"Jeg eeelsker god mad"

„Træt og tung af hvide kulhydrater"

Hvem: Lisbett Wedendahl, 41 år, fotograf og stylist.

En tilfældig torsdag...

Står op kl. 7.30. Spiser en halv banan og drikker en halv liter vand, inden jeg løber en tur. Det er ikke, fordi jeg er sulten, når jeg vågner, men jeg går helt sukkerkold, hvis jeg ikke har et eller andet i maven inden løb. Banan er en af mine yndlingsfrugter. Den mætter godt og føles alligevel dejlig let i maven.

Kl. 10.00: Morgenmad. Spiser en skål med Rug Havrefras, en halv banan, blåbær og minimælk. Drikker te. Jeg elsker det her måltid og har spist det i snart to år hver morgen, men mæthedsfornemmelsen holder ikke så længe. Jeg spiser generelt ret fornuftigt, fordi jeg kan mærke, at det fungerer for mig. Jeg bliver glad og fuld af energi.

Kl. 15.00: Frokost. Det er ved at være mange timer siden, at jeg sidst spiste, men jeg har det desværre med at glemme måltider, fordi jeg bliver så optaget af mit arbejde. Og når jeg glemmer at spise, så bliver jeg ukoncentreret og lidt shaky. Jeg går straks i gang med at riste rugbrød med hjemmelavet tunsalat, der består af tun i olie, majs og økomayo. Spiser også en lille pose med små gulerødder. Selv om jeg er til sund mad, ville jeg aldrig kunne undvære min yndlings økomayonnaise fra Irma og piskefløde og sovs. Synes, det får alting til at smage meget bedre.

Kl. 16.00: Eftermiddagsdrink. Bestiller en stor „Fibre Active juice" fra Joe & the Juice med avocado, æble og citron – er blevet afhængig. Tænk, at grøntsager kan smage så godt. Når jeg spiser hvede, hvid pasta og hvide ris føler jeg mig hævet i mine led og i ansigtet dagen efter. Jeg kan simpelthen se det i mit ansigt. Vildt. Hvis jeg havde været cykelrytter eller professionel fodboldspiller havde det været noget andet. Men med mit relativt normale energiforbrug bliver jeg bare træt og tung af hvide kulhydrater, og det gider jeg ikke. Ren sukker har jeg med tiden fået stor respekt for, fordi jeg ved, hvordan det virker på mig. Tror bare det er mig, som er lidt hyperfølsom. Men bliver sur og irritabel, hvis min sukkerbalance dykker, og det gør den let. Hvis jeg f.eks. har spist en meget sød kage, kan jeg mærke, hvordan det suser i kroppen med det samme. Det er sgu lidt irriterende at have det sådan. Det samme gælder med kaffe eller koffein. Jeg beder altid om espressoshottet ved siden af den varme mælk, når jeg bestiller en latte, og så „toner" jeg kaffen, som mine venner siger. Hvis jeg drikker en almindelig kop kaffe, så risikerer jeg at få rystesyge i hænderne. Sukker og koffein påvirker mig ikke så meget, hvis jeg har spist en stor middag – så er der ligesom lidt mere at stå imod med.

Kl. 19.00: Aftensmad. Spiser hjemmelavet tomatsuppe med piskefløde, cremefraiche med hvidløg, hjemmelavede brødcroutoner med olivenolie og hvidløg og stegte kæmperejer med hvidløg og chili. Min krop fungerer bedst, når jeg spiser rimelig let, mest grøntsager, fisk og lyst kød. Men jeg er vild med mad og kan rigtig godt lide retter fra det klassiske danske køkken med sovs og kartofler, og fransk, spansk og italiensk mad. Faktisk så meget, at jeg tit ender med at overspise, fordi det smager så dejligt, og fordi jeg ikke får det så tit. Så får jeg ondt i maven og kan være helt busted dagen efter. Faktisk sover jeg virkelig dårligt, hvis jeg har spist meget og sent til aften. Jeg drømmer meget mærkelige drømme. Sikkert fordi kroppen er i fuld gang med at „rydde op". Den her overspisning, som jeg dagen efter „dør af", sker for det meste, når jeg er ude at rejse, og jeg skal nå at prøve alle egnsretterne. Hvis jeg er stresset, lokker et nemt og hurtigt kage- eller madfix mere på grund af mangel på tid og måske også som en slags belønning for en god, hård arbejdsindsats. Det sure er jo bare, at jeg ved, at fixet varer kort og på den lange bane kun resulterer i træthed og uoplagthed. Derfor synder jeg som regel mest med riskiks med chokolade, chilichokolade og sushi. Det lyder nok lidt helligt, men det er klart et større luksusfix for mig end bagerbrød og burgere.

Kl. 20.30 den sidste nadver. Sætter to stykker mørk chilichokolade til livs akkompagneret af te. Og det er ikke den der fedtfattige chokolade med 85 procent kakao, som smager af bark.

Ernæringsekspertens råd til Lisbett: Hun lytter til sin krops signaler

– Først en stor hånd til Lisbett. Hun har bestemt en god fornemmelse af, hvad hendes krop har godt af, og hvad den ikke trives med. Hun er utrolig god til at mærke efter, hvordan hendes krop reagerer på bestemte madvarer og mængden af dem. Lisbett har fat i den lange ende, for hun skal have sin krop resten af livet, og så gælder det om at passe på den. Og det gør Lisbett, fordi hun lytter til sin krops signaler, og sådan som hun spiser, så vil hun i øvrigt også holde den slanke linje resten af livet. Men, når jeg kigger i detaljen på hendes kost en tilfældig dag, så er der er alligevel et par råd, som hun med held kan skrive sig bag øret.

1. Når man vågner om morgenen, så har kroppen fastet en lang nat, og derfor har den brug for næring. Især hvis den bliver sat på hårdt arbejde med en løbetur lige med det samme. Lisbett bør får mere næring end en halv banan. Der er mange, som ikke kan løbe med mad i maven, men tro mig, det gør ikke en forskel nede i maven ren tyngdemæssigt, hvis hun spiser en hel banan. Og hun bør også skifte vandet ud med mælk og evt. blende det sammen med bananen, så det er lettere for maven at fordøje under løbeturen. Jo mere muskelmasse du har, des højere bliver din forbrænding, og da muskler kun opbygges af proteiner, så er de jo vigtige at få både før og efter træning.

2. Lisbett siger, at hun glemmer måltider. Det er skidt. Når der går for lang tid mellem, at vi fylder brændstof på vores krop, så er der en høj risiko for, at blodsukkeret dykker. Det gør os trætte og til fals for hurtige og navnlig sukkerholdige kulhydrater. Der er flere måder at glemme et måltid på. Nogle glemmer reelt at spise, mens andre „glemmer" ud fra tanken om, at hvis jeg springer et måltid over, så sparer jeg kalorier og taber mig. Men det er ikke rigtigt. Resultatet er bare megasult og overspisning. Hvis der er tale om reel glemsomhed, så gør det til en vane at sætte alarmen på din iPhone, så du bliver mindet om, hvornår kroppen skal have fyldt på.

3. Det er et super sundt mellemmåltid med en grøntsagssmoothie. Alternativt, sørg for altid at have yoghurt med mysli, en grovbolle eller noget andet fiberholdigt lige ved hånden.

4. Lisbett nærmest undskylder over for sig selv, at hun spiser mayonnaise, sovs og kartofler. Det behøver hun ikke at have dårlig samvittighed over. Kartofler er fiberrige og mættende, og hvis Lisbett tillod sig selv at spise kartofler og sovs flere gange om ugen, ville hun ikke føle trang til at overspise af det, og heller til at lave den slutning, at den slags mad gør hende tung. Med hensyn til mayonnaisen, så er det bestemt kun godt at få lidt fedt, for det lader ikke til, at Lisbett får for meget af det. Derfor er det også helt fint at slutte dagen af med et par stykker chokolade.„Jeg hader at leve under buksedelle-tortur"

Hvem Trine Secher, 40 år, tekstforfatter.

En tilfældig onsdag...

Kl. 8: Morgenmad. Starter som jeg plejer. En skål skyr med lidt akaciehonning og kanel. Mums. Og så et glas friskpresset saft af frugter og gulerødder. Jeg ved godt, at friskpresset frugt ikke er kaloriefrit, men alligevel gør det, at min gode samvittighed er intakt. Er dejlig mæt.

Kl. 9: Ankommer til jobbet. Sidder på pinden og kan dufte friskbagt morgenbrød fra køkkenet tre kontorer væk. Hvidt brød – nej tak. Elsker det og gerne med tandsmør. Men nej tak, siger min hjerne. Åhh, jeg er ikke skabt til fanatisme, heller ikke på madfronten. Slet ikke på madfronten. Jeg eeelsker god mad. Og slammad. Al slags mad. Det hjælper bare ikke til at smide de der berømte sidste fem kilo. De evige kilo. Har ellers været god længe. Så i dag skal jeg tilbage på sporet. Tilbage til den gode samvittighed. Gider ikke gå og hive maven ind hele tiden. Jeg er så træt af buksedellen. Bildækket. Muffintoppen.

Kl. 11.00: Frokost. Modstod brødfristelsen tidligere. God pige. Men nu er jeg sulten igen. Hører frokosten trille ned ad gangen. En varm ret, lidt pålægsvarianter og et par salater... og kage. Åh, nej. Nå, du kan godt. Kom så. Hold igen. Nøj, den ser ellers lækker ud – kagen.

Well, jeg har ellers været dygtig. Har længe holdt mig på behørig afstand af „Ugens kage", mødekager og croissanter og andet guf. Tager i stedet bare lidt salat op på tallerkenen. Og en skive brød med pålæg. Jeg er stadig herre i eget hus og kan vælge og vrage i klædeskabet. Og det kan jeg godt lide. Hader den buksedelle-tortur, jeg føler, at jeg oftest lever under.

Okay, blandede følelser efter frokost. Tog lækker kålsalat med forskellige grøntsager og noget skinke på toppen. Men en lækker skaldyrssalat fristede for meget, og det kom på en lille rundtenom rugbrød. Der røg også en Cola Zero ned. Har altså lidt dårlig samvittighed, men det går nok. Det bliver nok alligevel ikke én af de dage, hvor jeg smider noget. Næh, jeg går sikkert bare op i vægt, som sædvanlig.

Kl. 14: Eftermiddagen er svær. Jeg er skidetræt og har travlt, men har svært ved at koncentrere mig. Først en tur ned og hente en Cola Zero og et æble. Hapser lige et lille stykke brie med på vejen. Det skader vel ikke? Synes ikke jeg ligefrem proppede mig til frokost. Så ned i køkkenet igen. Denne gang efter vand. Kagen står der stadig. Tænke. Tænke. Okay, tager en miniflig. Skal bare lige smage. Den smagte ikke en gang godt, men jeg fik lidt sukker.

Læs også: Bliv slank med nydelse - få kostekspertens 8 råd

Kl. 18: Aftensmad. Laver frikadeller til ungerne og mig. Koger kartofler til dem og kål til mig selv. Kål er godt for maven. Og jeg er pjattet med kål. Spiser fire små frikadeller, nogle friskskårede gulerødder og min kål. Tager en anelse smør og salt på kålen. Har egentlig god samvittighed og er også mæt. Men kommer alligevel til at gafle et par deller mere, mens jeg venter på, at ungerne spiser op.

Kl. 21: Sidste indtag. Børnene sover, og jeg tager min tredje kop kaffe i dag. Igen med masser af mælk. Har det egentlig fint med mine tre kopper med halv mælk. Det er jo minimælk.

Kommer igennem aftenen uden at snacke. Det er jeg egentlig heller ikke slem til. Opdager, at jeg har spist det sidste skyr. Lort. Well, så bliver det vel havregryn med sukker igen i morgen tidlig. Hader havregryn uden sukker – so be it.

Læs også: To kvinder bytter kost - se resultatet

Ernæringsekspertens råd til Trine: Drop forbudt-listen

– Trine er den kvinde, som jeg typisk ser i min praksis. Hun bruger meget energi på at tænke over, hvad hun skal undgå at spise for ikke at „synde". Det gør hun, fordi hun har en indre forbudtliste, der er fuld af mad og drikke, som Trine slet ikke bør røre, hvis hun vil tabe sig eller holde sin vægt. Til Trine og andre kvinder med forbudtlister er der kun ét at sige: Drop listen. Vi tiltrækkes helt naturligt at ting, vi ikke må. Og når vi så først er gået i krig med en flødebolle, så har vi jo alligevel ødelagt det for os selv og kan ligeså godt spise to mere. Havde vi ikke en forbudtliste, så ville flødebollen slet ikke være så attraktiv. Og når vi lige så ofte, vi ville, kunne tage en bid, så ville vi også være i stand til at stoppe dér. De råd jeg har til Trine gælder derfor for de fleste kvinder, der er styret af forbudtlister og dårlig samvittighed, når det gælder mad.

1. Trine synes, at det er en dårlig ting at elske mad. Det er det ikke. Tværtimod. Giv dig selv lov til at spise det, du elsker. Og spis det, når du har lyst. Alternativet er, at du føler, at du skal spise hele chokoladepladen, for det er jo den sidste, du nogensinde skal røre. Med den slankekursindstilling, så kommer du hele tiden til at spise „på forhånd".

2. Trine skal mærke efter signalerne i sin krop i stedet for signalerne fra sin hjerne. Hun skal lægge mærke til, hvornår hendes krop signalerer, at den er sulten. Hvornår den er mæt. Hvad det gør ved hendes krop, når hun spiser forskellige fødevarer. Hvad sker der f.eks. når hun spiser en muffin? Lyt efter i maven. Bliver jeg tungere? Får jeg vand i kroppen? Vi er trænet i at spise efter et program. Det kan være fra weightwatchers, en detoxkur, frugtsaftkur, ja, hvilken som helst kur. Fælles for kure er, at de lærer os, at vi ikke skal stole på vores krop, men på et program. Men vores krop fortæller os faktisk meget godt, hvornår vi er mætte, og hvornår vi ikke er. Og efter hvilken slags mad vores krop har det godt. Så lær at lytte.

3. Vi kvinder spiser generelt for få proteiner. Vi tror, at de feder, og derfor spiser vi frugt eller noget andet. Men proteiner skal der til for at opbygge muskelmasse og få energi og mæthedsfornemmelse. Vi skal bare ikke have alt for mange proteiner. Et godt eksempel på, hvordan en fejlopfattelse af en fødevare kan give bagslag, er Trines aftensmåltid, hvor hun spiser godt med dejlig kål, men ingen kartofler. Resultatet er, at hun ender med at spise for mange frikadeller. Det ville hun nok ikke have gjort, hvis hun havde kastet sig over de mættende og fiberrige kartofler. Vi tror fejlagtigt også, at havregryn kun er af det gode, men de får faktisk blodsukkeret til at stige hurtigt. Derfor bør Trine eksperimentere med andre retter, når hun ikke har fået købt skyr – f.eks. en omelet eller rugbrød.