Hvad er blodtryk?
Hjertets opgave er at pumpe blodet rundt i kroppen. Gennem pulsårerne pumpes blodet væk fra hjertet og ud til organer og muskler, hvor det afgiver ilt. Herfra løber blodet tilbage til hjertet via blodårer, der betegnes "vener". Blodet pumpes nu fra hjertet ud til lungerne, hvor det afgiver kultveilte og optager ilt. Det iltede blod løber på ny til hjertet for derefter at blive pumpet ud i kroppen igen.
Når blodet strømmer gennem blodårerne, opstår der en modstand afhængig af blodets hastighed og blodkarrenes tykkelse, glathed og længde. Når hjertet trækker sig sammen, tømmes blodet med stor kraft ud i blodkarrene, og hjertet skal altså præstere et tryk for at overvinde modstanden.
Blodtrykket henviser til det tryk, der opstår i blodårerne i forbindelse med disse processer.
Hvad er et normalt blodtryk?
Et normalt blodtryk ligger på cirka 120/80, hvis du er imellem 18-80 år. Hos unge mennesker kan det ligge i den lave ende og derefter stige med alderen. Er du over 80, er et normalt blodtryk 130-145/85, og har du diabetes, er det 130/80. Det skal dog siges, at der ikke er nogen skarp grænse for, hvad et normalt blodtryk er. Hvis du har det godt og er sund og rask, kan dit blodtryk sagtens ligge udenfor normalværdierne, uden at det er et problem.
Mange kvinder har et lavere blodtryk, og det samme gælder mange høje og tynde mennesker. Et alt for lavt blodtryk kan give gener, men er som udgangspunkt ikke farligt og kræver sjældent behandling. Til gengæld kan et forhøjet blodtryk være decideret farligt.
Blodtryk angives i en måleenhed, som kaldes millimeter kviksølv (mm Hg). Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg - udtalt som "120 over 80".
Det første tal angiver trykket i pulsårerne under hjerteslagene og kaldes "det systolisk blodtryk". Det andet tal angiver trykket i pulsårerne imellem hjerteslagene og kaldes "det diastoliske blodtryk". Det er essentielt at kende både det diastoliske tryk og det systoliske tryk, hvis du skal blive klogere på dit blodtryk.
Hvordan måles blodtrykket?
Blodtrykket måles med en manchet, der strammes omkring armen. Hvad end du får målt dit blodtryk hos lægen eller selv skal måle dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt, at du ikke ryger eller drikker kaffe lige inden målingen, da det gør, at blodtrykket stiger. Derudover skal du gerne sidde afslappet i 5-10 minutter forud for, at målingen foretages. Undlad gerne al aktivitet - også at kigge på din telefon, læse avis eller høre musik.
For at måle blodtrykket så præcist som muligt, måles det tre gange i træk. På den måde sikrer man , at der ikke er én forkert måling, der kommer til at "tælle". Skal du måle blodtrykket derhjemme, vil du som regel også blive bedt om at foretage gentagne målinger flere gange dagligt for at få det mest nøjagtige resultat.
Hvornår er blodtrykket lavt?
Hvis dit systoliske blodtryk ligger under 100 mmHg, er dit blodtryk er lavt. Er du i øvrigt sund og rask, er det ikke noget at bekymre sig om, og det behøver typisk ikke at blive behandlet, hvis ikke du har gener af det. Modsat forhøjet blodtryk, er et medfødt lavt tryk ikke farligt. Tværtimod giver det faktisk nedsat risiko for bl.a. at udvikle forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Som hovedregel er det altså bedre, at trykket er lavt end højt.
Et medfødt lavt blodtryk, også kaldet hypotoni eller hypotension, er kronisk og ses hos mange. Man kan imidlertid også opleve, at ens blodtryk er lavt i perioder, hvilket kaldes "lavt blodtryk i stående stilling". Dette kan bl.a. give svimmelhed og synsforstyrrelser - særligt når du rejser dig op efter at have siddet eller ligget ned. I yderste konsekvens kan det medføre besvimelse.
Tilstanden kan ses hos alle uanset alder, men især hos ældre og mennesker, der i forvejen er syge eller svagelige. De mest almindelige årsager er mangel på væske, blodmangel og hjertesygdomme.
Hvis det lave blodtryk ikke er medfødt, men skyldes sygdom, traumer eller medicin kan det være alvorligt. Det kan fx opstå i forbindelse med ulykker, hvor man mister meget blod, eller ved hjertesvigt og diabetes. Hos ældre kan et lavt blodtryk medføre, at hjerte, hjerne og andre vitale organer ikke modtager nok blod.
Det er altså væsentligt, om det lave blodtryk er medfødt eller er opstået senere, og hvor gammel du er, i forhold til, hvordan du skal forholde dig til.
Hvad skyldes det lave blodtryk?
Der kan være mange forskellige årsager til, at blodtrykket er lavt, og det kan derfor også være svært at finde frem til en konkret årsag.
Nogle kan opleve, at blodtrykket falder i forbindelse med fysisk anstrengelse, fordi der strømmer mindre blod til hjernen, eller efter man har spist et stort måltid eller drukket meget alkohol.
Langvarigt lavere blodtryk kan i nogle tilfælde være tegn på sygdom. Det gælder bl.a. forskellige hormonsygdomme som diabetes eller problemer med skjoldbruskkirtlen, sygdomme i hjertet, binyrerne og nervesystemet eller blodmangel. Endelig kan et langvarigt lavere blodtryk skyldes bivirkninger ved visse typer medicin som fx p-piller.
Hvis du har mistanke om, at dit blodtryk er for lavt, bør du opsøge en læge, for selvom det sjældent er alvorligt, er det en god idé at fåd et tjekket. Din læge kan hurtigt undersøge, om dit blodtryk er lavt, højt eller inden for normalen og derefter guide dig til, hvad du evt. kan og bør gøre ved det.
Det kan du selv gøre:
Er dit blodtryk lavt, er det vigtigt, at du er opmærksom på ikke at rejse dig for hurtigt op, for dermed at undgå at blive svimmel og risikere at besvime. Desuden bør du prøve at undgå situationer, der kan medføre svimmelhed.
Da dehydrering kan medføre svimmelhed og ubehag er det også vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen, ligesom du skal sørge for at spise regelmæssigt.
Hvad er forhøjet blodtryk?
Kronisk forhøjet blodtryk kan føre til bl.a. hjertesvigt, blodpropper og nyreskader. Desuden vil et vedvarende forhøjet blodtryk give skader på pulsårerne, hvilket bl.a. kan føre til åreforkalkninger.
Én ud af fire voksne danskere har forhøjet blodtryk, men du kan gå med det længe, uden at det giver sygdomme eller symptomer. Ofte opdages et højt blodtryk derfor også tilfældigt i forbindelse med andre undersøgelser.
Hvis lægen måler blodtrykket til 140/90 og derover, har du højt blodtryk - men husk igen, at der ikke er nogen helt skarpe grænser for, hvad et acceptabelt blodtryk er.
For endegyldigt at stille diagnosen og undersøge, om kroppen har taget skade, vil der igangsættes yderligere undersøgelser, som bl.a. indbefatter, at dit blodtryk skal måles gentagne gange. Hvis blodtrykket måles til at være for højt, kan det fx være nødvendigt at give blodtrykssænkende medicin.
Et højt blodtryk kan skyldes mange forskellige ting, herunder diverse sygdomme. Har (en af) dine forældre forhøjet blodtryk, er der også øget risiko for, at dit blodtryk ligger i den høje ende. Saltet mad, inaktivitet og psykisk stress fører i nogle tilfælde også til et højt blodtryk.
Hvad kan påvirke blodtrykket?
Der er mange forskellige faktorer, som kan påvirke dit blodtryk:
- Kost
- Alkohol
- Rygning
- Motion
- Medicin og p-piller
Det systoliske blodtryk
Dette er det første af de to tal - det øverste tal - og kaldes også ”det høje blodtryk”. Systolisk blodtryk er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
Det diastoliske blodtryk
Diastolisk blodtryk er det sidste eller nedeste tal i din måling og kaldes også ”det lave tryk”. Dette er udtryk for trykket i pulsårerne, når hjertet slapper af mellem to slag - altså når hjertet fyldes med frisk blod.
Normalt blodtryk - kend værdierne
Kategori Systolisk tryk Diastolisk tryk
Lavt blodtryk Under 100 Under 60
Normalt blodtryk 100-119 60-79
Let forhøjet blodtryk 120-139 80-89
Forhøjet blodtryk 140-159 90-99
Kraftigt forhøjet blodtryk 160+ 100+
4 veje til bedre blodtryk
- Husk fysisk aktivitet. Blodtrykket falder, når du motionerer, så regelmæssig motion er essentielt for dit hjerte og dets sundhed.
- Undgå overvægt. Hvis du er overvægtig og taber dig, vil dit blodtryk dale.
- Spis sund kost, og følg de officielle kostråd. Vær især opmærksom på at spare på saltet.
- Hvis du drikker alkohol, så gør det med måde. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Koffeinholdige drikke er til gengæld ikke skadelige, selvom de får blodtrykket til at stige på kort sigt.
Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor.dk, Rm.dk, Hjerteforeningen, Med24.dk
