
Lider du af (for) lavt blodtryk?
Blodtrykket kan variere både med alder, køn og aktivitetsniveau, men generelt kan man sige, at jo lavere blodtrykket er, jo bedre. Men hvorfor har nogle mennesker et lavt blodtryk? Hvad skyldes det – og kan blodtrykket egentlig blive for lavt?
Dit blodtryk er udtryk for hjertets pumpearbejde og kan variere meget, bl.a. i forhold til din alder, køn og dit aktivitetsniveau. De fleste mennesker har et helt normalt blodtryk, men hos nogle kan blodtrykket være for højt, mens det hos andre kan være for lavt i forhold til normalen.
Det er ofte kvinder, der lider af lavt blodtryk, men også høje og tynde mennesker kan have et lavt blodtryk. Selvom det kan medføre forskellige gener, hvis blodtrykket er alt for lavt, så er det i modsætning til for højt blodtryk som udgangspunkt ikke farligt, ligesom et lavt blodtryk sjældent er noget, der kræver behandling.
Hvad skal normalt blodtryk ligge på?
Blodtryk angives i en måleenhed, som kaldes millimeter kviksølv (mm Hg). Ved en blodtryksundersøgelse måler den praktiserende læge normalt trykket tre gange for at få et så rigtigt resultat som muligt. Blodtrykket måles i hvile med en manchet om armen. Nervøsitet hos patienten i måleøjeblikket kan medføre falsk forhøjet blodtryk.
Et normalt blodtryk skal ideelt set ligge omkring 120/80. Hvis ikke du har hjerte-kar-sygdom, diabetes eller er mere end 80 år, vil et højt blodtryk kunne være op til 140 mmHg og stadigt kunne betragtes som normalt.
Hvad er lavt blodtryk?
Et medfødt lavt blodtryk, også kaldet hypotoni eller hypotension, ses hos mange og er en hel normal variant. Hvis dit blodtryk er helt, som det skal være – det som man kalder et normalt blodtryk – vil det som regel ligge omkring 120/80 eller derunder. 120 er det såkaldte systoliske blodtryk, mens 80 er det diastoliske. Hvis dit systoliske blodtryk ligger under 100 mmHg (målt i millimeter kviksølv) vil man sige, at dit blodtryk er lavt. Der er dog ikke nogen skarp grænse mellem et normalt blodtryk og et for lavt blodtryk, for hvis du i øvrigt har det godt, er det ikke usundt at have lavt blodtryk.
Et lavt blodtryk kan altså være kronisk, men det kan også opstå periodevis, og det kaldes lavt blodtryk i stående stilling. Symptomerne på den tilstand er bl.a., at du oplever svimmelhed og synsforstyrrelser, når du rejser dig efter at have siddet eller ligget ned - i alle yderste konsekvens kan det også medføre besvimelse. Tilstanden kan ses hos alle uanset alder, men mest ældre eller mennesker, der i forvejen er syge eller svagelige. De mest almindelige årsager til lavt blodtryk i stående stilling er mangle på væske, blodmangel eller hjertesygdom.
Hvad skyldes lavt blodtryk?
Der kan være mange forskellige årsager til, at blodtrykket er lavt, men det er ikke altid, at årsagen er klar. Generelt lavt blodtryk kan i almindelighed ramme alle og ses ofte, hvis man fx har ligget ned længe eller i forbindelse med høj varme, fx hedebølge om sommeren eller ved væskemangel.
Nogle kan desuden opleve, at blodtrykket falder i forbindelse med fysisk anstrengelse, fordi der strømmer mindre blod til hjernen, eller efter at man har spist et stort måltid eller drukket meget alkohol.
I visse tilfælde kan langvarigt lavt blodtryk dog være tegn på forskellige sygdomme. Det gælder bl.a. forskellige hormonsygdomme som diabetes eller problemer med skjoldbruskkirtlen, sygdomme i hjertet, binyrerne og nervesystemet eller blodmangel. Endelig kan et langvarigt lavt blodtryk skyldes bivirkninger ved visse typer medicin som fx p piller.
Er lavt blodtryk farligt?
Modsat forhøjet blodtryk er et medfødt lavt blodtryk ikke farligt. Er du født med lavt blodtryk, har du faktisk nedsat risiko for at udvikle bl.a. forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Er du i øvrigt sund og rask, er lavt blodtryk uden andre symptomer normalt ikke noget at bekymre sig om og behøver typisk heller ikke at blive behandlet.
Hvis for lavt blodtryk skyldes sygdom, traumer eller medicin kan det derimod være alvorligt. Fx ses for lavt blodtryk i forbindelse med ulykker, hvor man mister meget blod, hjertesvigt eller diabetes. Det gælder også hos ældre, hvor et for lavt blodtryk kan medføre at deres hjerte, hjerne og andre vitale organer ikke modtager nok blod.
Læs også: Kend din blodtype
Hvad er symptomerne på lavt blodtryk?
Et lavt blodtryk behøver normalt ikke at give symptomer. Nogle mennesker med for lavt blodtryk kan dog opleve, at de er trætte og let bliver svimle. Mennesker, der lider af ortostatisk hypotension, det vil sige fald i blodtrykket i stående stilling, kan dog foruden svimmelhed opleve, at de bl.a. får synsforstyrrelser, at det kan sortne for øjnene eller at de i visse tilfælde ligefrem besvimer.
Symptomer ved for lavt blodtryk
Nogle af de mest typiske symptomer, som du kan opleve ved for lavt blodtryk, er disse:
- Svimmelhed.
- Let i hovedet.
- Sløret syn.
- Udmattelse.
- Søsyge.
- Kold og klam hud.
- Besvimelse.
- Bleg i huden.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du har mistanke om, at du har lavt blodtryk, bør du opsøge en læge. Selvom det sjældent er alvorligt, er det altid en god idé at få det tjekket. Din læge kan måle dit blodtryk for at undersøge, hvordan dit blodtryk ser ud, og om det er for lavt, for højt eller helt normalt.

Hvordan behandler man lavt blodtryk?
Det er først nødvendigt at kontakte din læge, hvis du gentagne gange oplever at blive svimmel, får synsforstyrrelser eller i sjældne tilfælde besvimer.
Først og fremmest er det vigtigt, at dit blodtryk måles, så I kan finde årsagen til det lave blodtryk, så man iværksætter den rigtige behandling. I mange tilfælde kan for lavt blodtryk behandles med livsstilsændringer, herunder ændringer af kosten.
Der findes også medicinsk behandling mod for lavt blodtryk, bl.a. behandling med binyrebarkhormon og øget saltindtag, men da denne behandling kræver tæt kontrol og i værste fald kan medføre forhøjet blodtryk, anbefales den kun, hvis anden behandling ikke virker, og du i øvrigt er meget invalideret af for lavt blodtryk.
Det kan du selv gøre:
Har du lavt blodtryk, er det vigtigt, at du er opmærksom på ikke at rejse dig for hurtigt op, for dermed at undgå at blive svimmel og risikere at besvime. Desuden bør du prøve at undgå situationer, der kan medføre svimmelhed. Da dehydrering kan medføre svimmelhed og ubehag er det også vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen.
Blodtrykket – hvad er det egentlig?
Hjertets opgave er at pumpe blodet rundt i kroppen. Gennem pulsårerne pumpes blodet væk fra hjertet og ud til alle organer og muskler, hvor det afgiver ilt. Herfra løber blodet tilbage til hjertet via blodårer, der betegnes vener. Blodet pumpes nu fra hjertet ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte og optager ilt. Det iltede blod løber på ny til hjertet for derefter at blive pumpet ud i kroppen igen.
Når blodet strømmer gennem blodårerne, opstår der en modstand afhængig af blodets hastighed og blodkarrenes tykkelse, glathed og længde. Når hjertet trækker sig sammen, tømmes blodet med stor kraft ud i blodkarrene, og hjertet skal altså præstere et tryk for at overvinde modstanden.
Blodtrykket består af to værdier: det systoliske og det diastoliske. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (forkortet mmHg). Et normalt blodtryk ligger på 120/80 eller derunder. 120 er det systoliske blodtryk og 80 er det diastoliske. Er dit blodtryk fx 120/80 mmHg, kalder man det ”120 over 80”.
Hvad kan påvirke blodtrykket?
Der er mange forskellige faktorer, som kan påvirke dit blodtryk:
- Kost
- Alkohol
- Rygning
- Motion
- Medicin og p piller
Det systoliske blodtryk
Også kaldet ”det høje blodtryk”. Systolisk blodtryk er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
Det diastoliske blodtryk
Kaldes også ”det lave tryk”, og er trykket i pulsårerne, når hjertet slapper af mellem to slag og fyldes med blod.
Ortostatisk hypotension
Ortostatisk hypotension, eller lavt blodtryk i stående stilling, er et pludseligt fald i blodtrykket til et lavt niveau. Grunden til at det kaldes lavt blodtryk i stående stilling er, at blodtrykket falder, når man rejser sig efter at have siddet eller ligget ned. Ortostatisk hypotension er relativt udbredt blandt personer i alle aldre, men ses ofte hos svagere personer, f.eks. i forbindelse med sygdom.
Når blodtrykket falder, kommer der mindre blod til organer og muskler, og det kan give en række forskellige symptomer, herunder en følelse af svimmelhed, synsforstyrrelser, træthed eller følelsen af, at det ”sortner” for øjnene. Nogle kan også opleve en følelse af fjernhed, smerter i bl.a. ryg, balder og/eller skuldre, stikkende smerter i brystet og sommetider besvimelse.
Da symptomerne er et tegn på at blodtrykket er for lavt, gælder det om at øge trykket. Det gør du ved at:
- Stoppe det, som du er i gang med.
- Sidde ned.
- Ligge ned - hvis det er muligt.
- Drikke noget vand, gerne en halv liter.
Kend dit blodtryk
Kategori Systolisk tryk Diastolisk tryk
Lavt blodtryk Under 100 Under 60
Normalt blodtryk 100-119 60-79
Let forhøjet blodtryk 120-139 80-89
Forhøjet blodtryk 140-159 90-99
Kraftigt forhøjet blodtryk 160+ 100+
4 veje til bedre blodtryk
- Vær fysisk aktiv. Motion kan reducere blodtrykket.
- Undgå overvægt. Hvis du er overvægtig og taber dig, vil dit blodtryk dale.
- Spis sundt og varieret og følg de officielle kostråd. Og spar på saltet.
- Drik alkohol med måde. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor.dk, Rm.dk, Hjerteforeningen, Med24.dk