Lider du af OCD? Se tegnene her

Sygelig angst for bakterier, der gør, at du bruger 10 timer om dagen på at vaske dig. En trang til orden, der er så voldsom, at du ikke kan slappe af, før alt står snorlige omkring dig. En usikkerhed for, om du nu også lukkede vinduet og slukkede for komfuret, der igen og igen får dig til at låse din hoveddør op og tjekke, at alt er, som det skal være, selvom du egentlig havde et møde, du skulle nå.

OCD, Obsessive Compulsive Disorder, har mange ansigter, fælles for dem er tvangs-
tankerne og/eller tvangshandlingerne, som skal udføres. Men hvorfor?

– Oplevelsen hos dem, der lider af OCD, er, at handlingerne skaber ro, og at det føles rigtigt at gøre dem, fortæller Mikkel Arendt, ledende psykolog hos Klinik for OCD og Angstlidelser & Klinik for Selvmordsforebyggelse, der hører under Psykiatrisk Hospital i Risskov.

LÆS OGSÅ: Her er øvelsen, der sænker dit perfektionsniveau

Her behandler man dem, der har OCD i allerværste grad. Det kan være menne-
sker, som har mistet deres arbejde, fordi trangen til at vaske sig er så stor, at de bruger timevis på det hver dag. Nogle har haft OCD siden barndommen, mens andre først har udviklet det i begyndelsen af voksenalderen.

– Der er to typiske debuttidspunkter for OCD: I barndommen og i den sene teen-
agealder. I barndommen har mange børn en periode med "normal" OCD og magisk tænkning, hvor de for eksempel tænker, at hvis de lader være med at træde på stregerne på fortovet, sker der ikke noget med deres forældre. Normalt forsvinder den form for tænkning af sig selv, men hos nogen bliver den hængende.

– Derudover ser vi også, at en del udvikler OCD i den sene teenagealder, der er den typiske alder for udviklingen af andre
angstlidelser. At det sker i den alder handler formentlig om, at det er på det tidspunkt, hvor man forlader sine forældre og de trygge rammer, og kravene øges, forklarer Mikkel Arendt.

Hvorfor nogle får OCD, og andre ikke gør, ved man ikke.

– Vi ved, at der er en vis arvelig disposition, men det forklarer ikke det hele. For eksempel kan vi se, at det hos enæggede tvillinger er sådan, at hvis den ene har det, er der "kun" ca. ⅔ sandsynlighed for, at den anden også har det. Det betyder, at der også er noget miljø, der spiller ind, siger han og fortæller, at en opvækst med ekstrem meget orden og fokus på renlighed sandsynligvis spiller en rolle.

Derudover har man også oplevet, at det OCD-patienters tanker kredser om, tit bunder i ting, der er oppe i medierne.

OCD-patienters tanker omhandler ofte det der er maksimalt skræmmende, og vi kan tydeligt se, når medierne for eksempel har skrevet om SARS, pædofili og aids, siger han.

Fra normalt til sygeligt
De fleste af os kender jo godt den der med, at selvom man egentlig var gået ud ad døren, går man lige tilbage og tjekker, om man nu også huskede at slukke for gasblusset. Og mange af os foretrækker sikkert også, at bøgerne står pænt i reolen, ligesom vi måske også vasker hænderne lidt grundigere, hvis vi har kørt med offentlig transport. Men hvornår går det normale hen og bliver sygeligt?

– Det gør det, når det forstyrrer din hverdag. I USA siger man, at tvangstankerne eller tvangshandlingerne skal vare mindst en time om dagen, men i Danmark er der ingen klar grænse. Man kan sige, at hvis du går tilbage og tjekker, om du har lukket vinduerne en gang eller to, hvis du er stresset, er det normalt, men hvis du gør det over 50 gange, er det sygeligt, siger han og påpeger, at det meget vel kan være, at man har et problem, selvom man ikke selv synes, man har det.

– Mange, der kommer i behandling for OCD, oplever ikke, at de har OCD. De tænker det som en del af sig selv. Men de kommer, fordi der er familiemedlemmer, der har gjort dem opmærksomme på, at det ikke er normalt, at de skal gøre rent i fire timer hver eneste dag, eller at de skal spritte alting af, siger han og påpeger, at OCD også ofte er en stor belastning for de pårørende, fordi de for eksempel må affinde sig med sygelige mængder rod eller sygelig orden. Ligesom de også kan blive inddraget, når de skal vente på, at deres kone eller mand skal gennemgå alle husets vinduer og stikkontakter fra kælder til kvist, inden de kan gå ud ad døren, og må affinde sig med igen og igen at blive spurgt "Fik jeg nu også tjekket...?"

LÆS OGSÅ: "Min datter på 14 er kun 2-3 år gammel indeni"

Og ligesom det for de pårørende kan virke åndssvagt, kan det faktisk også opleves sådan for en stor del af de personer, der lider af OCD.

– Et eller andet sted ved OCD-patienten som regel godt, at det, han eller hun gør og tænker, er overdrevent eller urimeligt. Når patienter går hjem og tjekker deres fod og spritter den af, fordi de har fået den tanke, at de har trådt på en kanyle fra en junkie, så ved de et eller andet sted godt, at det ikke er sket. Derfor er OCD heller ikke en sindssygdom, men en lidelse, siger Mikkel Arendt og fortæller, at der er god udsigt til at få det bedre, hvis man lider af OCD.

– Man har oplevet gode resultater med kognitiv adfærdsterapi, hvor man arbej-
der med det, der hedder eksponering og responshindring. Det vil sige, at man øver sig i at stå imod den impuls, man har. Det betyder, at hvis du har trang til at tjekke, at vinduerne er lukkede, efter du er gået ud ad døren, skal du prøve at lade være. Det, der så sker, er, at du får det ubehageligt, men du vil så også opleve, at ubehaget aftager. De fleste vil have det skidt i nogle minutter, mens det for andre kan være flere timer, men på et tidspunkt falder man til ro. Og oplever man det igen og igen, vil man erfare, at der ikke sker noget ved, at man ikke tjekker. Og at der heller ikke sker noget, hvis man for eksempel skulle have glemt at lukke vinduet.

Men hvad hvis der rent faktisk sker noget? Hvis cyklen for eksempel er blevet stjålet, fordi man har glemt at låse den?

– Det kan være positivt for terapien, fordi man så finder ud at, at jorden ikke går under af den grund, siger han og fortæller, at nogle OCD-patienter bliver helt helbredt af terapi, mens andre oplever en markant bedring, der gør, at de kun behøver at bruge en time på rengøring om dagen frem for fire eller ti. Dog er der også en gruppe, der ikke kan hjælpes, fordi de enten ikke kan se, at de har et problem, eller fordi de ikke kan stå imod deres impulser.

Men hvad så med alle os, der bare går rundt og er alment småneurotiske. Hvornår skal vi gribe ind over for os selv, så vi ikke ender som OCD-patienter?

– Jeg vil sige, at det er helt okay, at du tjekker vinduerne en enkelt gang, men hvis du gør det syv eller otte, så prøv at stå lidt i mod. Øv dig i at modstå impulsen, gå imod tvangshandlingen, lyder rådet fra Mikkel Arendt.

LÆS OGSÅ: Hvorfor taber nogle sig lettere end andre?

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du ikke får nok væske 

LÆS OGSÅ: Derfor hjælper det at have et kæledyr, hvis du er stresset