Hvad er sundest? Færdiglavet eller hjemmelavet?
Foto: Getty Images og PR

Hvad er sundest? Færdiglavet eller hjemmelavet?

Færdiglavet mad kaldes ikke convenience food for ingenting. Det er nemlig hurtigt og overskueligt. Men er det lige så sundt, som når du selv tager kokkehuen på? Vi tester fem myter om den nemme mad.

De er over det hele på supermarkedernes hylder, de færdiglavede madprodukter. Dem, vi har lyst til at smide i kurven, når det skal gå stærkt. Og det er helt okay, hvis du spørger eksperterne.

“Hjemmelavet mad er ikke nødvendigvis sundere end industrimad. Hjemmelavet er ikke i sig selv en kvalitet rent ernæringsmæssigt, ligesom der rent ernæringsmæssigt ikke behøver at være noget i vejen med færdiglavede produkter.

Udviklingen er gået mod sundere produkter inden for den hurtige mad, så vil du vælge convenience af den ene eller anden art, er der mulighed for at vælge sunde varianter,” siger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet.

Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig seniorkonsulent i Hjerteforeningen, er enig.

“Som udgangspunkt kan du godt leve sundt uden, at du laver alt din mad fra bunden, for både færdigprodukter, færdig- retter og takeaway kan være sundt og velsmagende. Og hvis det at købe en pose med færdigskåret frostgrønt får os til at spise mere grønt, er det helt okay,” påpeger hun, og bakkes op af Sisse Fagt:

“Indimellem kan man diskutere den gastronomiske oplevelse af det, men hvis du har travlt, er det bedre at spise de frosne grøntsager end ikke at spise nogen,” slår hun fast og råder dig til at vælge færdigprodukter mærket med Nøglehulsmærket, der skal leve op til et eller flere krav for indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt, og at holde øje med at produktet helst ikke indeholder mere end 500 kalorier per 100 gram.

Vi har bedt Sisse Fagt og Natasha Selberg se nærmere på fem typiske færdigprodukter. 

Læs også: Vild med snacks? Så mange kilo ekstra fedt indtager du på et år

boller.jpg
Chiaboller, Schulstad, 24 kr.

Myte 1: Supermarkedsbrød er én stor saltbombe 

FALSK

Blot fordi brødet ikke er hjemmebagt, behøver det ikke være sprængfyldt med salt. En undersøgelse lavet sidste år af Hjerteforeningen og Forbrugerrådet Tænk viste, at brød fra velbesøgte bagere har et langt højere saltindhold end brødet på hylderne i supermarkederne.

Vil du være sikker på et passende salt- samt fedt- og sukkerindhold, så gå efter brødpakker med Nøglehulsmærket, der netop har fokus på de tre ingredienser. Derudover kan du med fordel kigge efter Fuldkornsmærket, som sikrer, at brødet indeholder fuldkorn på den måde, at alle kornets dele er med og dermed giver et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler.

Vær opmærksom på, at kerner og frø som solsikkefrø, sesamfrø og græskarkerner ikke er defineret som fuldkorn. Pas på ikke at lade dig snyde af brødets farve. Både industrien og bagerne har mulighed for at tilsætte malt til brødet, som giver en mørk farve, men det er ikke lig med groft og fuldkorn.

Modsat kan et lyst brød godt indeholde fuldkorn, da nogle af supermarkedsbrødene er lavet af hvid hvede, som er et meget fint fuldkornsmel, der indeholder alle fuldkornsingredienserne. 

naturli.jpg
Hakkedrenge, Naturli, 28 kr

Myte 2: Færdiglavede plantebøffer er slet ikke plantemad

SANDT/FALSK

Det kommer an på, hvilken type plantebøffer, du vælger. I kølediskene findes der både de bøffer, der imiterer kød og dem, som er lavet af rigtige grøntsager som for eksempel rødbede eller sød kartoffel.

De bøffer, der ligner kød, er der ikke nødvendigvis særlig mange grøntsager i, men derimod en form for grøntsagsprotein som erstatning for kødprotein, ligesom de består af forarbejdede vegetabilske ingredienser.

Ofte er der brugt rødbede til at imitere kødfarven og for eksempel Karl Johan-svampe og tomat for at give umami. Hold også øje med saltindholdet samt indholdet af olier, som typisk vil være kokos- eller palmeolie, der er tilsat for at få produktet til at hænge sammen, men som har et højt indhold af fedt.

Meget forarbejdede plantebøffer kan derfor være i en form, der er langt fra grøn i den rene essens. Vil du have grønt i din bøf, skal du tjekke varedeklarationen og se, at bøffen indeholder reelle grøntsager. Godkender du indholdet, kan det dog være lige så fint som at lave en hjemmelavet plantebøf.

blomkålsris.jpg
Blomkålris, Yding grønt, 18 kr

Myte 3: Færdiglavet salat er ikke lige så sundt, som det du selv snitter

SANDT/FALSK

Skyllede og snittede grøntsager er pakket i en modificeret atmosfære – også kaldet map – som betyder, at indholdet af ilt i pakningens luft er mindsket, og dermed øges holdbarheden, og grøntsagerne holder sig friske.

Grove grøntsager som rodfrugter, blomkål, spidskål og grønkål holder særligt godt på indholdet af vitaminer, da de oftest bliver solgt i store stykker, hvorimod der kan gå næringsstoffer tabt i de finthakkede, - snittede og -revede versioner af for eksempel blomkål og gulerødder, da det får en stor overflade.

Færdiglavet salat giver dog rigtig god mening, hvis du gerne vil have det nemt og hurtigt. Det er vigtigere, at du får noget grønt med lidt færre næringsstoffer end slet ikke at få noget.

Læs også: Sund hele livet: 10 eksperters bedste tips

lasagne.jpg
Lasagne, Løgismose, 40 kr.

Myte 4: Færdigretter er fyldt med fedt og dårlige ingredienser

SANDT/FALSK

Der er både gode og dårlige færdigretter derude, men det er ikke korrekt, at alt færdigmad er af dårlig kvalitet. Færdigretter er faktisk langt bedre end deres rygte, og på de dage, hvor det skal gå stærkt, kan du sagtens finde ernæringsmæssigt lødige retter.

Kig som udgangspunkt efter Nøglehulsmærket, når du leder efter en færdigret. Nøglehulsmærket er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der garanterer, at der er sparet på fedt, mættet fedt, sukker og salt i produktet, som netop er nogle af skurkene i den færdiglavede mad.

Bliver du lokket af en færdigret uden Nøglehulsmærket, så tag et kig på varedeklarationen for at sikre at indholdet af de tre ingredienser ikke stikker helt af. En færdigret skal helst ikke indeholde mere end fem gram fedt per 100 gram, mens saltindholdet maksimalt skal ligge på et gram salt per 100 gram, men gerne lavere.

Det anbefales ikke at få mere end fem til seks gram salt om dagen. Færdigretter er ifølge Fødevarestyrelsen en af de fire største kilder til vores saltindtag i hverdagen. På en varedeklaration dækker de forskellige sukkerarter over både det tilsatte og det naturligt forekommende sukker. Sukker kan skjule sig bag mange navne, men ender ofte på -ose som glukose, laktose og fruktose, så vælg den færdigret med færrest sukkerarter. 

bønner.jpg
Haricots vert, Gestus, 15,95 kr.

Myte 5: Frostgrønt har mistet de vigtige vitaminer og mineraler

FALSK

Det er langt fra rigtigt, at frosne grøntsager skulle være en vissen udgave af de friske. Moderne frostteknologi er så hurtig, at det friske grønt kan fryses ned, inden det taber vitaminer og mineraler.

Til tider kan det frosne grønt endda være fyldt med endnu flere vitaminer og mineraler, end det friske, da vi oftest ikke spiser de friske grøntsager direkte fra marken. Først ligger de et stykke tid i butikkerne og derefter på køkkenbordet i vores hjem, hvor der begge steder sker et vitamintab.

Det tab undgår du ved frosne grøntsager. Ærter og spinat er et godt eksempel på grøntsager, hvor de frosne faktisk kan være bedre end de friske. På samme måde kan du med ro i sundhedssjælen spise grønt på dåse som gulerødder og majs. Det kan godt være, at der ryger lidt af den kulinariske oplevelse i forhold til at spise det friskt, men ernæringsmæssigt er det okay.

Om eksperterne:

  • Sisse Fagt er cand.brom. og seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet og forsker i danskernes kostvaner i forhold til sundhedsmål for kosten.
  • Natasha Selberg er cand. scient. i klinisk ernæring og ernæringsfaglig seniorkonsulent i Hjerteforeningen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund kost og Kost