Sara Lygum
SPONSORERET indhold

Sara Lygum: ”For et par år siden tog jeg en beslutning, der har været enormt powerful for mig”

Tv-vært Sara Lygum savnede en kalender med frirum, ro og plads til at lytte til en lydbog, hvis hun havde lyst til det. Derfor valgte hun for et par år siden at lægge sit liv om.

Af: Simone Vedel Laursen, Jan Svensson og Tor Andersen Foto: Privat
23. mar. 2022 | Sundhed | ALT for damerne

Det lyder næsten som en floskel, men sundhed betyder meget for mig. Ikke fordi jeg på nogen måde er fanatisk omkring det eller har besluttet, at jeg slet ikke må leve usundt. Men jeg ved også bare, at jo bedre brændstof, som jeg fyrer på mig selv, jo bedre får jeg det både mentalt og fysisk. Der er selvfølgelig perioder, hvor det går bedre end andre, men generelt synes jeg, at jeg spiser fornuftigt, jeg får frisk luft, og jeg får bevæget mig.

Jeg kan mærke det helt fysisk på min krop, hvis jeg ikke får prioriteret min sundhed. Min energi bliver en helt anden. Det bliver faktisk meget tydeligt, at jo mere jeg sidder i sofaen, jo mere har jeg lyst til at blive siddende der. Så det er meget vigtigt for mig at få løbet eller gået en tur eller dyrket yoga.

LÆS OGSÅ: Line Baun Danielsen: Da jeg fik diagnosen, begyndte jeg for alvor at tænke over, hvad sundhed er for en størrelse

Da jeg blev skilt for efterhånden mange år siden, var jeg alene med to små børn, som havde brug for, at jeg var der. Dengang var det svært for mig at prioritere sundheden, for jeg kunne jo ikke bare gå en spontan tur og lade dem være alene hjemme. Nu er de dog blevet så store – 13 og 10 år – at de er ligeglade med, om jeg løber en tur. Men jeg oplever stadig, at det er svært at prioritere i de perioder, hvor jeg har allermest travlt. Når jeg f.eks. har optagedage på ”3 x beliggenhed”, drøner jeg rundt i landet for at optage, og så kan det være svært at finde tid til motionen. Men det er lidt ærgerligt, for det er egentlig i de perioder, at jeg har allermest brug for det frirum og den luft, som lidt motion giver.

Prioriteringer i livet er vigtige – også for ens egen sundhed. Jeg omstrukturererede selv mit liv for et par år siden, hvor jeg stoppede som områdechef for fem Danboligbutikker. Ved siden af det job optog jeg nemlig ”3 x beliggenhed” og prøvede samtidig at være mor derhjemme. Den beslutning omkring at forenkle mit liv har været enorm powerfuld for mig. Det var ikke, fordi jeg var stresset eller presset før, men min kalender var bare altid fyldt helt op. Og det kan jeg mærke, at jeg ikke skal tilbage til.

LÆS OGSÅ: 5 ting, du (måske) ikke vidste om Sara Lygum 

Der skal også være plads til bare at sidde i bilen, når man er færdig med optagelse og høre en lydbog eller musik, i stedet for at man straks skal tage sig af opkald fra kollegaer, der har forskellige spørgsmål og beskeder. Derfor synes jeg klart, at det er anbefalelsesværdigt at kigge på sit liv for at se, om det egentlig leves, som man gerne vil – for ellers kan det godt betale sig at gøre noget ved det.

Anbefalet til dig