Hvorfor nedgør kvinder sig selv?

I er til møde på dit arbejde. Din chef har bedt alle i din afdeling om at komme med ideer til et nyt, stort projekt. Du har forberedt dig godt, og du har faktisk en del gode ideer med på blokken. Det syntes du i hvert fald, da du skrev dem rent i går aftes. Da det bliver din tur, hører du dig selv sige „Øh ja, altså, jeg har en idé, men jeg ved ikke lige, om den passer, men altså jeg tænkte, at man måske eventuelt kunne…“.

Kender du det? Så kender du nok også det med at sige „Den her gamle kjole, ej den er da helt vildt slidt“ eller „Æææj, typisk mig, jeg har heller ikke styr på noget som helst“. Du undskylder for noget, som du måske dybest set ikke behøvede. Men hvis du tænker dig om, taler andre så sådan om sig selv? Præsenterer dine kolleger deres ideer med en intro af tvivl og „måske“? Omtaler dine venner sig selv som „den gamle kone“ eller „hende, den utjekkede“? Sandsynligvis ikke. Men hvorfor gør du så?

Angsten for udstødelse

Psykoterapeut Mille Jensen mener, at måden, vi taler om os selv på, kan sige noget om vores selvværd. Og hvis du ikke har et højt selvværd eller er usikker på din position over for andre – kolleger, din chef, fremmede eller noget helt fjerde – er det nærliggende at undersælge dig selv i et forsøg på at føle dig mere sikker i situationen, relationen og fællesskabet.

– Særligt for kvinder kan fællesskabet være mere vigtigt end at stå ved sig selv og ens meninger. Derfor er det svært at tænke „Jeg er ligeglad med, om I er enige, det er det her, jeg mener“, forklarer Mille Jensen, som også siger, at der inderst inde ligger en konfliktskyhed og angst for at føle sig adskilt, forkert og ensom.

– Vi har alle sammen behov for at føle, at vi hører til. Hvis vi ikke har samhørighed med andre, kommer der en alenehedsfølelse – det er de eksistentielle grundvilkår, vi bliver konfronteret med, for det er i udveksling med andre, at vi vokser og udvikler os – og hvis vi ikke har kontakt, hvad er der så?, spørger Mille Jensen.

Læs også: Derfor læser kvinder selvhjælpsbøger

„Jeg skal ikke tro, jeg er noget”

Ligesom i så mange andre sager skal vi også her se mod Janteloven for at finde noget af forklaringen på, hvorfor vi kommer til at undersælge os selv.

– At stå ved sig selv kan give én en følelse af at gøre sig bedre end andre.

Janteloven er så indgroet, at mange går rundt med en idé om „Jeg skal ikke tro, jeg er noget, for gør jeg det, risikerer jeg at blive holdt udenfor fællesskabet“, og at det vil medføre ensomhed og angst, siger Mille Jensen.

Og for at undgå det, går vi rundt og er ydmyge og melder forsigtigt ud for at få andre med os.

– Når man undersælger sig selv, kan det også være for at gøre sig ufarlig, så andre ikke skal føle sig truet af én. Man kan også gøre sig ufarlig for at please andre. Men under det hele ligger der en skam, fortæller Mille Jensen, der pointerer, at følelsen af skam ikke udelukkende er usund. F.eks. er det jo temmelig smart, at den opstår, hvis man stjæler en cykel eller slår nogen.

Men skam er usund, når den opstår, fordi man har den opfattelse, at man er forkert, når man er sig selv. Når man føler sig forkert, når man udtrykker det, man står for, siger Mille Jensen, der også forklarer, at skammen, som så meget andet morads, stammer fra barndommen.

Vrede er forkert!

Hvis du f.eks. til et møde kommer til at blive lidt for emotionel og sige noget lidt for vredt, sætter skammen ind, fordi du ikke selv har det godt med din vrede. Sandsynligvis fordi din følelse af vrede blev gjort forkert, da du var barn, og blev mødt med „Hold nu op, det gider vi ikke høre på“.

– Derfor bliver du bange for, at hvis du viser vrede, kan de andre ikke lide dig. Og derfor bruger du hele din frokostpause på at prøve at gøde vandene ved at være overvenlig over for alle. Måske du endda lige tjekker med en kollega: „Var jeg for meget?“. Og måske du også lige får smidt et par undersælgende bemærkninger om dig selv af sted for rigtig at gøre de andre trygge ved dig og komme tilbage i fællesskabet.

Alligevel kan din skamfølelse over at have hævet stemmen ved et møde sidde i flere dage, gerne med små indre afspilninger på repeat, der hver gang vækker den væmmelige, stagnerede følelse af kvalme, som kendetegner skamfølelsen, du nok kender særligt godt fra en morgen med tømmermænd af den moralske variant.

Læs videre på næste side.

Ubehageligt at være vidne til

Der er altså en god forklaring på, hvorfor vi gør, som vi gør. Men hvad gør det ved folk omkring os? – På en måde siger vedkommende, der starter en sætning med at nedgøre sig selv: „Du skal ikke tage mig alvorligt, jeg er ikke det samme værd som dig“. Det kan opleves, som om at det, vedkommende melder ud, ikke er vigtigt – og hvorfor så lytte og bruge energi på det?, forklarer Mille Jensen. I yderste konsekvens kan hende, der hele tiden nedgør sig selv få svært ved at være en del af fællesskabet, fordi vedkommendes udmeldinger er så vage og usikre, at det føles ubehageligt at være vidne til.

– Når andre er vage, kommer vi ikke i kontakt med vores egne usikkerheder, men sidder og tænker „Godt det ikke er mig“. Og du kan være sikker på, at den med de vage udmeldinger ikke er den, der bliver valgt til at stå i spidsen for noget, selv om vedkommende måske er fantastisk dygtig.

Den laveste plads i hierarkiet

Som de kloge gruppedyr, vi er, mærkes det hurtigt i samspillet, hvad en person mener om sig selv, og dermed hvor de skal placeres i hierarkiet. Vi kæmper alle sammen for at få en god placering, og én skal have den laveste plads, og det bliver ikke sjældent den, der nedgør og undersælger sig selv – også selv om det er ironisk ment. Forklaringen på den sag er enkel.

– Ens placering passer til ens selvbillede – jo bedre, du tænker om dig selv, og jo mere ligeglad, du er med at skille dig ud, des højere kommer du i hierarkiet. Og hvis du jævnligt går og undersælger og nedgør dig selv, sikrer du en status quo-tilstand af ikke at være god nok. De ord vi udtrykker, fastlåser nemlig situationen, så så længe du går og siger dårlige ting om dig selv, lige så længe vil både du og andre føle det samme, som du tænker og siger.

Derfor kan et godt første skridt på vejen til at ændre din adfærd være at undersøge, hvad der ligger til grund for at nedgøre dig selv, og hvad det er, der gør det svært i visse situationer. Mille Jensen råder til, at du ser tilbage på din livshistorie og ser, om du kan få øje på svar og mønstre i dit familiesystem, eventuelt sammen med en terapeut. Hvordan blev det modtaget i din familie, hvis nogen troede på sig selv og gav udtryk for det? Hvordan blev du mødt på dine meninger og holdninger? Blev du lyttet til og taget alvorligt? Hvordan møder dine forældre verden? Genkender du dig selv i deres måder, og er det deres måder du udlever i dag? Hvad er din måde at reagere på nu? Og vigtigst: Hvordan vil du gerne gøre det?

Læs også: Bliv bedre til at nyde din kvindelighed

Find modet frem

– Hvis du vil ændre din vane med at nedgøre dig selv, kræver det mod til at tage skridtet og vælge at ville stå ved dig selv og acceptere den usikkerhed, der følger med. Vi kan kun ændre vores mønstre, hvis vi er parate til, at det kan blive ubehageligt. Glem „Projekt alle skal være enige og glade“. Efter nogen tid vil du erfare, at jorden ikke går under, og at det tværtimod bibringer en mere sikker og sund selvfølelse, fortæller Mille Jensen, der også giver det råd, at du i den første tid, hvor du øver dig, begrænser dig til udvalgte situationer, og at du deler dine erfaringer med en god sparringspartner, terapeut eller veninde.

– Følelsen af at være forkert og føle sig udenfor er en del af processen, og jo mere du oplever, at du kan stå selv – uden at gå under dig selv via nedgørelse – og kan være med de følelser, der følger med, jo tydeligere og mere klart vil signalet til omverdenen blive. Men du skal være forberedt på, at du kan få forskelligartede reaktioner på din forandring, for når vi ændrer adfærd, vil andre reagere. Nogle vil opleve det provokerende. Det kan være, at andre vil kritisere dig og være uenige med dig.

– Men du vil også mærke positiv respons, for når du står ved det, du mener, skaber du tydelighed. Det gør andre mennesker trygge og er med til at vække deres holdninger og lokke dem frem i lyset, hvilket kan danne grobund for udvikling og sammenhold.

Hvis din kollega nedgør sig selv

Mille Jensen mener, at vi alle sammen har ansvar for at behandle hinanden ordentligt. Det vil sige at give plads, lytte og skabe balance i tingene, så ingen er super-ego og ingen kun er fokuserede på gruppen.

 – Hvis man er en god kollega, kan man hjælpe den, der nedgør sig selv, til at føle sig bedre tilpas. Det betyder ikke, at du skal kaste dig selv for løverne og tage ansvar for hele gruppen, men prøv at være opmærksom og positiv, når vedkommende kommer på banen.

Om eksperten

Mille Jensen er psykoterapeut MPF og har praksis i København. Læs mere på Millejensen.dk.