Parterapi: ”Min mands vrede styrer alt derhjemme”

"Jeg kan ikke holde til det mere. Jeg er så træt af Henriks temperament. Jeg vil skilles. Han råber ad børnene og ad mig, og ved det mindste lille fejltrin falder der brænde ned. Jeg orker ikke at være i det længere.

Jeg gør virkelig alt, hvad jeg kan for ikke at tænde hans vredeslunte, men lige meget hjælper det. Jeg vil ikke leve på den måde længere. Vi har været sammen i 18 år nu, og jeg er slidt op. Slidt op af at gå på listefødder og hele tiden se mig over skulderen for at holde øje med, om jeg nu har gjort alting rigtigt. Slukket lyset, pakket opvaskemaskinen korrekt, skåret osten, så der ikke kommer skorpe, og jeg kunne blive ved. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere. Jeg vil have fred og ro."

Ordene flyder i en lind strøm fra Birgit, som har taget sin mand med i parterapi. Hun lægger ikke fingre imellem, da hun endelig åbner op for alt det, som har hobet sig op indeni, for hendes grænse er nået. Det her er sidste chance for at redde deres forhold, siger hun klart. Henrik indrømmer, at han kan blive vred, og at han stiller høje krav til deres familieliv. Men han synes alligevel, at Birgits reaktioner er helt ude af proportioner med virkeligheden. Han vil dem jo bare det bedste.

Giver du din power væk?

Alle, der er i et parforhold, bliver i større eller mindre grad påvirket af hinandens humør, stemninger og tonefald. Det er helt normalt, for når vi elsker hinanden, er der jo meget på spil. Udfordringen ligger i, når du giver din power væk, og din partner får usundt meget magt over, hvordan du har det.

Hvis du scanner et rum, når du træder ind i det, hvis du er optaget af din mands humør på en måde, hvor det påvirker dit, så har du et uhensigtsmæssigt mønster, som det vil gavne dig at gøre noget ved. For at bevare kærligheden. Og dig selv.

Læs også: 9 vaner du skal kvitte for at få et gladere og sundere liv

Opfyld dine egne behov

Nu, hvor de taler om det, går det op for Henrik, hvor meget hans humør og vrede påvirker Birgit. Selvom Henriks intentioner er gode, så er det ikke sådan, resten af familien oplever dem. Han kan derfor gøre op med sig selv, om han vil være mere bevidst og sørge for, at hans kontakt med familien er kærlig, eller om han vil blive ved med at reagere, som han gør, med risiko for at skubbe Birgit og børnene fra sig.

Birgit vil meget gerne have, at Henrik ændrer adfærd, så hun kan slappe mere af derhjemme. Men det er et sårbart sted at sætte sig i sit kærlighedsforhold – at gøre sig afhængig af, at den anden skal gøre noget bestemt, for at man selv kan få opfyldt sine behov. Så Birgits del af terapien handler om at lære at adskille sig selv fra Henrik og hans reak- tioner og humør. For at kunne det, må hun en tur tilbage til sin barndom.

Barndommens byrde

Birgit er vokset op med en far med et iltert temperament, og i terapien undersøger hun, hvordan hans svingende humør påvirkede hende, da hun var en lille pige. Hun opdager, at hun altid var på vagt og havde radaren ude.

Hvis faren ikke var i godt humør, kunne hun forsøge at gøre ham glad, eller hun kunne trække sig. Det var farens humør, som bestemte det. Hans sindsstemning havde altid været vigtigere end hendes egen. De indsigter er forbundet med stor sorg for Birgit, for det bliver klart for hende, at hun på mange måder er gået glip af den tryghed, der giver plads til kunne lære sig selv at kende. Undervejs i parterapien er Henrik meget omsorgsfuld, og han får en langt større forståelse for, hvorfor Birgit reagerer, som hun gør, når han bliver vred.

Omvendt indser Birgit, at Henrik jo ikke er hendes far, og derfor skal hun lære at skille de to ad. Det bringer dem tættere sammen, og det er den dynamik, de skal bruge tid på fremover for at kunne ændre deres mønstre og ikke falde tilbage i de gamle vaner.

Læs også: 5 tips: Sådan kommer du op, når du er gået ned

Ta’ din power tilbage

1. Hvornår bliver du påvirket?

Kan du genkende dig selv i Birgits udfordringer, og vil du lære, hvordan du kan blive mere følelsesmæssig uafhængig af din partner, så er første step at lægge mærke til, i hvilke situationer du bliver påvirket af den andens humør, stemning, holdning, reaktion, følelser, værdier osv. Skriv gerne situationerne ned.

Hvad gjorde han, hvad gjorde du? Her er det endnu ikke vigtigt at tænke over, hvad du ville ønske var anderledes. Giv i stedet dig selv plads til at undersøge, hvad der sker. Gør det gerne over noget tid, så du har flere eksempler på, hvad der sker, så du kan få så mange nuancer med som muligt.

2. Hvad mærker du? 

Læg mærke til, hvordan det påvirker dig. Bliver du ked af det, bange, vred? Får du ondt i maven, har du lyst til at løbe væk? Skriv ned, hvad der sker inde i dig, i din krop og i dine følelser.

Vær opmærksom på, at denne her øvelse kræver, at du gør noget nyt, nemlig at du har din opmærksomhed hjemme hos dig selv, fremfor ovre hos din mand. For at kunne tage dette skridt, skal du opdage, hvad der sker hos dig og ikke tolke, hvad der foregår ovre hos ham.

3. Hvad kan du genkende? 

Er der nogle af disse kropslige eller følelsesmæssige fornemmelser, du kan genkende fra din barndom? Føler du dig uretfærdigt behandlet? Ikke taget alvorligt? Ikke respekteret? Ikke hørt og set? Får du en knude i maven, når din mand hæver stemmen, og kan du genkende den følelse fra dengang, når din mor blev vred?

Hvis din far eller mor har haft udfordringer med alkohol, har haft mange konflikter, svigt, dødsfald eller sygdom, så vil du sikkert kunne genkende, at du har haft mere travlt med at holde øje med, hvad der skete hos dem, end med at være barn. Du er kort sagt blevet voksen og ansvarlig før tid.

4. Sørg, og vær vred 

Tag dig tid til at sørge over det, som skete dengang, du var en lille pige. Hvor hårdt det måske har været for dig, og hvor meget det har påvirket dig. Tag dig tid til at heale de gamle sår og gøre op med, hvordan det var engang.

Måske har du brug for at skrive et brev til din far og/eller mor og fortælle dem, hvordan det var at være dig dengang. Du bestemmer selv, om du vil sende det eller ej. Der er en vigtig proces i at få husket, mærket og skrevet ned, hvordan det var for dig. På den måde kan du give dig selv det, du ikke fik engang. Du tager dig alvorligt og giver dig selv kærlighed og omsorg for det, du måtte stå igennem. Uanset hvad det var.

5. Lær at skille tingene ad 

Sidste punkt, som du sikkert skal øve dig på resten af livet, handler om at skille ad, hvordan det var, dengang du var barn, og hvad der sker nu.

Når du bliver ramt af noget, din partner gør, så stop op og mærk efter, om det her handler om, hvordan det var engang, da dine forældre havde magten, og husk dig selv på, at du i dag er voksen og selv kan bestemme, hvor meget din partners handlinger skal påvirke dig. Del det eventuelt med ham, du elsker. Jeg er sikker på, det vil vække en omsorg hos ham, og så har I allerede repareret nogle af de skår, der er gået af kærligheden mellem jer