Lizette har tabt sig 65 kilo ved at gå

Det er den 29. januar 2021, og hun har lige sat sig ind i bilen efter dagens sidste gåtur, der har fået hende op på i alt 1.002.397 skridt. Det svarer til et gennemsnit på knap 35.000 skridt om dagen. Hun havde givet sig selv udfordringen for at se, om hun kunne. Hun var midt i et jobskifte, så hun havde en måned, hvor hun ikke skulle arbejde og tænkte, at det var en oplagt mulighed for at teste sig selv.

"Jeg samler på successer, og nu har jeg én mere, jeg kan vinge af, og det er bare superfedt. Det bekræfter mig i, at man kan meget mere, end man selv går og tror. Hvor der er vilje, er der altid en vej", fortæller hun.

Og vilje er der masser af hos den 30-årige kvinde, der for mindre end et år siden levede et helt andet liv.

Gåture er et frirum

Det hele begyndte den 20. juni 2020. Lizette vågnede op og besluttede, at nu skulle der ske noget. Corona-pandemien havde sat en masse tanker i gang, og hun var blevet bevidst om, at hun ikke var udødelig. På det tidspunkt levede hun et meget stillesiddende liv, og hendes tøjstørrelse havde sneget sig op i en 3XL. Men nu ville hun ændre sin livsstil og blive mere sund både fysisk og mentalt. Så hun rejste sig op, pakkede en lille rygsæk med vand og powerbank og gik 20 kilometer.

"Det var så vanvittig hårdt. Det var en af de varmeste sommerdage, og jeg havde været inaktiv længe og vejede så meget, at det gjorde enormt ondt til sidst. Men jeg gjorde det. Jeg ønskede virkelig at gennemføre det, og så kan jeg udholde alt", siger Lizette Juhl.

Siden den dag har hun gået mellem 20 og 30 kilometer hver eneste dag, og hun elsker det.

"Jeg går af lyst. Jeg går ikke, fordi jeg skal. Jeg går, fordi jeg har fundet ud af, at det gør mig godt på så mange forskellige planer", forklarer hun.

Nogle dage har hun sine to hunde med noget af vejen, eller går sammen min mand og deres fireårige søn, men for det meste går hun alene. Det foretrækker hun.

"Når jeg går, giver jeg mig selv et frirum til at reflektere på et dybere plan. Det tager lang tid at gå så langt, så jeg kommer nærmest i en meditativ tilstand", forklarer hun.

På den måde kan hun være mere nærværende i resten af sin dag.

"Når jeg ved, at jeg har de her timer, hvor jeg kan reflektere og være mig selv, så fylder tankerne ikke så meget ellers, så jeg er mere nærværende, når jeg er på arbejde eller sammen med min familie, forklarer hun.

Smil på læben

Lizette Juhl bor lidt uden for Vejle, hvor hun har den smukkeste natur lige i baghaven. Det er med til at gøre gåturene til en endnu mere sanselig oplevelse. For Lizette går ikke bare. Hun lægger mærke til alt på sin vej.

"Det er fedt at kunne trække stikket og bare være, og når du går, så er du bare. Jeg mærker vinden på min hud, solens stråler i ansigtet og alle lydene omkring mig, så jeg smiler også altid helt vildt, når jeg går. Det gør mig simpelthen så glad", forklarer hun.

Derfor kan hun heller ikke lade være med at stoppe og dyppe tæerne, hvis hun kommer forbi en bæk, eller lade fingrene glide hen over de bløde aks på en kornmark.

"Det handler meget om at være i kontakt med naturen og mærke mig selv. Efter corona er jeg blevet mere opmærksom på mit velbefindende og på, hvordan jeg selv kan være med til at skabe en god hverdag", forklarer hun.

Lizette arbejder 32 timer om ugen som socialpædagog på et socialpsykiatrisk bosted, og med mand og barn kan det lyde umuligt at få tid til at gå så meget. Men for Lizette handler det om hardcore prioritering.

"Jeg prioriterer at gå, fordi det gør mig så godt. Jeg får mere overskud, og jeg er et gladere menneske. I stedet for at se serier, går jeg fx altid en lang tur om aftenen, når min søn er puttet, og det er også altid min mand, der laver mad", forklarer hun.

Nogle dage går hun én lang tur, og andre dage er det flere mindre ture, men altid er det mindst 20 kilometer. De mange kilometer i benene har også vist sig at være effektive i forhold til vægttab, hvor kiloene er raslet af Lizette. Siden hun begyndte at gå, har hun tabt sig over 65 kilo, men det er ikke det vigtigste.

"Jeg går ikke længere for at tabe mig, hvilket var startskuddet, men det har givet mig en meget større fysisk frihed. Jeg var slet ikke bevidst om, hvor hæmmet jeg var tidligere, men det kan jeg mærke nu. Jeg har fået et mere harmonisk forhold til min krop, og i dag kan jeg løbe og klatre i træer og lege med min søn på en anden måde."

Må ikke blive surt

For Lizette er der ingen tvivl om, at gåturene gør hende godt, og hun har faktisk ikke endnu haft en dag, hvor hun ikke har gidet at skulle afsted.

"Jeg tror, det er fordi, det er lystbetonet. Det er ikke en sur pligt, fordi det er noget, der gør mig glad, som jeg gerne vil. Men jeg er opmærksom på, at det ikke må blive surt, for så stopper jeg. Jeg gør det af kærlighed til mig selv, fordi jeg har lyst til at gøre noget godt for mig selv."

Lizette tror ikke, hun kommer til at gå lige så langt resten af sit liv, men lige nu har hun lyst, og så fortsætter hun. Successen med at gennemføre de 1.000.000 skridt i januar har også givet hende blod på tanden i forhold til flere udfordringer. I august kommer den ekstreme vandrebegivenhed, Mammutmarch, til Danmark, hvor det gælder om at gå 100 kilometer på 24 timer – og det skal Lizette selvfølgelig være med til. Og derefter vælger hun at se, hvor hendes fødder ellers fører hende hen.