"Jeg vil så gerne have det godt med mig selv og nyde mit liv, men det gør jeg bare ikke"
Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvilket parforhold ønsker jeg? Jeg burde have lyst til sex! Jeg burde have en karriere, der gør en forskel! Jeg burde være tyndere! Eller stolt af mine deller! Kender du nogle af de stemmer, og genkender du det med, at det kan være svært at mærke, hvad man vil, har Daisy Løvendahl et bud på et sted at starte.
"Jeg vil så gerne have det godt med mig selv og nyde mit liv, men det gør jeg bare ikke."
Malene sukker dybt og afbryder mig, før jeg når at få et ord indført:
"Og du skal ikke sige noget om, at jeg skal mærke efter, hvad jeg vil, eller lytte til mit hjerte eller andet Instagram-pis, for jeg kan ikke mærke noget som helst!"
Jeg smiler til hende og lover at holde mig fra klicheerne. Desuden forstår jeg godt, hvad hun raser over. Det er nemt at hashtagge lyttildithjerte, men det er ikke nemt i praksis. De fleste mennesker har flere stemmer i sig ad gangen. En forælder, der siger, at vi ikke kan leve af at følge vores drømme. En mor, der bare har lyst til at være sammen med børnene og bage boller. En elskerinde, der blomstrer, når hun får bobler. En karrierekvinde, der vil arbejde, til hun er færdig, og som ikke skal stoppe, fordi uret siger kl. 17.
En vildkvinde, der den ene dag elsker at være sammen med mennesker og den anden dag bare vil være i fred. Og alle de stemmer er ægte. De er alle sammen i hjertet, eller hvor vi forestiller os, at vores jeg bor.
Læs også: Psykologi: "Jeg vil ikke være som min egen mor"
Fængsel eller frihed?
De fleste af os lever i en hverdag, hvor vi både skal arbejde, være forældre, dyrke motion, være kærester og lave mad hver dag. Indenfor 16 timer.
Undskyld 12 timer, for vi skal også nå at være opdaterede på nyhederne og slappe af. Det liv kan både være et hamsterhjul, som kan føles som et fængsel, men det kan også være et et liv med meget glæde og mening. Fordi det er et liv, hvor der tages en stor bid af kagen og gøres plads til det hele. Alt dette taler jeg med Malene om, der spørger:
"Hvordan ved jeg så, om jeg er fanget i mit liv, eller om jeg er lige, hvor jeg skal være?"
Det er her, at jeg ved, at hun får lyst til at skyde mig, så jeg siger med mit allerstørste smil:
"Det ved du ved at mærke efter …"
Hun ler. En høj, befriende latter, og jeg stemmer i.
Et nyt rum
Personlig udvikling handler om at give mennesker et rum til at lære sig selv bedre at kende. Til at blive mere fri. Frihed er ikke et liv uden pligt og ansvar. Det er et autentisk liv, hvor du vælger at være ansvarlig. Elske dine medmennesker og omverden. Skabe mening i tilværelsen og kæmpe for noget, som er større end dig selv. Samtaleterapi er et rum, hvor du møder et blik på dig, som ikke er farvet af dine relationer eller fortid. Den professionelle giver dig plads til at blive klogere på livets store spørgsmål og forme dine svar.
Noget mærkes stærkere
Malene begynder at skabe plads til at mærke sig selv. Hun sætter sig om morgenen efter badet på sin seng, lukker øjnene, sætter telefonen på lydløs og øver sig i bare at være. Hun sender mig sms’er om, at det er hårdt, fordi hun nogle gange afbrydes 27 gange af børn, der banker på, eller manden, der lige havde glemt sine sokker, men langsomt lærer familien at lade hende være i denne korte morgenstund. Hun lærer at give sig selv den plads.
"Når jeg er med mig selv, tænker jeg tit på, hvad jeg ikke vil. Jeg vil ikke have så travlt mere. Jeg vil ikke stresse over, at jeg ikke kan sove, fordi jeg skal noget vigtigt i morgen. Jeg vil ikke have sex om lørdagen, fordi det er lørdag. Jeg hepper på hende og fejrer alt det, hun ikke vil."
"Men det bringer mig jo ikke tættere på, hvad jeg vil. Lige nu lyder jeg jo bare som en sur dame."
Læs også: "Hvis du ikke kan give dig selv kærlighed, kan du heller ikke give det til andre"
Jeg ser det helt anderledes. Der er en kæmpe frihed i at vide, hvad vi ikke vil. Det er nogle gange kun ved, at vi finder ud af, hvad vi ikke vil, at der bliver plads til, at det, vi virkelig gerne vil, kan komme frem. Nogle gange skal der hældes vand ud af glasset, for at vi kan fylde det igen med vin. Igennem de næste måneder taler jeg jævnligt med Malene, og hun får luget ud i en del ting i sit liv.
Nogle af dem er små, som at hun begynder at gå ture alene et par gange om ugen. Andre er større som en samtale med hendes mand om, hvad god sex er for hende. Hun beder om andre opgaver på sit arbejde og laver om på sin hverdag, så alle dage ikke er ens, men hun går kl. 12 fredag og arbejder til 20 om tirsdagen. Hun holder fast i sit morgenritual.
"De sidste dage har jeg haft en dybere fornemmelse af, hvem jeg er … Det er svært at forklare, men noget mærkes stærkere. Jeg har det som om, at jeg er kommet hjem til mig selv."
Vi smiler til hinanden, og hun siger:
"Nu lyder det med at mærke sig selv eller længere som en kliche."
5 råd til dig, der vil mærke dig selv
1. Hvad vil du ikke?
Det er meget almindeligt, at det første, som kommer op, når du gerne vil blive klogere på, hvad du vil, er det, du ikke vil. Det er fint! Begynd der. Skriv i din dagbog om alt det, du ikke vil. Gør dig helt klar og vær præcis med, hvad du ikke vil. Når du er klar og præcis, så begynd at handle på det. Vil du dybest set ikke løbe? Hold op. Tag dansetimer i stedet. Vil du ikke arbejde fem dage om ugen? Stop. Skab en hverdag, hvor du har fri om mandagen.
2. Det kan ikke lade sig gøre!
De fleste får tanken om, at det er umuligt, når de begynder at tænke på at lave noget om i deres liv. Nej, jeg kan ikke kun arbejde fire dage om ugen. Nej, jeg kan ikke gå til dans, for jeg har alt for travlt. Jo! Jo! Du kan godt. Det tror jeg godt, du kan. Men i stedet for at du siger nej, og jeg siger ja, vil du så ikke undersøge det? ”Kære chef, hvad skal der til for, at jeg kan lave en fire-dages arbejdsuge?”. Find ud af helt konkret, hvad det ville kræve. Først derefter kan du tage stilling til, om det overhovedet er muligt.
3. Skab stilhed
Hvis jeg kun skulle give dig ét råd, ville det være, at du skal lukke døren, lukke verden ude og bruge 5-15 minutter hver dag på bare at sidde stille og trække vejret. Kald det meditation eller selvtjek eller kontemplation. Pointen er, at der skal være stille i dit hoved for, at du kan høre dig selv. Når du vælger at skabe små øer af stilhed, hvor du er sammen med dig selv, opstår der en dybere kontakt til dig – og til dit sind, dit hjerte, din sjæl og din krop. Hele dig får mere plads. Det er guld værd.¨
4. Lyt til dig selv
En af mine yndlingsforfattere, Glennon Doyle (”Untamed” er yndlingsbogen), skriver om at vide. At når hun mediterer, så er der noget i hende, som bare ved. Ved hvad der er rigtigt og forkert for hende. Ved hvad hun vil. Ved hvad hun frygter. Ved hvad hun længes efter. Hun ved bare. Personligt er min viden aldrig entydig. Men trods det – så ved jeg det godt, når noget er virkelig vigtigt for mig. Jeg vidste godt, at jeg havde mødt min mand, da vi mødtes. At jeg ville have min datter. At jeg vil skrive bøger. Du ved det også. Når du lytter.
5. Det er ikke et quickfix
Det kan lyde så nemt at mærke sig selv og lytte til sin vished, men det er ikke et quickfix. Det kræver øvelse. At du prøver. Igen og igen og igen. Også når du ikke kan mærke noget. For det kræver tålmodighed og stort mod at komme i tættere kontakt med dig. Du skal nemlig erkende en masse om, hvordan du har ladet andres ideer om livet forme dig. Så sæt dig godt til rette, 10 minutter hver dag, Træk vejret, mærk dit hjerte, og find en betroet at tale med om alt det, der dukker op.
Daisy Løvendahl
Daisy Løvendahl er personlig rådgiver, parterapeut, forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation samt uddannelse som coach og parterapeut. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere Læs mere på Daisylovendahl.dk