Min sunde uge: 'Hot yoga er ren lykketræning'

Min sunde uge: "Det er ren lykketræning"

I den faste motion skal der være balance mellem yoga, styrke- og konditionstræning, mener Susan Søgaard, der er indehaver af yogastudiet Senses. For hende er yogaen er ren nydelse, mens løbeturen er ren pligt.

MANDAG: Jeg starter ugen med min faste morgenrutine: Først strækker jeg kroppen igennem med yogaøvelser i 15-30 minutter. Bagefter laver jeg en kande Gunpowder green-te, som jeg blander op med koldt vand, så der er en liter, som er lige til at drikke. På den måde sikrer jeg mig, at jeg får masser af væske om morgenen. Bagefter spiser jeg A38 med chiafrø, kokosmel og blåbær. Senere tager jeg i studiet og underviser.

Min sunde uge: 'Det er ren lykketræning'

Numi Gunpowder Green te, Frellsen, 39,50 kr.

TIRSDAG: Jeg arbejder hjemme om formiddagen. Til frokost spiser jeg, hvad jeg plejer: glutenfri boller, som jeg selv har bagt ved at blende i alt 400 gram hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner og sesamfrø med tre æg og olivenolie, og så bage dem i 35 minutter i ovnen, hvorefter jeg fryser dem ned. Hver dag tager jeg så en op, som jeg spiser til frokost med et æg eller en avokado. Det er så nemt. Om aftenen tager jeg ind til en time med en af vores nye undervisere, og da jeg kommer hjem, har min mand lavet aftensmad. Bagefter spiser jeg Björnsteds mørke chokolade til dessert. Den smager bedre end de fleste andre og koster det halve.

Min sunde uge: 'Det er ren lykketræning'

Græskarkerner, Urtekram, 26 kr.

ONSDAG: Om dagen er jeg i studiet, hvor jeg arbejder. Om aftenen tager jeg til et netværksmøde med andre selvstændige kvinder, hvor jeg får en masse input og inspiration. Jeg kan blive helt høj af at tale forretning med andre kvinder. Det er noget helt andet end at sidde og tale privat.

TORSDAG: Det bliver en travl dag, så efter morgenbadet smører jeg mig ind i active yogaolie, der fungerer lidt som aromaterapi og kan understøtte min stemning. Jeg har et møde og planlægger derudover søndagens yoga-workshop. Til frokost nøjes jeg med at drikke en grøn juice, for senere skal jeg mødes og spise med min 20-årige guddatter, og hun bestemmer, hvad vi skal spise. Af erfaring ved jeg, at det kan blive usundt. Og jeg får ret. Vi skal have pizza.

Min sunde uge: 'Det er ren lykketræning'

Active kropsolie, 100 ml., Yogamood, 160 kr.

FREDAG: Jeg løber en kort tur på 2-3 km. Jeg er ellers ikke så meget for at løbe, men der skal være en balance. Det nytter ikke kun at dyrke yoga, man skal også konditionstræne. Men jeg har svært ved at gøre det. Løsningen er, at min mand tager ud og løber først, og så henter han mig, når han er ved at være færdig, og så løber jeg med på det sidste af hans tur. Resten af dagen bruger jeg bl.a. på at købe tæpper til afspænding i studiet.

LØRDAG: Normalt holder jeg fri i weekenden, men i dag tager jeg en vikartime i studiet, og bagefter snupper jeg selv en hot yoga time, inden jeg tager hjem. For mig er hot yoga ren lykketræning – udover at blive afspændt og rolig sker der simpelthen noget vildt i kroppen.

SØNDAG: Jeg afholder min yin yoga-workshop. Bagefter drikker jeg kaffe med to veninder, som var med til workshoppen, og vi griner i to timer, det er dejligt! Om aftenen laver min mand og jeg lækker kålsuppe, som vi skal spise dagen efter. Vi har nemlig aftalt at skære lidt ned på vores kalorieforbrug et par dage om ugen.

LÆS OGSÅ: "Min sundhed giver mig frihed til at udrette en masse"

Susan Søgaard

er yogainstruktør og indehaver at studiet Senses på Vesterbro i København, der bl.a. tilbyder hot yoga og løbeundervisning. Hun har fast base i København og New York. Se mere på Senses.dk