede sidst, og Charlotte spørger, om jeg har det godt, og om jeg har været øm. Jeg kan ærligt svare ja til begge dele. Jeg er super motiveret og er klar til at give den fuld skrue på løbebåndet. Jeg skal jo lige varme op, og måske skulle jeg prøve at lege lidt med de der 13 km/t. Jeg går i gang, men mine ben er faktisk lidt tunge, og jeg må sande, at jeg nok ikke skal være alt for modig i dag, for jeg forventer at blive presset endnu mere denne gang. Derfor vælger jeg at spare på kræfterne. Klogt!
Efter jeg har fået pusten og en slurk vand, ligger jeg og kører løs på bolden. Først sidelæns, så forlæns, så skråt, så rygbøjninger. Det er faktisk rigtig behageligt at starte ud med øvelser, jeg kender. Og jeg får ros. Charlotte kan mærke og se, at jeg allerede er blevet bedre til at finde balancen på bolden. Der er nemlig ekstra bonus, når man træner på bold. Så bruger kroppen en masse energi på at holde balancen, og jeg får samtidig trænet mange flere muskler, end jeg normalt ville ved almindelige mavebøjninger.
I dag bliver jeg introduceret for en maskine, hvor jeg skal løfte min egen kropsvægt op i armene. Det er altså rigtig cool træning, det her, og jeg tænker, at jeg med lidt god vilje kan blive den næste G.I. Jane. Mine arme syrer hurtigt til, og Charlotte er der straks med motiverende kommentarer, der hjælper mig igennem alle gentagelserne.
Nu skal vi bare lige hen og tage armbøjninger – på min nye ven bolden. Jeg har aldrig kunne tage en reel armbøjning, og nu vil hun have jeg skal gøre det, mens min krop er hævet 65 cm (boldens højde) over gulvet. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre, men ret hurtigt har jeg kæmpet mig igennem ti. Jeg beslutter, at jeg skal have skaffet sådan en bold. Jeg kan træne hele min krop på den: Maveøvelser til alle sider og ryg. Arme ved løft op og ned og til hver side samt armbøjninger. Ben ved at lave lunges, imens jeg støtter mig til bolden. Baller, hvor jeg står i squat bag ved bolden og presser mig op og ned, samt utallige andre øvelser. Smart.
Timen er fløjet af sted, og jeg føler virkelig, at jeg allerede har fået mange øvelser til at lave både i Well-come og hjemme hos mig selv.
3. gang: Charlotte og jeg har aftalt, at jeg skal træne om morgenen i dag, og jeg ved på forhånd, at det bliver hårdt. Jeg er absolut IKKE morgenmenneske, og jeg har tidligere forsøgt mig med morgentræning. Det gik ikke.
Jeg begynder på min sædvanlige opvarmning og må selv bestemme, om jeg vil løbe eller stå på crosstraineren – bare jeg får pulsen op. Jeg kan mærke, at jeg ikke har så meget energi, måske fordi jeg ikke har fået morgenmad. Træningen går overraskende hurtigt, og Charlotte viser mig nogle nye øvelser, i dag skal jeg eksempelvis ro. Hun har fundet ud af, at hun faktisk godt kan presse mig mere, og det gør hun. Det er virkelig en hård start på dagen.
Efter træning og udstrækning har jeg det overraskende godt, og jeg er vildt frisk. Jeg overvejer seriøst at lægge en fast træningsdag om ugen ind om morgenen.
4.-10 gang: Fra nu af går det bare fremad, og jeg har rigtig godt styr på øvelserne. Jeg har også købt en bold, så jeg kan træne hjemme (kan købes for 400 kr. i Well-come Fitness). Jeg har hentet et par gamle fire-kilos håndvægte op fra kælderen, og jeg træner effektivt hjemme i stuen. På en halv time kan jeg træne hele min krop og strække ud. Jeg træner også i højt tempo, for det har jeg lært.
Jeg skal giftes, og Charlottes mål er, at mine arme skal være tonede til den store dag. Hun er hård ved mig, og mine arme syrer til, men jeg begynder at se, at det faktisk er det hele værd. Mine arme er blevet mere markerede, og det er motiverende, at jeg kan mærke og se resultater.
Konklusion: Jeg kommer til at savne at træne med Charlotte. Det at have en personlig træner gør, at jeg yder mere. For jeg skal ikke kun bevise det over for mig selv – også for hende damen på 47 år (Charlotte), som har en langt strammere krop end mig. Hun minder mig om, at det aldrig er for sent at komme i god form. Hun er sej, og det vil jeg også være.
Jeg har fået markant slankere og mere tonede arme. Mine håndtag er væk, og jeg er helt hård i siderne. Mine ben, som altid har været mit ømme punkt, har jeg flere gange flashet i shorts – uden at jeg har det skidt med det. Min mave er blevet fladere og hårdere, og grundlæggende har jeg det bare meget bedre med mig selv. Og det bedste er, at jeg har fået så mange tips til, hvordan jeg hurtigt og effektivt kan træne hele min krop – både i fitnesscenter og hjemme.