Gener & DNA

Foto: Getty Bliv klogere på dig selv og dine gener

Hvad siger dine gener & dit DNA om dig?

12 ting om dine gener

De bestemmer, hvor høj du er. Om du elsker at sove længe, og om dit immunforsvar er lige så stærkt som urmenneskets. Se, hvad dine gener fortæller om den, du er.

1. Du har 20.000 gener
Et menneske indeholder omkring 20.000 gener. Generne samler sig i kromosompar. Dem har vi 23 af. Chimpanser har til sammenligning 24 kromosompar, køer 30 og bananer 11. Kromosomparrene udgør din dna, som er “opskriften” på, hvem og hvordan du er.

2. Generne bestemmer din højde
Højde er et af de bedst studerede træk ved mennesker. Man regner med, at op mod 1.000 gener bidrager til at bestemme, hvilken højde vi får. I dag kender man de 400 gener, som samlet set kan forklare 20 procent af den højde, som vi ender med som voksne.

3. Når du ikke bliver gravid …
Der findes genvarianter, der gør mus ufrugtbare. Dem har man fundet ved i forsøg at slå generne ud og undersøge, hvilken betydning det har for musen. Det samme kan man ikke gøre med os mennesker, og derfor er der ikke på samme måde fundet frem til genvarianter, der gør os infertile. Forskningen på området kompliceres yderligere af, at stærke genfejl på fertiliteten typisk ikke gives videre til en ny generation, fordi man netop ikke bliver gravid og bærer generne videre.

LÆS OGSÅ: Det betyder dine gener for sin sundhed

4. Hvordan du bliver gammel på den gode måde?
Blandt forskere er der ikke enighed om, hvorvidt en lang, rask alderdom skyldes fravær af sygdomsgener eller egentlige alderdomsgener, som gør, at du kan blive meget gammel på den gode måde. Man har forsøgt at kortlægge arvemassen hos mennesker over 100 år, men har endnu ikke at fundet et alderdomsgen.

5. Du kan godt have brune øjne og blå gener
Vi arver gener for øjenfarve. Men farverne er ikke lige stærke i kampen om at slå igennem. Du har fx kun blå øjne, hvis du har fået et blåt gen fra begge dine forældre. Havde der været et brunt gen imellem, ville det nemlig dominere det blå og vinde. Grøn vinder også over blå.

6. Har du immunforsvar som en neandertaler?
Opskriften på de molekyler, der er vigtige for immunforsvaret, ligger i generne. Man mener, at det moderne menneske har arvet og stadig bærer noget af neandertalernes gode immunforsvar. Det drejer sig om nogle fordelagtige genudgaver, som opstod i neandertalerne, og som bl.a. giver immunforsvaret styrke. Dit immunforsvar kan dog samtidig også trænes og gøres stærkere end det, dine gener dikterer. Det bliver det fx, når du bliver udsat for bakterier og virus.

7. Opskriften på din arvemasse
Opskriften på den menneskelige arvemasse er om ikke uendelig, så i hvert fald næsten uforståelig lang. Selv hvis du skriver på skrivemaskine otte timer om dagen, vil det tage dig 50 år at skrive bogstaverne.

8. Du fødes som A- eller B-menneske
I en undersøgelse af næsten 100.000 mennesker har firmaet 23andMe for nylig fundet 15 forskellige gener med betydning for, om du er A- eller B-menneske. De 15 gener forklarer ikke alene, om du bliver en af dem, der står tidligt op eller helst sover længe, men de er et væsentligt skridt på vejen.

9. Kig i dine genkort
Du kan i dag få lavet en gentest for cirka 1.200 kroner. Her kan du bl.a. få indblik i, hvorfra dine forfædre stammer, hvor meget neandertaler-dna der er i din arvemasse, hvor hurtigt du omsætter forskellige typer medicin, og om du bærer bestemte risikovarianter for visse sygdomme.

LÆS OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan et DNA-tjek booste din form?

10. Manden afgør barnets køn
Vores køn bestemmes af kønskromosomerne. Kvinder har to X-kromosomer. Mænd har et X- og et Y-kromosom. Det betyder, at kvinden altid vil give et X-kromosom videre til sine egne børn. Manden kan derimod enten putte et X- eller et Y-kromosom i puljen. Sender han et X-kromosom, bliver barnet en pige. Sender han et Y-kromosom, bliver det en dreng. Det er med andre ord manden, der afgør barnets køn.

11. Gener for sygdom
Nogle sygdomme − de fleste heldigvis meget sjældne − skyldes udelukkende én bestemt genfejl. Det gælder bl.a. Føllings sygdom, cystisk fibrose og Huntingtons chorea. De fleste sygdomme bestemmes dog af en kombination af gener og miljø. De er såkaldt multi-faktorielle. Arver du mange risikogener for en sygdomstype af denne art, fx sukkersyge eller depression, har du en tungere genetisk byrde end andre.

12. Ingen andre har dit fingeraftryk
Enæggede tvillinger har som de eneste nøjagtig identiske gener, og det er bl.a. det, der giver dem et nærmest identisk udseende. Deres tand- og fingeraftryk er dog ikke ens og kan – i modsætning til en gentest – entydigt skelnes fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig til et stærkt immunforsvar & mere energi

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når den ældes

LÆS OGSÅ: 6 kvinder: Har du arvet din mors gener?

Eksperten

Mette Nyegaard er ph.d. og lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Forsker i geners betydning for sygdom. Se nyegaardlab.au.dk