Bevæg dig slank og glad

1. Yes, færre menstruationssmerter!
Gennemsnitskvinden har menstruation 400-500 gange i sit liv, og for ca. 75 % betyder det menstruationssmerter lige så mange gange. Men motion er faktisk en af vejene til at lindre generne. Fysisk aktivitet har stor indflydelse på hormonbalancen, som yderligere påvirker humør, følelser og opførsel, viser en engelsk undersøgelse af kvinder før overgangsalderen.

2. DIN FORDØJELSE BLIVER BEDRE
Motion har direkte indflydelse på tarmsystemet. Når du bruger dine mave- og rygmuskler (og det kan ikke undgås, når du f.eks. løber eller løfter vægte), påvirkes tarmene og peristaltikken. Peristaltikken er den bølgende bevægelse, der får tarmindholdet til at bevæge sig i tarmen. Sammen med vand, fibre og grov kost er motion faktisk den bedste kur mod forstoppelse. Under selve træningen bliver fordøjelsen ganske vist midlertidig „ slukket”, hvilket er smart, for hvem har brug for rumlende tarme på løbeturen eller midt i crossfit-timen. Til gengæld er der desværre ikke nødvendigvis sammenhæng mellem motion og forebyggelse af mave-tarm-kræft. Kilde: mavebalance.dk

3. LEV LÆNGERE
Kvindelige motionister lever over fem år længere end de kvinder, der ikke orker at hoppe i træningstøjet. Ifølge en af de største danske helbredsundersøgelser, Østerbro-undersøgelsen, er det dog vigtigt, at doseringen er rigtig, så kroppen bliver udfordret uden at blive overbelastet. Ikke for meget, ikke for lidt. Magter du ikke at træne i dag, så gå en tur. Et amerikansk studie viser, at ældre mennesker, der går én meter i sekundet eller mere, lever længere end deres langsommere jævnaldrende. Kilde videnskab.dk

4. FÅ CELLERNE TIL AT GRO
Cykling, løb, svømning eller hård cirkeltræning har stor effekt på kroppens kemiske klima. Blandt andet har forskerne fundet frem til stoffet BDNF, der påvirker cellerne i hjernen til vækst og menes at være en vigtig brik i det puslespil, man kalder hjernens plasticitet. Forsøg har vist, at påfører man nervecellerne BDNF, begynder cellerne bogstavelig talt at „spire”. Stoffet virker altså nærmest som en slags gødning for hjerneaktivitet og hjerneceller. Kilde: Jes Gerlach, Psykiatrifonden.dk m.fl.

5. ALZHEIMERS, GÅ VÆK!
Fysisk aktivitet er den bedste måde at holde hjernen ung på. Hippocampus er det område i hjernen, som har med hukommelse at gøre, og det er dér, man ser de første tegn på Alzheimers. Hippocampus kan skrumpe midlertidigt, hvis der er for meget stresshormon i blodet og i hjernen. Heldigvis er hippocampus det område, der har allermest gavn af fysisk træning. På tre måneder kan området vokse med 15 %, hvis man træner regelmæssigt. Kilde: stressforeningen.dk

6. Skæv af lykke
Endocannabinoider er naturens svar på det aktive stof i cannabis kaldet THC. Og det er på spil, når vi dyrker motion. Stoffet produceres i hjernen og i kroppen og føres via blodet til frontallappen. Her påvirker det stoffet dopamin, der spiller en stor rolle for humør og lyst til at være aktive. Effekt? Smertenedsættelse og eufori. Kilde: Runner’s World og videnskab.dk

7. BEDRE KOGNITIVE EVNER

Cerebellum er den hjernedel, der „ lyser” op, hver gang vi hopper i sportstøjet. Cerebellum er nemlig den del, der koordinerer kroppens bevægelser, når du eksempelvis spiller tennis − det vil sige, at den sammensætter et hav af delelementer såsom løb, planlægning, strategi, stopstart, kast, sving og øje-hånd-koordination, som er nødvendige for at kunne blive en tennisstjerne. Hjerneområdet, som også bliver kaldt rytme- og bluesstationen, bliver trænet, hver gang du bruger kroppen, fordi det stimuleres af komplekse bevægelser. Kilde: „Spark: The revolutionary New Science of Exercise and the Brain”

8. NÆSTEN LIGE SÅ GODT SOM SEX
Endorfinerne bliver også kaldt kroppens naturlige morfin, og i mange år blev de solgt, som en af de helt store fordele ved løb. Siden har det vist sig, at Runner’s High ikke er „bare lige“. Du skal enten løbe meget langt (2 timer +) eller meget hurtigt. Men vil du gerne være „høj“, så prøv Tabata (20 sekunders spurter), intervaltræning eller en orgasme. Det er de samme stoffer, der er på spil. Kilde: Runners Worlds m.fl.

9. ALKOHOL SKADER MINDRE!
Måske er du også en af dem, der engang har fået at vide af din skolelærer, at alkohol ødelægger hjernecellerne – og at de aldrig kommer igen? Den skræmmekampagne holder ikke vand. Hjerneceller kan komme sig. Netop hjernens evne til at modarbejde celledød i nogle områder af hjernen er en væsentlig årsag til at dyrke motion. Kilde: „Spark: The revolutionary New Science of Exercise and the Brain”

10. Få nye venner
Din løbeveninde kan godt gå hen og blive din allerbedste kammerat. Ifølge det amerikanske tidsskrift Psychology Today knytter vi os ekstra stærkt til personer, som vi dyrker sport med. „Det ser ud til, at den følelsesmæssige tilknytning øges af den fysiske dimension,” forklarer forskerne. Undersøgelsen viste også, at ægtefæller der cykler sammen er lykkeligere. Kilde: Psychology Today

11. DANS UDEN OM DIABETES
Et af plusserne ved løb, gang, cykling, selv af zumba er, at kroppens insulinfølsomhed øges. Undersøgelser viser, at kroppens evne til at håndtere insulin er øget i hele 24-72 timer efter hård fysisk aktivitet, og det er med til at forebygge diabetes. Kilde: Sundhedsstyrelsen

12. OP MED HUMØRET
Det er et faktum, at du kan løbe dig fra depression. Men hvorfor? Forklaringen er formentlig, at påvirkningen af hormoner og signalstoffet parret med det psykologiske ved at „holde fast i en rutine” bringer kroppen og hjernen i balance − uden bivirkninger. Forskerne har i de senere år konstateret positive forandringer i hjernens forskellige dele og de synapser, der forbinder hjernecellerne, hos motionister. Kilde: Psykiatrifonden.dk

13. DU FÅR LETTERE VED AT LÆRE
IQ eller EQ? Det er efterhånden to sider af samme sag. Nye undersøgelser viser nemlig, at evnen til at tage ny viden ind og huske den bagefter forbedres af fysisk aktivitet. Et tysk forsøg med studerende viste, at de unge var 20 % hurtigere til at lære nye ord på et fremmedsprog, efter de havde motioneret end før.

14. Dine muskelceller skifter type
Hvis du lægger an til dit første maraton, vil en muskelbiopsi formentlig afsløre, at du har fået flere af de røde muskelfibre, de såkaldte slow-twitch-fibre, som giver kroppen udholdenhed. Er det i stedet kettlebells, du har forelsket dig i, er det fast-twitch-fibre, du får flere af. Sidstnævnte betyder, at din muskel også vokser i omfang, fordi styrketræning får muskelcellerne til at danne kontraktile proteiner, der gør musklen bedre til at trække sig sammen og udvide sig. Du får altså flere af de muskelfibre, du har brug for. Genialt, ikke? Kilde: „Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering”, Munksgaard Danmark

15. DE-STRESS
Stresshormonet kortisol nedbryder cellerne i hjernen og ikke nok med det. Kortisol forhindrer også normal celledeling. Den uheldige kombination ser man både ved langvarig stress og depression – og det er dén onde cirkel, løbeturen bryder. Løb bringer de „store” hormoner i balance, når vrede, frygt og stress oversvømmer kroppen og hjernen af adrenalin og kortisol. Samtidig betyder fysisk aktivitet mere af velværehormonet dopamin. Kilde: Stressfri på 12 uger, People’sPress

16. FÅ STYR PÅ BLODTRYKKET
Et normalt blodtryk ligger på 120/80, men mange danskere har et blodtryk langt over, bl.a. fordi de ikke dyrker motion. Fysisk aktivitet, som gør dig forpustet, får blodtrykket til at falde bagefter i op til 24 timer. Du kan altså „normalisere” dit blodtryk ved at løbe eller cykle hver dag. Kilde: Sundhedsstyrelsen

17. MERE EFFEKTIVE MUSKLER
Når hjertet slår hurtigere og sender mere blod rundt ud til de arbejdende muskler, er musklerne også nødt til at oppe sig, så den ekstra næring ikke går til spilde. Musklernes måde at tilpasse sig på er at blive mere effektive. De øger mængden af blodkar, så der kan komme mere blod ud i musklen, og antallet af mitochondrier, som er de små „fabrikker” i de enkelte muskelceller. Det er den magiske vækstproces, vi kalder at „komme i form”. Kilde: Sundhedsstyrelsen

18. DU FÅR BEDRE LUNGER
… det giver næsten sig selv. Men har du droppet cigaretterne og kæmper med rygetrang, kan tyve minutter på motionscyklen være et sundt „nikotinplaster”. Motion mindsker cravings i op til en time efter træning og mildner fysiske abstinenser. Kilde: rygestop.dk

19. Blodsukker i balance
Fysisk træning tre-fire gange ugentligt i otte uger giver bedre glykæmisk kontrol. Det betyder på godt dansk, at fysisk træning er lige så effektivt som medicin til behandling af f.eks. diabetes-2. Du kan hoppe, danse, løbe, gå, svømme, cykle eller løfte vægte. Alle former for træning påvirker blodsukkerbalancen lige positivt. Go for it! Kilde: Sundhedsstyrelsen

20. KNOGLESKØRHED
Hver gang din fod rammer jorden, skal dine knogler bære vægten af din krop. Det sætter gang i en kædereaktion, bl.a. dannelsen af stoffet ATP. ATP er et energimolekyle, som råber „alarm”, når knoglerne bliver belastet. Det sætter gang i dannelsen af nyt knoglevæv, og er det hidtil eneste, forskerne har set virke decideret opbyggende på skelettet. Medicin, der modvirker knogleskørhed, sænker kun nedbrydningshastigheden. Kilde: videnskab.dk