Ung kvinde i lyserød bluse foran vægge af digitale fotos i et mørkt studie.
Caroline Petersen medvirkede i DR-dokumentaren "Udstillet" i 2024.

Caroline Petersens vilde vægttab: Har smidt 34 kilo

Nu giver den tidligere realitystjerne en status på, hvordan det går hende.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Som 18-årig stiftede danskerne første gang bekendtskab med Caroline Petersen, da hun medvirkede i "Paradise Hotel" og senere "Divaer i junglen". Derefter fulgte en periode med stor eksponering, hvor reality nærmest var lig med Caroline, mens øgenavne, negative kommentarer og trusler rullede ind over hende. Det medførte, at hun til sidst trak sig fuldstændig fra rampelyset.

Tilbage i 2024 medvirkede Caroline i DR-dokumentaren "Udstillet", hvor hun åbnede ærligt op om de konsekvenser, hun oplevede ovenpå sin tid i søgelyset. Hun fik blandt andet konstateret en voldsom depression, og at hun led af social angst.

Artiklen fortsætter under videoen...

Nu er Caroline igen klar til at dele ud om, hvordan det går hende. Det gør hun i en story på sin Instagram, hvor hun indleder med, at flere har spurgt hende, hvordan det er gået med hende og hendes angst efter DR-programmet.

– Min angst fylder stadig, og det vil den måske altid gøre i en eller anden grad. For mig handler det mindre om at fjerne den helt og mere om at lære at håndtere den, forstå den og lade den fylde mindre. Det er noget, jeg arbejder med. Jeg er dog trappet ned i medicin, som ikke havde den ønskede effekt for mig – og det er jeg glad for.

Udover at have arbejdet med sin psykiske helbred, så har Caroline også gennemgået en forvandling på den fysiske front. Hun deler nemlig, at "det mest positive siden programmet" er, har hun har tabt sig 34 kilo.

– Jeg brugte Wegovy som et redskab i starten, og senere har jeg arbejdet videre med sund kost og nye vaner. For mig handlede det om at finde en vej, der virkede. Jeg er i sandhed ikke den store træner, så motion kan jeg ikke prale meget af.

Derudover har hun også lagt cigaretterne på hylden og er stoppet med at ryge efter 10 år.

– Det har været hårdt, men jeg gad simpelthen ikke mere. Hvis nogen selv kæmper med at stoppe, har nikotinmundspray været en stor hjælp for mig, skriver hun og uddyber, hvordan hun har tabt sig.

Afslutningsvist sender hun en opfordring til andre unge derude, at de skal passe på med diverse nikotinprodukter.

– Det er ikke sejt at blive afhængig af noget, der er svært at slippe fri af, og som samtidig er usundt. Det er sejt at passe på sig selv, slår hun fast.