Katrine tabte 20 kilo på 12 uger

Den første uge var lidt ligesom, da jeg skulle holde op med at ryge. Det var sjovt og lidt en konkurrence med mig selv, men så begyndte jeg at mærke afhængigheden, og det er det samme med mad. Uge to og tre var virkelig svære. På det tidspunkt var sukkeret ude af min krop, og jeg fik migræne, som jeg nærmest aldrig har. Jeg sov rigtig dårligt, for min krop havde enormt svært ved at finde ro.

Da jeg nærmede mig en måned, skete der heldigvis noget. Det blev hverdag, og jeg havde ingen problemer, men så kom der en række helligdage med godt vejr. Normalt ville jeg have siddet i solen med et glas rosé og nogle snacks og set på min søn lege i haven, så det var første gang i hele perioden, at jeg for alvor blev i dårligt humør. Jeg kom dog ud på den anden side og kom ind i en rutine, hvor det kørte rigtig fint.”

Læs også: Det mener eksperten om Katrines vægttab

Træningen

“Det var så vigtigt for mig at komme i gang med at træne, mens jeg var på Nupo, så jeg kunne leve sundt, blive stærk og forsætte med at tabe mig efter forløbet. Det ville ikke ske, hvis ikke jeg vænnede mig til at træne i den periode.

Jeg har tidligere trænet reformer, og det begyndte jeg på igen. De første seks til syv gange var så svære, og det var frygteligt grænseoverskridende for mig at skulle ligge der i stramme tights og træne sammen med en flok, der sagtens kunne følge med. Alt gjorde ondt i min krop, men gradvist kunne jeg mere og mere, og efter to til tre gange kunne jeg mærke en ny styrke.

Når jeg var ved at gå kold, kiggede jeg på billedet, der blev taget under podcasten og tænkte aldrig mere. Nu har jeg trænet 40 gange og er en af de bedste på holdet. Jeg kan stå ud af sengen, uden at det gør ondt, og for første gang har jeg aflyst tiden hos min fysioterapeut, fordi jeg ikke har behov for det. Kroppen er så vild.”

Vægttabet

“Jeg fik hjælp af en diætist, og vi aftalte, at jeg skulle veje mig selv hver mandag morgen, og det var simpelthen så vigtigt for mig. Jeg skulle bare ikke skuffe, og ingen skulle komme at sige, at det ikke gik, bare fordi jeg havde to dårlige dage. De første par uger tabte jeg fem kilo, og det var så motiverende. Så kunne det Nupo alligevel noget. Jeg åd mine egne og alle andres fordomme, og efter fem uger havde jeg tabt 10 kilo.

Det er ikke vægten, der siger mig noget – jeg har aldrig haft et forhold til vægt – men jeg kunne mærke det på mine bukser. Pludselig skulle jeg have et bælte, som jeg ikke har brugt i årevis, og jeg kunne passe de sko, jeg egentlig havde lagt i smidud- bunken, fordi mine fødder og ankler var blevet for store. Det var fuldstændig fantastisk, og det var med til at motivere mig til at gå hele vejen.

Jeg endte med at tabe 20 kilo, og det er jeg simpelthen så glad for og stolt over.”

Det bedste

“Jeg havde brug for at få en succesoplevelse, og det har jeg fået. Jeg har besluttet mig for at sige mit job op, og det havde jeg måske ikke gjort, hvis ikke jeg havde været igennem det her forløb. Nu skal jeg ud og være selvstændig. Jeg skal til møder og være social, og det havde jeg ikke kunnet overskue for tre måneder siden. At jeg skulle møde nogen, som kendte mig engang, og så kunne se på dem, at de tænkte, hold da op, hun var engang så pæn, men se hende nu. Det er slut nu.

Det, at jeg har kunnet modstå så mange fristelser og været så konsekvent i så lang tid, må betyde, at jeg har en rygrad, der kan holde til lidt af hvert. Og hvis jeg beslutter mig for at løbe et maraton om et år, så er jeg sikker på, jeg ville kunne træne mig op til det. Jeg kan alt nu.”

Det sværeste

“Alle hyggetingene i hverdagen. Der er så meget kage og fejring på arbejdspladsen, så der er konstante fristelser. Jeg havde informeret mine kolleger om projektet, så jeg blev ikke tilbudt kage og så videre, men det er svært ikke at deltage, og så kan jeg sidde at se på de andre, der spiser croissanter.

Jeg sagde nej til alle sociale aftaler på nær nogle få familiearrangementer, jeg ikke kunne aflyse. Folk sagde ‘slap nu af’, men hvorfor skulle jeg sidde at kigge på mine venner, der spiste tarteletter i Grøften? Det var jeg slet ikke klar til, så var det nemmere at takke nej.

Jeg var til en konfirmation, hvor jeg måtte forklare, hvorfor jeg ville tabe mig, ‘for det havde jeg da ikke brug for.’ Men hvad ved andre om, hvad jeg har brug for? Når du siger, at du ikke er tilfreds med din krop, efter du har født, er det blevet sådan, at du shamer din krop. Nej, det gør jeg ikke. Jeg har det bare ikke godt, og det handler ikke om, at jeg er blevet mor, eller at jeg shamer noget. Jeg har ikke noget imod, at mine bryster hænger lidt, eller at min krop ikke er lige så spændstig som før, jeg vil bare gerne have det godt.”

Efter kuren

“Hele forløbet har gjort noget godt for mig mentalt. Jeg begynder at kende mig selv igen. Jeg ER faktisk hende den festlige og sjove. Nu passer jeg ind igen. Samtidig er det hårdt lige nu, fordi jeg har meget svært ved at få rigtig mad tilbage i mit liv. Jeg er så sindssygt bange for at tage på. Den mandag, kuren sluttede, var en festdag, og vi havde planlagt alt muligt, men da jeg sad der, kunne jeg ikke forestille mig noget værre end at skulle spise al den mad. Det kom bag på mig, for ugen op til havde jeg glædet mig så meget, fordi jeg var blevet træt af at være så låst og ikke kunne spise mad.

Nu har jeg måtte spise almindelig mad i tre uger, men jeg spiser maksimalt to rigtige måltider mad om dagen, og resten af dagen står på to til tre Nupo shakes. Men jeg vil gerne nå det punkt, hvor jeg kan følge en fornuftig diæt, og hvor det er naturligt for mig at tælle kalorier uden at skulle taste det ind i en eller anden app.

Fokus omkring sund kost er rart for mig, så længe det ikke tager overhånd. Jeg begynder at være sulten igen, og jeg craver ting som hvidt brød med honning, men hvis jeg først går i gang med det, stopper jeg ikke igen, så det skal jeg bare ikke. Jeg spiser kun sundt og stadig ingen snacks eller slik, og jeg drikker kun vand og sort kaffe. Hvis jeg spiste en is lige nu, ville jeg få dårlig samvittighed og smide den ud. Det, ved jeg godt, er lidt sygt, så jeg skal finde en balance, men det er virkelig svært, og det er der ingen, der kan forstå.

Jeg har talt med diætisten om at komme tilbage til almindelig kost, og vi aftalte, at jeg skal implementere et enkelt måltid ad gangen over tid. Havde jeg været yngre og bare mig selv, kunne jeg godt forestille mig, at jeg var blevet lidt for vild med Nupo og kunne have fortsat, indtil jeg havde nået min drømmevægt. Vægttabet går så stærkt, men det er vigtigt, at du ved, hvad du vil bruge det til. For mig handlede det om, at jeg ville smide en del kilo hurtigt, så min krop ikke længere gjorde ondt, og at det derfor blev nemmere at træne.

Jeg fortsætter med Nupo noget tid endnu, fordi jeg stadig godt kan lide shaksene og ikke er færdig med at tabe mig. Kombinationen af pulver og rigtig mad er super, for jeg taber mig stadig, dog i et mere naturligt og langsomt tempo. Men det er helt fint, for nu skal jeg også bruge min tid på at stramme op med en masse træning. Og jeg har ikke travlt. Jeg vil bare gerne være glad og tilfreds, og det er sket. Jeg har det godt. Jeg kan løfte min dreng igen, og jeg kan lege med ham nede på gulvet uden at få det dårligt. Det har været det allervigtigste.”