Føler du dig også overstimuleret? Så er denne trend måske noget for dig

Det er begyndt at pible frem flere og flere steder. Scrolle-fri tid, sort-hvide startsider på telefonen, mindre multitasking, ingen skærme før sengetid. De små rutiner er tegn på en ny tendens, som er på vej.

For vi bliver udsat for alt for meget stimuli i hverdagen – og vi er nået et mætningspunkt. Det siger trendforsker Louise Byg Kongsholm, og hun ser livsstilstrenden ”Low Stimulation Living” som et direkte resultat heraf. 

For de sidste 20 år er digitaliseringen kun gået én vej, og det har skabt en trang til noget modsatrettet.

– Det handler bevidst om at skrue ned for mængden af input, stimuli og valg i hverdagen – ikke som en åndelig praksis, men som en praktisk og funktionel tilgang til livet. Modsat en bølge som mindfulness, der handler om at være til stede i støjen, handler Low Stimulation Living om at skrue ned for den.

Det handler om at give hjernen et ”dopamin-reset” og skabe et sundere nervesystem uden konstant aktivering. At slukke for digitale notifikationer, vælge de overstimulerende algoritmer og informationsstrømme fra. At skabe ensartede rutiner uden for mange valg og tømme ud i den overfyldte kalender.

Når tendensen får momentum netop nu, skyldes det en særlig timing, fortæller Louise Byg Kongsholm:

– Jeg ser flere drivere. Det handler for det første om, at man er træt af at navigere i indhold kurateret af algoritmer, der altid ved bedre end en selv, hvad man vil have. Det er også en post-optimerings-reaktion – man er blevet træt af at tracke, performe og optimere sig selv konstant, siger hun.

Det handler om fravalg

Det er ikke en livsstil, der kræver radikale forandringer. Det handler snarere om nogle systematiske fravalg, fortæller Louise Byg Kongsholm. For når man lever i en tid, hvor man konstant eksponeres for input, må man tage et bevidst valg for at skrue ned.

– De typiske adfærdsændringer, jeg ser, er at sætte grænser for algoritmisk indhold. Det kan for eksempel være ved at fjerne apps fra forsiden af telefonen, slå notifikationer fra, sætte telefonen på lydløs eller gøre alle apps sort/hvide i stedet for farvede. 

Det kan også være, at man reserverer og fastholder bestemt tid til algoritmefrie aktiviteter, siger hun.

En stor del af denne tendens handler netop om skærmene. Det er i høj grad her, vi bliver udsat for en konstant strøm af indtryk og information, og det er derfor også her, vi kan gøre en del for at skrue ned.

– Men det handler også om at skabe forudsigelige strukturer i hverdagen, som ikke kræver konstant beslutningstagning. Det kan være faste morgen-madsrutiner, faste gåture eller andre faste ritualer.

Den struktur og forudsigelighed der er i, at man ikke hver dag skal tage stilling til, hvad man vil spise, eller hvordan man skal få rørt sig, skaber rum til at tage imod input andetsteds fra. Denne del handler i sidste ende om at tage færre valg.

– En stor del af det er også at øve sig i at være understimuleret – eller mindre stimuleret end vores hjerner er blevet vant til. At man kan tolerere kedsomheden uden at gribe ud efter telefonen af ren refleks.

LÆS OGSÅ

Hudlægen melder ud: Mange misforstår denne sundhedsmyte

"Det er en misforståelse, som er meget udbredt," forklarer overlæge Kati Hannele Kainu, som her giver sine råd til, hvad man især skal være opmærksom på, når man gerne vil passe på sin hud og modermærker

Det bedste fra flere verdener

Tendensen har rødder i flere forskellige retninger, forklarer Louise Byg Kongsholm. Den indeholder både en minimalisme, som er adopteret fra Japan og Sydkorea. En tilgang, der fokuserer på enkelthed og ro i bl.a. indretningen.

– De har en stærk funktionel minimalisme i hverdagen, ikke drevet af æstetik, men af bevidst fravalg.

Det er med fokus på neutrale, jordnære farver, naturlige materialer samt kvalitet fremfor kvantitet i hjemmet. Møbler og indretning har et formål, hvor alt rod og overflødige pyntegenstande sorteres fra.

En anden del af tendensen stammer fra USA. Her er den en del af en bredere bevægelse, en post-optimeringstræthed, bl.a. i kølvandet på fænomenet ”raw dogging”.

– Fænomenet startede med, at folk begyndte at prale med at flyve i 7 timer uden underholdning, ørepropper – ikke engang vand, og har siden bredt sig til at betyde: at gøre noget uden beskyttelse mod kedsomhed.

I Skandinavien er tendensen kommet til udtryk på en mere stille og pragmatisk måde – sådan som det plejer at være, når vi adopterer en livstilsstrend, forklarer Louise Byg Kongsholm.

– Det handler mindre om performance og mere om en ægte søgen efter ro. Vi ser voksende interesse for analoge hobbyer som hjemmestrik, brødbagning og havearbejde, at man går op i at få sin skærmtid ned og det, jeg kalder understimuleringspraksisser. 

Det er altså bevidst at tillade sig selv at kede sig og lade hjernen ”nulstille”.

Kunsten at kede sig

På TikTok kan man se videoer af folk, der sætter en timer på f.eks. en time på deres telefon, hvorefter de sætter sig og stirrer ud i luften. 

Ingen telefon, ingen musik, ingenting. Dét er netop et tegn på det, som er kernen i Low Stimulation Living. At øve sig i at være understimuleret.

– I praksis handler det om at træne sin tolerance overfor fravær af input. De fleste af os reagerer ret automatisk på stilhed eller kedsomhed ved at fylde noget ind – typisk telefonen. Men det, man gør her, er bevidst at lade være.

Man kan træne sin tolerance på mange måder. Udover bare at sætte sig uden et formål og uden input, kan man øve sig ved f.eks. at vente i kø uden at tage telefonen op eller spise et måltid uden at kigge på nogle skærme.

– Det lyder banalt, men det er det ikke – og det er også her, hvor mange snubler lidt, for vores hjerner er så vant til konstant stimulation. Så for mange vil det føles uroligt i starten, næsten som abstinenser. Men effekten er ret interessant.

Man vil først og fremmest mærke, at den indre uro falder. Når nervesystemet ikke hele tiden aktiveres og overbelastes, vil man opleve hurtigere at falde til ro efter stressende situationer, mindre tankemylder og bedre søvnkvalitet – det hjælpes også på vej af mindre blåt lys fra skærmene.

– Man får et mere stabilt opmærksomhedsniveau. Det almindelige begynder at føles mere interessant igen – ting som samtaler, naturen eller simple opgaver som at tømme opvaskeren. 

Det er i virkeligheden en form for nulstilling af belønningssystemet, siger Louise Byg Kongsholm.

Det vil også øge evnen til fordybelse. Når man ikke hele tiden skifter input, bliver det lettere at tænke længere tanker og holde fokus. Ifølge Louise Byg Kongsholm er det også derfor, at mange oplever, at de får bedre idéer og større klarhed, når de netop ikke altid fylder tomrummet ud.

Dosering er et nøgleord

Der findes en potentiel slagside ved tendensen. For hvis man konsekvent undgår stimuli, risikerer man at sænke sin tolerancetærskel, og så vil den virkelige, stimulitunge verden føles overvældende.

– Det er lidt paradoksalt: trenden er et svar på overstimulering, men den ukritiske udgave af den kan skabe understimulering som et nyt problem, siger Louise Byg Kongsholm.

Det er samme logik, der gør sig gældende, som hvis man bruger høreværn for meget. Er man sensitiv overfor lyd, kan de være en god måde at skærme på, men bruger man dem konstant, kan de netop skabe en endnu større sensitivitet overfor lyde.

– Den sunde version af Low Stimulation Living handler derfor ikke om total stimuli reduktion, men om bevidst at regulere. Det handler om at vælge hvilke stimuli, man vil eksponeres for og hvornår. 

Det er dosering, ikke totalt undgåelse.

Det handler om at tage styringen over, hvornår, hvordan og hvor meget, man udsætter sig selv for stimuli uden at frakoble sig fuldstændig – for det vil tværtimod have den omvendte effekt.

– Det er den klassiske frygt, at man bliver hægtet af det moderne samfund, hvis man ikke altid er på og følger med strømmen og hastigheden. Frygten er reel, men også overdrevet. 

Sådan er det med mange tendenser – de er overproportionale i starten og bliver derefter masseret ind i vores adfærd i en mere spiselig volumen.

Historisk set har Skandinavien altid haft et pragmatisk forhold til livsstilstrends, fortæller Louise Byg Kongsholm. Vi tager det, der fungerer i virkeligheden og forkaster resten, så der er ingen bekymring for, at det vil udvikle sig til en radikal bevægelse.

– Det vil højst sandsynligt rodfæste sig som en fornuftig modvægt til en digitaliseret hverdag. Det starter som en eksplicit livsstilstrend, men ender som en slags ny basislinje for, hvad vi forventer af en sund hverdag – ligesom ”work-life balance” ikke længere er en trend, men en forventning.

Hun ser, at den performative udgave med rawdogging-videoer, detoxudfordringer og skærmtidsscreenshots vil være kortvarig, imens selve erkendelsen vil holde ved: Vi er ikke designet til konstant stimulering, og at det at vælge ro er en kompetence, vi aktivt skal kultivere.

LÆS OGSÅ

Sofie endte i sengen med en gift mand - og konsekvensen var større, end hun havde forventet

Jeg var faldet rigtig godt til i den landsby, min datter og jeg var flyttet ud til efter en barsk skilsmisse. For alle var så imødekommende og venlige, og mit liv var blomstret op. Alt det ændrede sig, da jeg en aften løb ind i Martin på den lokale kro. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.