Sexolog har et særligt budskab: "Lyst er ikke kun kønt og lækkert, men også beskidt og nedrigt"

To kvinder i badetøj slænger sig dovent på den lyserøde bogforside. En med solbriller. En anden med en sommerdrink. Det ligner det perfekte bud på et stykke let ferielitteratur. 

Kun en enkelt, næsten undseelig, detalje afslører, at der kunne være noget andet på spil bag facaden: en lille, sort pisk – et æggende, læbebidende nydelsesredskab – mod alt det pæne og pink. 

Det er med fuldt overlæg, at sexolog og forfatter Ulla Hinge har iklædt sin erotiske roman en form for fåreklæder. For hendes læsere skal kunne fiske bogen op af tasken og give sig hen, uden at nogen – hverken på stranden, i parken eller i metroen – vil ane, hvad hun læser. Eller hvordan ordene påvirker blodgennemstrømningen i hendes underliv. 

– Jeg tror dog på, at vi skal tale mere om den kvindelige lyst – om kvinders fantasier, kvinders onani og kvinders orgasmer, siger hun. 

– Vi skal lyse på alt det, vi stadig har svært ved at tale om. For skam kan ikke leve i lyset. Og der har historisk set hvilet en skam over kvindelig nydelse, som fortsat gør det svært for mange at udforske deres seksualitet frit og nysgerrigt, fortsætter Ulla og tilføjer: 

LÆS OGSÅ

Denne nydelse i dobbeltsengen bliver mere og mere populær - alligevel skaber den forargelse

Hvad går vi glip af, når vi ikke slikker hinanden i numsen? Et ægtepar var til parmiddag, hvor de andre par fortalte, at de alle havde prøvet oralsex af numsehullet, og at de ofte nyder det, når de er sammen. Kvinden blev overrasket og spørger nu, om det bare er hende og hendes mand, der er bagud. Bliv klogere på rimming, når sexolog Ditte Winkel svarer på læserspørgsmålet.

– Enhver kvinde har ret til at udforske den del af sig selv på sine egne præmisser. Det kan ske højlydt og udadvendt, ligefrem aktivistisk. Men også stille og indadvendt bag et lyserødt inkognito-cover. 

Liderlighed for mænd 

Selv om vi de seneste årtier har fortalt hinanden, at kønnene – også seksuelt – er blevet ligestillet, halter den kvindelige lyst stadig efter, mener sexologen. 

– I min praksis ser jeg, hvordan kvinder efterspørger hjælp til at få mere lyst. Men ikke for deres egen skyld – for mændenes, påpeger hun. 

– Den kvindelige seksualitet kan være vild og voldsom, når først den kommer op og rulle; der er kvinder, der kan få orgasme igen og igen og igen. Men historisk er kvindens rolle at være dydig og holde mandens dyriske lyster i skak. 

Selv har sexologen nemt ved at komme i kontakt med sin lyst. Men hun har måttet arbejde for at holde den ved lige. 

– Jeg har også dyrket den, når jeg var alene. Og at skrive om sex har været en løftestang, for her kan jeg i ro og mag ”prøve” de ting, jeg selv har i hovedet. Men jeg har samtidig haft svært ved at sætte ord på, præcis hvad jeg gerne ville prøve, forklarer hun. 

LÆS OGSÅ

Derfor boller boomere bedre

Ældre voksne bliver ofte forbigået i samtaler om sex og intimitet – for når du rammer 60+, hvor meget sex har du så egentligt? Undersøgelser viser dog, at boomerne måske har det sjovere end alle andre.

– Jeg har oplevet lange stræk uden lyst, fordi et forhold var udfordret, eller fordi jeg var optaget af andre ting, for eksempel børn. Men da jeg uddannede mig til sexolog, var jeg i selskab med en gruppe kvinder, hvoraf de fleste var yngre end mig. Her var en kæmpe opbakning til, at jeg måtte gøre og være alt det, jeg ville. Den har jeg taget med mig. Skammen forsvandt i det rum, og den er ikke velkommen igen. 

Vådt og dyrisk 

Fortidens forskere inden for sex interesserede sig ikke meget for de kvindelige kønsorganer som andet end reproduktive anordninger. For den kvindelige lyst var jo ikkeeksisterende. Og porno blev fra begyndelsen lavet af mænd, for mænd. Ganske vist med villige, våde kvinder. Men de var villige og våde for mændenes skyld. 

– Vi har de seneste år set porno lavet for kvinder af kvinder. Som går langsommere, påpeger Ulla og tilføjer: 

– Også lidt for langsomt til min smag! 

Hun fortsætter: 

– Og et voksende udvalg af erotisk litteratur. Men det meste af det er i den pæne ende. Sex beskrives med ord som pirrende, frækt og lystfuldt. Ikke liderligt, vådt og dyrisk. Det sprog tilhører stadig mandens seksualitet. 

LÆS OGSÅ

Lisa opdagede sin mands utroskab - men så ramte tragedien

Selvom jeg havde min del af ansvaret for, at mit ægteskab hang i laser, så gjorde jeg intet for at redde det. Først da en tragedie nær havde ramt mig, forstod jeg, hvor dyrebar kærligheden er, og hvor meget vi skal passe på den og hinanden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Onani er tabu 

Kvinder er altså socialiseret til at gøre noget for andre frem for sig selv, og for mange er det derfor svært at give sig hen til noget udelukkende egoistisk, siger sexologen. Af samme grund er den kvindelige onani stadig det helt store tabu. 

– Den indadvendte, selvnyttige nydelse er svær for mange. Og det at onanere er jo helt ustyrligt unyttigt, siger Ulla. 

– Vi taler ikke med andre om onani og har måske selv svært ved at rumme det. I skarp kontrast til drenge og mænd, der ikke bare taler om onani, men også kan onanere sammen. Det har ligefrem et udtryk: at spille kiks. Selv om det forandrer sig, og flere unge kvinder taler åbent om onani, er det stadig for mange forbundet med skam. Det er ellers her, nøglen til lysten – og liderligheden! – ligger. 

For i onanien og udforskningen af det, der tænder os og får os til at komme – igen og igen og igen – kan vi vække lysten, mener Ulla. 

– For vores egen skyld, understreger hun. 

– Skam er sådan et passivt sted at være. Den forhindrer os i at udfolde os – med alle de mærkelige og uskønne lyster, vi rummer. Lyst er jo ikke kun kønt og lækkert, men også beskidt og voldsomt. Derfor tør vi ikke altid stå ved den, fortsætter hun. 

LÆS OGSÅ

Lotte Kaa Andersen har en særlig fantasi efter overgangsalderen – og hun tror ikke, hun er alene

Hun kalder overgangsalderen en eksistentiel lammer – en hudløs tid, hvor man bare drømmer om det enkle liv. Og der får man brug for en kæde af kvinder, siger forfatter Lotte Kaa Andersen, der selv har forsøgt at skabe den kæde med sin nye bog, hvor hun har interviewet andre kvinder om overgangsalderen. Her fortæller hun om at blive hårdt ramt af symptomer, hun aldrig havde hørt om, og om at blive reddet af et tip fra sin yndlingsforfatter – i ALT for damerne.

– Men tænk, hvis vi fandt ud af, at vi må være, lige præcis som vi er, og at der findes den her kæmpestore slikbutik med lækre lakridskugler, bløde vingummier og chokolade, der smelter på tungen – mens vi har troet, at der kun fandtes sukkerfrit tyggegummi. Svaret er enkelt: Lysten vokser! 

Masse-seksualitet 

Der er til gengæld ikke noget, der dræber lyst, som tvang, krav og pligt. 

– Man bør ikke føle, at man skal have lyst på en bestemt måde, på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt form. Så dør den, lysten, siger Ulla. 

Af den grund var hun heller ikke udelt begejstret for den bølge af selverklæret seksuel frigørelse, der fulgte i kølvandet på bestseller-serien Fifty Shades of Grey. 

– Det blev set som et seksuelt frigørelsesprojekt, når man sad i metroen og læste Fifty Shades, siger Ulla. 

– Man blev del af en verdensomspændende bevægelse, og at have bogen liggende blev et statement om, at man tog sin seksualitet i egne hænder. Spørgsmålet er, om det måske mere var en slags masseproduceret og supereksponeret seksualitet, som ingen rod havde i den enkeltes lyster og fantasier. 

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Fifty Shades of Grey kredser om en kvindelig studerendes totale underkastelse af en ældre og rigere mands præferencer; hun skriver ligefrem under på en kontrakt. 

– Der er ikke det mindste i vejen med underkastelsesfantasier. Dem nyder masser af kvinder. Men det er alligevel interessant, at det igen er en kvinde, der underkaster sig mandens lyster, påpeger Ulla.

Anderledes forholder det sig med de historier, hun selv folder ud i sine romaner. 

– Jeg leger også med en kontrakt, men den er indgået mellem to veninder og designet til at hjælpe den ene til at finde ud af, hvad hun tænder på – og hvor langt hun er villig til at gå, fortæller Ulla. 

– Her er ingen total underkastelse, ingen pligt eller krav. For i venindernes kontrakt er der indbygget et veto: Når hun sin grænse, kan hun sige stop. Om de to veninders rejse ind i det våde og liderlige bliver så intens, at vetoet må tages i brug? Ja, det må man læse sig til.