Annemette Voss Fridthjof

Foto: Sara Skytte Annemette vil ikke længere være i krig med kroppen.

”Det kan godt være, jeg er tynd og har små bryster. Til gengæld er der ikke noget, der hænger”

Sådan siger Annemette. For efter mange års udfordringer med at være glad for sit eget spejlbillede, har hun endelig fundet fred med den krop, hun er blevet givet.

Sådan siger Annemette. For efter mange års udfordringer med at være glad for sit eget spejlbillede, har hun endelig fundet fred med den krop, hun er blevet givet.

Hvordan så du tidligere på din krop?

"Jeg har altid været virkelig tynd. I skolen blev min mor indkaldt til samtaler og spurgt, om jeg nu spiste nok. Selv havde jeg det fint med min krop. Men både dengang og senere kom al opmærksomheden om, at andre syntes, den var forkert, til at fylde hos mig. I puberteten, hvor de andre piger begyndte at udvikle sig, var jeg stadig flad som en pandekage. Det blev italesat af både drenge og piger og gjorde, at jeg bestemt ikke følte mig rigtig."

"På det tidspunkt kunne man kun købe bh’er med bøjle. Dem kunne jeg ikke bruge, så jeg var glad, da jeg fandt en sportsbh‘er med regulerbare stropper. Jeg var stolt over den bh – og alligevel følte jeg mig forkert, for det stof, der skulle fyldes ud med et bryst, hang løst under min t-shirt."

"Som voksen er jeg fortsat så tynd, at jeg har haft problemer med at føle mig feminin. Særligt når jeg er sammen med en mand, har jeg følt jeg mig drenget og knoglet og tænkt, at jeg ikke var god nok."

"Da jeg i 2013 deltog i Den store dagedyst, tabte jeg mig af stress. Samtidig var jeg ny-skilt, skulle ud på dating-markedet og ville ekstra gerne føle mig feminin. "Jeg har jo ikke det, der skal til“", tænkte jeg.

Læs også: Ditte Giese: "Min krop havde forrådt mig, og jeg opdagede det for sent"

Hvad gjorde du ved problemet?

"I mange år overvejede jeg, om jeg skulle få lavet bryster. Det blev aldrig til noget, for jeg var ikke overbevist om, at det ville få mig til at føle mig mere rigtig."

Hvad ændrede situationen?

"Et af svarene er alderen. Jeg er blevet mere voksen og mere blid overfor mig selv i tankerne om min krop."

"Samtidig skete der det, at jeg pga. bagedysten blev kendt og rigtig mange mente noget om mig – også om min krop. "Du spiser da ikke af dine egne kager,“ skrev de om min vægt på de sociale medier. Det var så voldsomt med alle de mennesker, der havde en holdning til mig, at jeg udviklede en social angst og måtte snakke med en psykolog. Her fik jeg stillet skarpt på, at jeg ikke skulle spekulere over, hvad andre mener. Det gik op for mig, at mit selvbillede af min krop var styret af andre. Den bevidsthed gjorde mig meget mere rolig og tilfreds."

Læs også: Rosalinde Mynster: ”Jeg stressede over at skulle være sund på en bestemt måde”

Hvordan ser du på din krop i dag?

"Jeg elsker min krop. Jeg har født tre børn, og jeg er stærk, sund og rask. Det kan godt være, jeg er tynd og har små bryster. Til gengæld er der ikke noget, der hænger. Jeg kan stadig have problemer med at købe bh’er, fordi jeg ikke passer ind i normen. Men i dag retter jeg min irritation mod undertøjsdesigneren, jeg bliver ikke sur på mig selv over det."

Annemette Voss Fridthjof

36 år. Gift. Mor til tre. Bor i Gentofte. Vandt Den store bagedyst i 2013. Arbejder som blogger, designer og kogebogsforfatter.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Psykologi