”Jeg er i chok over, at min mand har valgt at forlade os”
SPONSORERET indhold

”Jeg er i chok over, at min mand har valgt at forlade os”

Når krisen rammer, har vi brug for et rum, hvor alle følelser må være, og det rum stiller terapeut Katrine Axholm til rådighed for Emilie, der er blevet forladt af sin mand og faren til hendes to små børn.

Af: Katrine Axholm Foto: Getty Images
25. mar. 2022 | Sundhed | ALT for damerne

"Jeg er gift og har to børn på to og fire år. Min mand har haft en affære med en kollega og har valgt at forlade os til fordel for sin elskerinde. Jeg er i chok og kan ikke forstå, hvordan han kan vælge af forlade os, sin familie, to små børn og mig for en anden kvinde! Jeg har jo ikke fået en chance!"

"Vi har ikke fået en chance. Hvordan skal jeg kunne forklare mine børn, at deres far skred, da de var så små? Jeg føler mig så forrådt. Var vi ikke mere værd, end at vi kunne blive skiftet ud så let? Er vi ikke vigtigere i hans liv, end at han bare kan skride fra den ene dag til den anden? Det føles helt absurd."

LÆS OGSÅ: ”Vi er usunde for hinanden, men jeg er ikke stærk nok til at gå ”

"Nogle gange tænker jeg på, om han har mistet forstanden. Hvordan skal jeg komme videre herfra? Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være alenemor til to små børn, hvordan kan han skride fra den forpligtelse og det ansvar? Vi har begge to valgt hinanden og de to børn. Hvordan kan han bare skride? Det kunne jeg aldrig have drømt om at gøre."

"Og hvad gør jeg, hvis han fortryder og kommer tilbage? Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på ham igen, åbne mit hjerte for ham og tro på, at han bliver denne gang? Hvis jeg overhovedet får muligheden!"

Emilie græder, er i chok og aner ikke sine levende råd. Hendes mand gennem syv år og faderen til hendes børn har forelsket sig i en kollega og valgt at bryde deres ægteskab for at kunne være sammen med kollegaen. Manden har pakket det mest nødvendige og er flyttet midlertidigt hjem til sine forældre. Emilie har brug for støtte til at kapere det store chok, hun har fået, og fordøje sin nye virkelighed, så hun kan finde ud af, hvad hun kan gøre nu.

Det neutrale rum

Terapien hos mig består mest af alt i at støtte Emilie i hendes sorg og vrede og at give hende et frirum, hvor hun kan lufte sine følelser og få sparring på sine tanker. Hendes veninder og forældre er naturligvis loyale overfor Emilie og derfor rasende på hendes utro mand, og det er derfor svært for Emilie at give plads til alle sine følelser overfor dem. Hos mig er hun i et neutralt rum.

LÆS OGSÅ: Er manglende sex grund nok til at blive skilt?

"For jeg elsker ham jo stadigvæk. Det har jeg hele tiden gjort. Jeg kan godt ønske ham død og borte i korte sekunder, fordi jeg er så rasende over, at han forlader mig og børnene, men inde bag ved vreden elsker jeg ham jo stadigvæk, og det kan være svært for min familie og venner at forstå. De synes, han skal rejse ud, hvor peberet gror. Men han er far til mine børn, og jeg får ingen anden far til dem, der er som ham. Så jeg hader ham, og jeg elsker ham, og det er så hårdt at rumme begge følelser."

Svært for de nærmeste

Når vi som Emilie er i chok, krise og sorg, har vi brug for, at de mennesker, som er tæt på os, kan rumme alle vores følelser. Også når vi stadig elsker det menneske, som har såret os så dybt, og det kan være svært at forstå. Vi har brug for at få lov til at have det, som vi har det med alt, hvad det indeholder – uden at skulle tage hensyn til andre.

LÆS OGSÅ: ”Jeg har brug for at fortælle min mand, at jeg har været utro”

Det kan være svært for de nærmeste at rumme, fordi de elsker os og vil passe på os, men for den, som er i sorg, er det vigtigt at kunne få plads, varme og rummelighed til det hele og at kunne sige de samme ting igen og igen. Fordi det er den bedste måde, vi kan behandle oplevelsen og følelserne og komme frem til den løsning, som er den rigtige for os som individer.

Anbefalet til dig