Sille Neumann
SPONSORERET indhold

Sille Neumann er vild med især vintageshopping: Få hendes 3 bedste tips til at undgå fejlkøb

Secondhand-skatte, chunky smykker og unikke silhuetter er alle sammen ting, du finder i Sille Neumanns klædeskab på Vesterbro i København. Læs med her, hvor Sille viser sine cool garderobestyles frem og giver gode råd til blandt andet vintageshopping.

Af:: Caroline Sjørup Foto: Luka Roné
17. aug. 2022 | Mode | ALT for damerne

Stil

Jeg vil beskrive den som forholdsvis enkel. Jeg er glad for streetwear og oversized looks og forsøger at inkorporere et feminint touch, selvom mine veninder nok vil sige, at jeg klæder mig en smule ”drenget”.

Inspiration

Jeg bruger rigtig mange timer på Instagram, så det er klart der, jeg finder mest inspiration. Især streetstylebilleder fra diverse modeuger inspirerer mig.

Favoritdesigner

Jeg tror ikke, at jeg har en decideret favoritdesigner. Men Simon Porte Jacqemus gør det virkelig godt og har været meget fremtrædende de sidste par år. Jeg kunne ret godt tænke mig at eje en smuk sommerkjole derfra.

trojer.jpg
Trøjer fra Saks Potts, Kerne. Milk og OpéraSport.

Hverdag

Min typiske hverdagsuniform består af et par løse jeans eller bukser, en tanktop eller T-shirt og en oversized skjorte eller jakke.

Fest

Min hverdagsgarderobe er ret afslappet, så til fest elsker jeg at skeje lidt ud – f.eks. med et fuldt læderlook med støvler, bukser og jakke i læder. Jeg har en del vintage-læder, som jeg er rigtig glad for.

blaa.jpg
Sille i blåt striksæt fra Zara, som skal bruges til venindens fødselsdag.

Garderobehits

Jeg ejer nok flest jakker. Jeg synes, at en jakke altid kan pifte et outfit op til det ekstra, og den må gerne være iøjnefaldende på en skør måde. Derudover samler jeg også på solbriller, kasketter og tasker.

jakker.jpg
Jakker er en favorit i klædeskabet. Denimjakken er fra Blanche, og læderjakkerne er fundet i vintagebutikker.

Igen & igen

Sidste sommer opdagede jeg, at Weekday laver den perfekte tanktop, og den er siden da blevet min go to-overdel. Dem har jeg efterhånden mange af!

LÆS OGSÅ: Caroline Sølver: Steve Jobs har inspireret min tilgang til hverdags-outfits

Jeans

Lindex laver klart de bedste jeans. Jeg har altid haft svært ved at finde de perfekte jeans, der både var tilpas højtaljede og lange nok i benene. Lindex har min ryg hver gang.

Sko

Til hverdag går jeg stort set altid i sneakers, og mit yndlingsbrand er New Balance. Til fest gerne støvler med eller en højhælet sandal.

sko.jpg
Sneakers fra New Balance, Nike og Salomon. Hæle fra H&M og Zara.

Smykker

Jeg går altid med rigtig mange smykker. Min mor arbejder i smykkebranchen, så fra barnsben har mit smykkeskrin altid været propfyldt. Jeg har 10 huller i ørerne og kan godt lide at lege og mikse med forskellige kombinationer her. På mine fingre skifter jeg dog sjældent ud; her bærer jeg stort set altid ringe fra Maanesten, Akva Jewellery og Dirks Jewellery.

smykker.jpg
Solbriller fra Versace, Prada og Flatlist. Øreringe fra Sägen, guldkæde fra Hasla, sølvkæde fra Boygal Jewelry, guldringe fra Maanesten, turkis ring fra Sistie og perlehalskæde lavet af Sille selv.

Tasker

Jeg er vild med mine tasker fra det norske mærke Cala Jade. Deres tasker bliver bare sejere og sejere sæson efter sæson. Min favorittaske må nok være min Puzzle Bag fra Loewe, som jeg købte i gave til mig selv i sommeren 2020, da jeg havde afleveret min kandidatafhandling. Den symboliserer en milepæl, som jeg er rigtig stolt af.

tasker.jpg
Mørkegrøn taske fra Boyy, blå fra Prada, brun fra Cala Jade, og favorittasken i sort fra Loewe.

Butikker

Jeg shopper primært online, men elsker også at gå på vintage- og genbrugsjagt. Mine yndlingssteder i København er Rosy Vintage, Chamoi, OSV Secondhand og genbrugsbutikker i Latinerkvarteret. Hvis det ikke skal være vintage eller genbrug, er jeg glad for butikker som Wood Wood, Ganni og Storm.

LÆS OGSÅ: "Det dejligste i verden er et par gode bomuldstrusser"

Shoppingstrategi

Når sæsonen skifter, forsøger jeg at lave en liste over ting, jeg føler, at jeg mangler i min garderobe. Jeg bruger rigtig lang tid på apps som Vestiaire Collective og Trendsales, hvor man kan finde scoops til en god pris, og ting som har lang levetid i garderoben. Men jeg skal slet ikke være for fin til at sige, at jeg ikke også highstreet- og trendshopper.

stovler.jpg
Cowboystøvler fra Vagabond, batikmønstret kjole fra Blanche og hvid fra MbyM.

En rejse værd

Jeg var på en weekendtur til Berlin med min gode veninde i starten af året, hvor vi virkelig fandt nogle seje vintage- og genbrugsitems. På en måde får de items bare en større affektionsværdi.

denim-dragt.jpg
00’erne bliver vakt til live med jakke fra Evisu, oversized bukser fra H&M og høje sandaler fra Zara.

Største samling

Der er virkelig meget i garderoben, som jeg har flere af: tasker, jakker, sneakers, solbriller, T-shirts og kasketter. Jeg er nok lidt af en hoarder, når det kommer til de ting.

Mere af

Jeg vil gerne udvide taskesamlingen, og mit næste køb bliver en stråtaske fra Balenciaga, som jeg har udset mig på Vestiaire Collective.

Tendenser

Jeg er vild med hæklede items og tror, de kommer til at dominere modebilledet denne sommer. Jeg har netop anskaffet mig bogen ”Rose Svanes hæklerier” af hækledesigneren Rose Svane, og jeg glæder mig til at skulle lære at hækle og skabe mit eget tøj.

haekleri.jpg
T-shirt fra Chloé og trøje fra Rosa Svane, som også er forfatter til bogen ”Rose Svanes hæklerier”.

Bedste køb

Mit bedste køb må nok være mine New Balance 990-sneakers, som jeg købte på en ferie i Milano i 2018. De fungerer til stort set alle mine outfits, og så er det bare en klassiker. De er ved at have nogle år på bagen, så måske de snart skal udskiftes til et par nye.

LÆS OGSÅ: Frida Hallqvist: "Tøj er så meget mere end bare tøj"

Største fejlkøb

Jeg kan ikke komme i tanke om ét specifikt fejlkøb, som har været det største. Men et fejlkøb opstår typisk for mig, hvis jeg impulsshopper hurtige trends. Det øver jeg mig virkelig i at lade være med.

God stil

God stil er, når man føler sig godt tilpas i det, man har på. Find ud af, hvad der fungerer for dig i forhold til pasform og fit, og gå all in på det.

produkter.jpg
Beautyfavoritter fra OM-SE, Mario Badescu, Glossier, ACO, La Roche-Posay og parfume fra Cartier.

Anbefalet til dig