”Jeg er i chok over, at min mand har valgt at forlade os”
Når krisen rammer, har vi brug for et rum, hvor alle følelser må være, og det rum stiller terapeut Katrine Axholm til rådighed for Emilie, der er blevet forladt af sin mand og faren til hendes to små børn.
"Jeg er gift og har to børn på to og fire år. Min mand har haft en affære med en kollega og har valgt at forlade os til fordel for sin elskerinde. Jeg er i chok og kan ikke forstå, hvordan han kan vælge af forlade os, sin familie, to små børn og mig for en anden kvinde! Jeg har jo ikke fået en chance!"
"Vi har ikke fået en chance. Hvordan skal jeg kunne forklare mine børn, at deres far skred, da de var så små? Jeg føler mig så forrådt. Var vi ikke mere værd, end at vi kunne blive skiftet ud så let? Er vi ikke vigtigere i hans liv, end at han bare kan skride fra den ene dag til den anden? Det føles helt absurd."
LÆS OGSÅ: ”Vi er usunde for hinanden, men jeg er ikke stærk nok til at gå ”
"Nogle gange tænker jeg på, om han har mistet forstanden. Hvordan skal jeg komme videre herfra? Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være alenemor til to små børn, hvordan kan han skride fra den forpligtelse og det ansvar? Vi har begge to valgt hinanden og de to børn. Hvordan kan han bare skride? Det kunne jeg aldrig have drømt om at gøre."
"Og hvad gør jeg, hvis han fortryder og kommer tilbage? Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på ham igen, åbne mit hjerte for ham og tro på, at han bliver denne gang? Hvis jeg overhovedet får muligheden!"
Emilie græder, er i chok og aner ikke sine levende råd. Hendes mand gennem syv år og faderen til hendes børn har forelsket sig i en kollega og valgt at bryde deres ægteskab for at kunne være sammen med kollegaen. Manden har pakket det mest nødvendige og er flyttet midlertidigt hjem til sine forældre. Emilie har brug for støtte til at kapere det store chok, hun har fået, og fordøje sin nye virkelighed, så hun kan finde ud af, hvad hun kan gøre nu.
Det neutrale rum
Terapien hos mig består mest af alt i at støtte Emilie i hendes sorg og vrede og at give hende et frirum, hvor hun kan lufte sine følelser og få sparring på sine tanker. Hendes veninder og forældre er naturligvis loyale overfor Emilie og derfor rasende på hendes utro mand, og det er derfor svært for Emilie at give plads til alle sine følelser overfor dem. Hos mig er hun i et neutralt rum.
LÆS OGSÅ: Er manglende sex grund nok til at blive skilt?
"For jeg elsker ham jo stadigvæk. Det har jeg hele tiden gjort. Jeg kan godt ønske ham død og borte i korte sekunder, fordi jeg er så rasende over, at han forlader mig og børnene, men inde bag ved vreden elsker jeg ham jo stadigvæk, og det kan være svært for min familie og venner at forstå. De synes, han skal rejse ud, hvor peberet gror. Men han er far til mine børn, og jeg får ingen anden far til dem, der er som ham. Så jeg hader ham, og jeg elsker ham, og det er så hårdt at rumme begge følelser."
Svært for de nærmeste
Når vi som Emilie er i chok, krise og sorg, har vi brug for, at de mennesker, som er tæt på os, kan rumme alle vores følelser. Også når vi stadig elsker det menneske, som har såret os så dybt, og det kan være svært at forstå. Vi har brug for at få lov til at have det, som vi har det med alt, hvad det indeholder – uden at skulle tage hensyn til andre.
LÆS OGSÅ: ”Jeg har brug for at fortælle min mand, at jeg har været utro”
Det kan være svært for de nærmeste at rumme, fordi de elsker os og vil passe på os, men for den, som er i sorg, er det vigtigt at kunne få plads, varme og rummelighed til det hele og at kunne sige de samme ting igen og igen. Fordi det er den bedste måde, vi kan behandle oplevelsen og følelserne og komme frem til den løsning, som er den rigtige for os som individer.
Sådan kommer du godt gennem krisen:
1. Anerkend, at du er landet i en krise
I den første del af en krise er det helt normalt at benægte, at det her overhovedet er sket. Det kan ikke passe. Er jeg med i en dårlig film? Det her er et mareridt, og jeg vil gerne vågne nu, for jeg kan ikke holde det ud. I chokfasen kan følelserne skifte fra det ene øjeblik til det andet, og du kan opleve at miste fornemmelsen for virkeligheden.
Nogle bliver i denne fase meget handlekraftige og som om, de ikke reagerer på det, som sker, men blot agerer fra et meget rationelt sted. Det skete er ikke for alvor gået op for dem endnu. Andre bliver apatiske og kan ikke finde hverken hoved eller hale. Andre igen bliver rastløse eller angste eller kan blive aggressive og destruktive. Det vigtigste lige her er at tage alvorligt, at du er i krise eller har været udsat for en voldsom oplevelse.
2. Søg hjælp og støtte
Det er vigtigt, at du ikke tænker, at det her kan du klare selv. Også selvom du måske skammer dig over at være endt i den her situation. Det kan være svært ikke at tage personligt, hvis du er blevet forladt eller på andre måder afvist. Det er biologisk vigtigt for os mennesker at have nogen at tale med, som kan yde støtte og hjælpe til. De kan være dit anker til virkeligheden, købe ind, lave mad, vaske tøj, måske hjælpe med børn med videre. Tag mod den hjælp, du kan få, en dag har de måske brug for hjælp fra dig.
3. Giv plads til reaktionen
Det er ultimativt vigtigt for dit videre forløb, at du giver plads til at have det, som du har det. Tal, græd, råb, skæld ud, vær stille, kram, gå ture, sov, se Netflix, skriv et brev, skriv dagbog, flyt hjem til dine forældre eller en god veninde. Eller lad hende flytte ind hos dig. Vid at det her er en fase, og at dine følelser ikke vil være så voldsomme og overvældende, som de er lige nu.
Følelser ændrer sig hele tiden, også selvom det lige nu ikke føles sådan. Alting er i forandring og forsvinder igen. Også dine problemer. At der er et menneske hos dig, som du holder af og har tillid til, kan være en hjælp til at tage virkeligheden ind i små bidder, så den bliver lettere at fordøje.
4. Læg mærke til det første grin
I reparationsfasen begynder du at opdage verden omkring dig igen. Du begynder at få lyst til at leve dit liv igen og opdager, at du griner for første gang eller ikke har tænkt på dine problemer i et stykke tid. Nyd denne tid. Gå ind og ud af sorgen og de andre svære følelser, og læg mærke til, at det hele flytter sig. Dine følelser er i forandring, og du kan begynde at være taknemmelig og sætte pris på både store og små ting i dit liv. Fortæl gerne dem, som har hjulpet dig undervejs, hvor glad du er for deres hjælp, og at du nu er på rette vej tilbage til dig selv.
5. Se fremad med din nye erfaring
Som sidste del af denne proces kan du se tilbage på den læring, som måske ligger i det, du har oplevet. Hvad har du lært, og er der noget, du ville ønske, du havde gjort anderledes? Hvilke erfaringer har du gjort dig, og hvordan kan du bruge de erfaringer til at leve dit liv endnu bedre fremover? Er der nogle områder af dig eller dit liv, som du ønsker at skabe en forandring i på bagkant af dine oplevelser? Skriv gerne ned, og hav det som et manifest i din bevidsthed, en slags guideline for de næste faser af dit liv.
Krisens og sorgens faser
Når vi rammes af krise og sorg, går vi igennem fire faser, før vi er ude på den anden side og kan orientere os mod andre ting i vores liv. Faserne forløber oftest således: Chokfasen, reaktionsfasen, reparationsfasen og nyorienteringsfasen. Vi skal gennem alle fire faser, og nogle gange tager vi et skridt frem og et halvt skridt tilbage. Det er helt normalt.
Læs mere om reaktioner i forbindelse med krise og sorg i Patienthåndbogen på Sundhed.dk
Katrine Axholm
er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum.
Læs mere på Axholm.com