Ny undersøgelse kobler p-piller med brystkræft: Få overblikket her
Nyt dansk studie viser, at hormonmidler som prævention øger risikoen for brystkræft med 20 procent. Særligt bør kvinder i 40’erne overveje deres præventionsmidler, siger læger.
Kvinder, der bruger hormonel prævention som p-piller eller hormonspiraler, har 20 procent større risiko for at få brystkræft.
Det viser ny dansk forskning, der har undersøgt 1,8 millioner danske kvinder i alderen 15 til 49 år over en attenårig periode.
For hver 100.000 kvinder, der bruger hormonal prævention, er der årligt 68 tilfælde af brystkræft, viser studiet. Omvendt er der 55 årlige tilfælde blandt kvinder, der ikke tager p-piller eller lignende hormonprodukter.
Det betyder, at der blandt 100.000 kvinder hvert år vil være 13 ekstra tilfælde af brystkræft.
Et resultat, som giver anledning til refleksion hos de kvinder, der hver dag bruger hormoner som præventionsmiddel, forklarer Øjvind Lidegaard, overlæge på Rigshospitalet og sidsteforfatter til studiet.
- Det nye er, at nu ved vi, hvor stor risikoen er ved bestemte produkter. Det har vi ikke vidst før. Det vil sige, at hvis det lige præcis er brystkræft, du har en stor risiko for at få i forvejen, så synes jeg bestemt godt, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er klogt at spise et produkt, som øger den risiko yderligere med 20 procent, for kvinder over 40 år, siger han.
LÆS OGSÅ: P-piller øger markant risikoen for at få depression
Gælder alle hormonmidler
Ifølge studiet er der ingen forskel på sammenhængen mellem typen af hormonel prævention og risikoen for brystkræft.
Det er altså ligegyldigt, om der er tale om midler som p-piller, minipiller, p-ring eller den populære hormonspiral, som flere og flere kvinder får lagt i livmoderen.
Og det taler imod en gængs opfattelse af, at hormonspiraler kun virker lokalt, siger Øjvind Lidegaard.
- Vi har set på de forskellige typer af p-piller og på de nye former for prævention som eksempelvis hormonspiral, som man ikke har opgjort tidligere, men som er blevet meget populær inden for de seneste årtier. Og vi vi altså kunnet konstatere, at hormonspiraler indebærer samme øgede risiko for brystkræft, som p-piller.
LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du dropper p-pillerne
Og det er lige netop her, undersøgelsen tilføjer nyt til den eksisterende forskning, påpeger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi. Han understreger, at selv om studiet tilføjer nye perspektiver på området, så er tallene fuldstændig de samme som i tidligere undersøgelser.
- Men det, som er interessant, er, at de gamle undersøgelser baserer sig på de p-piller, kvinderne tog for 20-30 år siden. Nu har vi en opdateret undersøgelse, der også inkluderer 2. og 3. generations p-pillerne. Og så er det også nyt, at man løber samme risiko ved at få hormonspiral, siger han.
P-piller er ikke kun dårlige
Nok øger hormonmidler risikoen for brystkræft. Men præparater som p-piller er ikke kun skidt for vores krop eller livskvalitet, forklarer Øjvind Lidegaard. Han opstiller tre gevinster, der taler for hormonel prævention.
- Hvis du har taget hormonel prævention i fem år, har du halveret risikoen for at få kræft i æggestokkene.
- Du har væsentligt færre menstruationsgener og har regelmæssig menstruation.
- Du kan springe dine menstruationer over, hvis du vil.
Alder gør en forskel
Gennem registeroplysninger, der går mere end 20 år tilbage, har forskerholdet fra Rigshospitalet imidlertid også fundet, at der er en sammenhæng mellem risiko for brystkræft, og hvor længe du har taget hormonmidlet.
Har du spist p-piller i ét år, er risikoen således øget med ni procent, mens risikoen efter 10 års brug øges med 38 procent.
Ikke desto mindre er der stor forskel på risikoen, afhængigt af hvor gamle vi er, når vi beskytter os med hormonel prævention, fastslår Øjvind Lidegaard.
Brystkræft er nemlig utroligt sjældent blandt kvinder under 30 år.
- Så hvis du er 20 år gammel, hvor brystkræft er meget sjældent, hvorfor skulle man så fraråde en 20-årig at bruge p-piller, når risikoen i forvejen er forsvindende lille, spørger han retorisk.
Ifølge overlægens tal rammes 15 procent af alle, der får brystkræft, inden de fylder 50 år, mens 5.000 årligt diagnosticeres med sygdommen. Tager man personer under 30 år, kan det omvendt tælles på et par hænder, hvor mange der rammes af kræft i brystet.
Derfor kan unge kvinder fint fortsætte med at spise p-piller, som de har gjort hidtil, så vidt angår risikoen for brystkræft, fastslår han.
LÆS OGSÅ: Sandie: ”Jeg droppede P-piller, og nu anbefaler jeg hormonspiral til alle mine veninder”
Risiko er højest for de ældste
Omvendt anbefaler Øjvind Lidegaard, at man bør tænke sig en smule mere om, hvis man har passeret de 30 og i øvrigt er disponeret for kræft i brystet.
- Hvis det lige præcis er brystkræft, du i forvejen har en stor risiko for at få, så synes jeg bestemt, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er klogt at spise et produkt, som øger den risiko yderligere med 20 procent. Især hvis du har passeret 40 år, siger han.
Og det er Niels Kroman enig i.
- Det, vi kan lære af det her, er, at unge kvinder roligt kan fortsætte med at spise p-piller, uden at det kommer til at betyde noget. Men hvis du er 35 eller 40 år og muligvis har en mor, der har haft brystkræft, så er der måske grund til at stoppe op og undersøge, om der er mulighed for en anden præventionsform, siger han.
Det kunne eksempelvis være pessar, sterilisation eller produkter, der hjælper dig til at gå efter sikre perioder, som et alternativ til hormonmidlerne, vurderer de to læger.
Ikke alt er imidlertid dårligt nyt. For stopper du med at bruge hormonel prævention, så forsvinder risikoen for brystkræft i løbet af relativt få år.
Typisk er det sådan, at du kan tage det antal år, du har brugt præventionen, og dividere det med to. Så har du den varighed, det tager, før du bliver fri af risikoen, forklarer overlægen.
Læge: Skyldes ikke andre livsvaner
Årsagen til brystkræft er ofte ukendt, fastslår Kræftens bekæmpelse på deres hjemmeside. Alligevel er der flere faktorer, der kan påvirke vores risiko for at få brystkræft.
Det kan både være alkohol, motion og kvindens alder ved første barns fødsel.
Derfor vil nogle måske hævde, at prævention som p-piller ikke alene kan forklare undersøgelsens resultater. En kritik, Øjvind Lidegaard imidlertid afviser.
- Hvis det nu var, fordi kvinder, der tog p-piller, røg mere, drak mere og fik børn senere – og det var det, der var årsagen til, at vi finder den øgede risiko – så vil risikoen blive ved med at være forøget. Også når de holder op med at tage deres p-piller. Og det gør den ikke, fastslår han.
Havde det været vores øvrige livsvaner, der kunne forklare den øgede risiko for brystkræft hos p-pille-brugerne, ville risikoen således fortsætte, når vi holder op med at bruge præparaterne.